Spilgigant brager igennem #MeToo-stormvejr

Sjofle kommentarer. Pornografiske videoer. Befamlinger uden samtykke. Kvælertag til kontorfesten. Voldtægt. 

Det er bare et lille udsnit af de anklager, der i sommeren 2020 oversvømmede Twitter. Alle var rettet mod et enkelt selskab: Ubisoft. 

Spilfirmaet står bag nogle af tidens mest succesrige titler. Assassin’s Creed blev i 2016 filmatiseret med Michael Fassbender i hovedrollen, dansespillet Just Dance er fast inventar på børne- og teenageværelserne, og det klassiske fantasy-eventyr Rayman emmer af 90’er-nostalgi. 

Det multinationale selskab er med 18.000 ansatte blandt Europas største. Deres spiludgivelser kan holde trit med teknologigiganter som Sony og Microsoft. Ubisoft tjener hvert år milliarder af kroner. 

Der var altså meget på spil, da selskabet kom ud i et #MeToo-stormvejr. 

Skæbnesvanger sommer
Spillere kan i Assassin’s Creed: Odyssey udforske det antikke Grækenland, møde gamle filosoffer og ændre historien med en velplaceret pil. 

Men i kulissen led dem, der skabte spillet. 

Ifølge teknologimediet The Verge har hele 25 procent af Ubisofts medarbejdere været vidne til eller selv oplevet misbrug på arbejdspladsen. Det var resultatet af en intern tilfredshedsundersøgelse, som fik konsekvenser den skæbnesvangre sommer. 

Det hele startede på Twitter. 

En af de få kvinder, der ikke har valgt at være anonym i sagen, er Kathryn Johnson. Hun er kundechef for Kairos Media og kom i 2010’erne i kontakt med Ubisofts marketing manager, Andrien Gbinigie. 

Den oplevelse valgte hun at dele i juni 2020. 

Det var meningen, at deres forhold skulle være professionelt. Men Johnson var ung, og Andrien Gbinigie vidste præcis, hvilke muligheder og kontakter, han skulle lokke med for at gøre hende modtagelig over for hans seksuelle tilnærmelser. 

”Jeg var bange for at miste en ven, men også bange for at gøre én vred, som havde så mange forbindelser i en industri, hvor jeg kun lige havde fået en fod indenfor. Det vidste han uden tvivl, og han udnyttede det,” skrev Kathryn Johnson på Twitter.

Michael Fassbender spiller Aguilar (øverst) i 2016-filmatiseringen af spillet Assassin’s Creed (nederst), som er udviklet af den franske spilgigant Unisoft (foto: Kerry Brown og Ubisoft).

Det kulminerede, da de mødtes til spilstævnet PAX East i 2014. Gbinigie inviterede Johnson op på sit hotelværelse, hvor han ifølge Johnson forgreb sig på hende. 

Andrien Gbinigie benægtede anklagerne på den uafhængige publiceringsplatform Medium, men bloggen er siden blevet slettet. 

Kathryn Johnson er ikke den eneste, der har været i kløerne på højtstående medarbejdere fra Ubisoft – og Gbinigie er ikke den eneste, der menes at have misbrugt kvinder. 

Kvælertag til fest
Ifølge erhvervsmagasinet Bloomberg, der har opsøgt tidligere og nuværende ansatte fra selskabet, stod det især slemt til i Ubisofts kontorer i Toronto og Paris. 

Underdirektøren for Torontos kreative afdeling, Maxime Béland, befamlede regelmæssigt kvinder til selskabsfester. 

Til en fest skulle han efter sigende have forsøgt at kvæle en kvindelig kollega. I stedet for at blive fyret eller irettesat blev historien om Bélands kvælertag konstant delt mellem medarbejderne til skræk og advarsel. 

Nogle af de mest berygtede skikkelser huserede i Ubisofts hovedkvarter i Paris. 

Selskabets administrerende direktør hedder Yves Guillemot, og det var ham og hans to brødre, der tilbage i 1986 stiftede spilgiganten Ubisoft. I 1988 ansatte de Serge Hascoët i Paris. 

Hascoët blev behandlet som et familiemedlem. Som kreativ direktør for hele selskabet havde han ifølge Bloomberg ene og alene magten til at godkende eller aflive projekter. 

Anonyme kilder beskriver atmosfæren som en ”boys’ club”. Hascoët holdt vigtige møder på stripklubber. Og mens kvinder blev advaret imod at gå ud og drikke sammen med ham, blev hans stripklubkammerater forfremmet. Den kreative afdeling endte med at bestå næsten udelukkende af mænd. 

Klager samler støv
En af disse mænd var Tommy François, som universitetsmagasinet The Orbital beskriver som Hascoëts højre hånd. François truede gentagne gange sine kvindelige kolleger med voldtægt. Oveni slyngede han om sig med homofobiske kommentarer, sendte folk pornografiske videoer og tog fat i deres kønsdele. 

Flere medarbejdere fortalte Bloomberg, at de gennem det seneste årti anmeldte Tommy François til personaleafdelingen. Intet blev gjort. En enkelt skrev endda til ledelsen og fortalte om problemerne med François. Alligevel blev han forfremmet. 

Medarbejdernes anklager peger på, at Ubisofts sexistiske selskabskultur har trivedes bag lukkede døre i mere end et årti. 

