Soderbergh skriver opfølger til gennembrud

Steven Soderbergh har ikke ligget på den lade side under coronakrisen, som han uhyggeligt præcist forudså i 2011 med thrilleren Contagion.

Den amerikanske instruktør bag kup-trilogien Ocean’s Eleven, narkothrilleren Traffic og miljødramaet Erin Brockovich er kendt for at være myreflittig. Og i YouTube-showet NightCap Live (se efter artiklen!) afslører Soderbergh, at han har skrevet ikke færre end tre manuskripter, mens samfundet har været lukket ned.

Det ene af dem er en regulær overraskelse.

”Da nedlukningen fandt sted i New York, besluttede jeg at begynde at skrive for at organisere hverdagen og undgå at blive skør. I løbet af de første seks-syv uger af nedlukningen har jeg færdiggjort tre manuskripter,” fortæller den 57-årige instruktør.

”Det ene er en genskrivning, det andet er et originalt manuskript og det tredje er en adaptation af en roman (David Leviens City of the Sun, red.), jeg har villet filmatisere. Den originale historie er en efterfølger til Sex, løgn og video. Det er en idé, som har rumsteret et stykke tid, og jeg føler, at jeg har fundet en måde at komme tilbage til historien,” siger Soderbergh uden at komme nærmere ind på, hvad den nye film vil byde på.

Startede filmbølge
Sex, løgn og video er fra 1989 og Steven Soderbergh’ første spillefilm. Han var dengang 26 år, og filmen blev et bragende gennembrud, da han som den yngste instruktør nogensinde vandt Guldpalmen i Cannes.

Da Graham møder den frigide Ann (Andie MacDowell), udvikler det sig til et erotisk drama, som involverer Anns mand John og hendes anderledes frigjorte søster, som har en affære med John.

Filmen handler om følelsesmæssige forviklinger og prikker hul på det småborgerlige hykleri, ligesom den foregriber nutidens populære trend med at filme det private sexliv.

Budgettet var på bare 1,2 millioner dollars, og med Harvey Weinstein og hans daværende selskab Miramax som distributør indtjente den omkring 37 millioner dollars.

Succesen satte gang i en bølge af independentfilm med små budgetter, og herhjemme blev filmen brugt som forbillede på Den Danske Filmskole. Den fik også betydning for Lars von Triers Dogmekoncept, der så dagens lys i 1995.

Vejen ind i branchen
Steven Soderbergh fortæller i NightCap Live, at han ikke siden sommeren 1985 har skrevet så vedholdende som i de seneste uger.

”Jeg har aldrig anset mig selv for at være manuskriptforfatter. Jeg skrev som en måde at komme ind i filmbranchen, for ingen kan afholde dig fra at skrive. Jeg voksede op i en forstad til Baton Rouge i Louisiana, jeg havde overhovedet ingen forbindelse til branchen, og jeg håbede bare på, at hvis jeg skrev, så ville nogen læse det og få lyst til at lave en film.”

Steven Soderbergh bliver i programmet spurgt, om den pludselige succes også førte noget dårligt med sig. Her er svaret et klart nej.

”Jeg betragtede det ikke som andet end, at jeg var på dette sted på det rette tidspunkt, og at det ville give mig muligheder i fremtiden,” siger Steven Soderbergh.

Fem fiaskoer i træk
Sex, løgn og video kom i allersidste øjeblik med i hovedkonkurrencen i Cannes, fordi en anden film faldt fra.

”For mig var det bare en meget mærkelig og heldig ting, der skete. Følte jeg, at jeg fortjente at være i selskab med andre Guldpalme-vindere, som jeg beundrede og havde ladet mig inspirere af? Nej, men jeg var ikke med i juryen, og det var ikke min skyld,” siger han med et glimt i øjet.

Efter Sex, løgn og video lavede Soderbergh fem film, som ikke opnåede den store succes hos publikum. Men i 1998 kom han stærkt tilbage med den elegante krimikomedie Out of Sight.

”En ung filmskaber ville i dag ikke have den luksus at lave fem film i træk, som folk ikke kunne lide og ikke ville se – og stadig få mulighed for at lave en film som Out of Sight. Jeg var meget heldig.”