Spike Jonzes bedste

Spike Jonze er en audiovisuel ildkugle og hele Hollywoods drengerøv.

I tyve år har instruktøren, der var med til at skabe Jackass, lavet et hav af film – fra musikvideoer over korte fiktion og dokumentar til spillefilm. Søndag nat vandt han fortjent en Oscar for sit manuskript til Hende.

I det nye nummer af Ekko tegner vi et større portræt af Spike Jonze og dykker ned i hans magiske og melankolske univers.

Her er vores bud på hans ti bedste.

Elektrobank, 1997

En billedside til Chemical Brothers’ dunkende big beat? Jeg tænker … springgymnastik! Sofia Coppola spiller (med body double) gymnastikpigen, der trods en fodskade beslutter sig for at gennemføre sin øvelse på gulv – afsluttende med en dobbelt baglæns salto. Cheesy drama, naturstridigt velfungerende som musikvideo.

Amarillo by Morning, 1998

Spike Jonze følger over en eftermiddag to teenageknægte fra Houston, Texas. Tyreridning, Stetson-hatte, Jesus og den navnkundige bullrider-klovn som beskyttere. Jonzes vel nok mindst kendte produktion viser, hvor opmærksom en lytter og observatør, han er.

Being John Malkovich, 1999

John Cusack vader rundt med hængekæbe og fedtet hestehale som miskendt dukkefører, mens Cameron Diaz indtager rollen som forsmået hustru med socialklasse 6-campinghabit. Alene scenen med 100 John Malkovich-kloner (”Malkovich? Malkovich!”) gør filmen til en af de sorteste komedier nogensinde.

Torrance Rises, 1999

Studentikost eller brillant? Jonzes musikvideo til Praise You af dj’en Fatboy Slim blev så stort et fænomen, at den kaldte på en spinoff. Jonze agerer igen Richard Koufey, koreograf og førstedanser i en talentløs provins-trup, der optræder live til sangen ved MTV Music Video Awards og tager tre priser med hjem. Hvad de faktisk gjorde!

Orkidé-tyven, 2002

Kinesisk-æske-fortælling om tilblivelsen af den film, vi sidder og ser. Nicolas Cage spiller Charlie Kaufman med skriveblokering og tvillingeklon, og så er der ellers evolutionsteori, bilulykker, botanik og kærlighed for alle pengene. Et umuligt projekt, som får vinger.

It’s in Our Hands, 2002

Den mørkeste af Björks tre Jonze-instruerede musikvideoer er til den ambient/synthpoppede It’s in Our Hands. En højgravid Björk synger og danser gennem en forstørret have – filmet i night vision. To kunstnere, der har bevaret kontakten til barndommens magi, i fuldbyrdet, dyster symbiose af kliklyde og halve sansninger.

We Were Once a Fairytale, 2009

Kanye West er ikke verdens bedste skuespiller, heller ikke når han blot skal spille sig selv i døddrukken og pinlig udgave. Men når han begår harakiri på et diskotekslokum og hiver en lige så suicidal filt-rotte ud af sin mave, ja, så står verden ikke længere. Med intro og outro er denne musikvideo vokset til en elleve minutters kortfilm.

Where the Wild Things Are, 2009

En magisk filmatisering af Maurice Sendaks billedbog af samme navn fra 1963 (på dansk: Villy Vilddyr), om drengen Max, der tager på en rystende og rørende skovtur blandt fantasidyr. Filmen ligger tæt op ad bogen i ånd og tone. Som en maniodepressiv fætter til Den uendelige historie hylder den forestillingsevnen, bare uden den skarpskårne dikotomi mellem fantasi og virkelighed.

I’m Here, 2010

Dreng møder pige. Pige mister arm. Dreng ofrer sin. Pige mister ben. Dreng ofrer sit. Fik vi nævnt, at de er robotter? Skidt, det med lemmerne er jo alligevel bare en metafor. Renfærdig kærlighedshistorie med en twist af citron – serveret i samarbejde med Absolut Vodka, der dog ikke gør noget væsen af sig i filmen.

Hende, 2013

Blød sci-fi og meget personligt kærlighedsdrama mellem en mand og hans computers OS-styresystem. Hende er nok det det tætteste, Spike Jonze har været en mainstream-film. Men en mainstream-film, der må kaldes visionær, skæv og overrumplende kærlig.