”Interviews med mere end tre dusin nuværende eller tidligere ansatte indikerer, at disse klager og mange andre anklager, der aldrig er kommet for dagen, har samlet støv i selskabets journaler i årevis,” skriver Bloomberg. 

”I nogle tilfælde tog Ubisoft affære, men for det meste blev klager ignoreret, fejlhåndteret eller undergravet.” 

Pres fra offentligheden
Direktør Yves Guillemot sendte i sommeren 2020 en intern e-mail på Ubisoft og udsendte en pressemeddelelse, hvor han lovede gennemgående revisioner af personaleafdelingen og grundig undersøgelse af et konsulentfirma.

I en video på Twitter sagde Guillemot, at han undskyldte over for dem, som var blevet krænket af medarbejdere, der ikke opretholdt virksomhedens værdier. 

”Vi har taget store skridt mod at fjerne eller sanktionere dem, der har krænket vores værdier og brudt vores adfærdskodeks. Vi arbejder hårdt på at forbedre vores systemer,” sagde Yves Guillemot.

Ubisoft er blevet kaldt en drengeklub, og selskabet er da også stiftet af fem brødre: Michel, Yves, Christian, Gerard og Claude Guillemot (foto: Kasia Wandycz).

Presset fra offentligheden blev så stort, at Maxime Béland trak sig fra sit job i juli sidste år. Omtrent en uge senere gjorde Serge Hascoët det samme. Det var kun Tommy François, der ikke fik lov til at trække sig pænt – han blev fyret i august. 

Om Andrien Gbinigie ligeledes er blevet afskediget, eller om han stadig arbejder for Ubisoft, er uklart. 

Guillemot hævdede også, at selskabet ville øge fokus på diversitet og inklusion ved at bruge en million dollars på at ”skabe muligheder for underrepræsenterede grupper, såsom kvinder og ikke-hvide personer”. 

Ubisoft uploadede videoen umiddelbart før en stor spilfremvisning, hvor selskabet demonstrerede deres splinternye spil. I løbet af udsendelsen nævnte Ubisoft på intet tidspunkt skandalen. 

Undskyldningen blev ikke udsendt på Twitter, men på YouTube og streamingplatformen Twitch. På YouTube har undskyldningen dags dato fået sølle 36.700 visninger, mens den gemte version af selskabets direkte udsendelse har 728.000 visninger. 

Spot til skade
Ubisofts mistænkelige timing blev kritiseret på både Twitter og YouTube.

”Hvis det her ikke bliver vist i starten af UbiForward-præsentationen, så beviser det bare, hvor meget I gerne vil begrave sagen. Men det her er vigtigere end flotte, nye trailers – behandl det sådan!” skrev brugeren Taylor R på Twitter.

Ubisoft svarede på et par kommentarer fra flere kritiske brugere, at selskabet arbejdede på at inkludere Guillemots undskyldning i gemte versioner af udsendelsen. Det har de imidlertid ikke gjort.

For at føje spot til skade har undskyldningen ifølge spilmediet Kotaku ikke ført til handling. Kotaku dissekerede i august sidste år, hvad der er sket siden skandalen.

”Jeg har endnu ikke oplevet nogen reel forandring,” siger en medarbejder. De ansatte, som Kotaku har interviewet, udtrykker frustration, vrede og varsomhed. ”Jeg tror den største fare lige nu er at lade tingene stå til,” siger en ansat.

60-årige Yves Guillemot har formået at skabe fremgang for Unisoft trods anklager om sexisme og overgreb i selskabet (foto: Ubisoft).

Bekymringen går på, at kulturen i firmaet ikke har ændret sig. ”Der har været nogle indgroede problemer virkelig længe, som stammer fra toppen – hos ledelsen i Paris,” fortæller en tidligere udvikler. 

Og mens anklagede ansatte trak sig tilbage, er der ikke sket ændringer i Ubisofts ledelse, der kendte til eksempelvis Bélands kvælertag og Hascoëts stripklubmøder, men aldrig satte en stopper for dem. 

Kvinder sælger ikke
Det er ikke første gang, Ubisoft har fået ørerne i maskinen blandt spilmedier og -fans.

I 2014 hævdede selskabet, at der ikke var mange kvinder med i deres spil, fordi det ville kræve ”rigtigt meget ekstra arbejde” at tilføje kvindetøj og kvindelige animationer.

Anonyme kilder fortæller til Bloomberg, at kvindelige figurers roller er blevet formindsket i tre af de nyere Assassin’s Creed-spil, Syndicate, Origins og Odyssey. Mens manuskripterne ofte gav mandlige og kvindelige karakterer lige meget skærmtid, fik ledelsen det mandlige persongalleris rolle til at vokse.

”Udviklere siger, at de følte sig tvunget til at indgå store kompromiser for at forhindre, at Hascoët lavede ændringer, der kunne skade projektet. Eller at han helt ville droppe det,” rapporterer Bloomberg.

Ubisofts opfattelse af, at kvindelige hovedfigurer ikke kan sælge spil, modsiges af det legendariske Tomb Raider, som med bomstærke Lara Croft i hovedrollen er blandt PlayStation-konsollens bedst sælgende nogensinde.

Den tendens fortsætter i spil som The Last of Us og efterfølgeren The Last of Us Part II med unge kvinde Ellie i fokus. Sidstnævnte er et af de spil, som Laura Dyhrcrone roser i sit essay om sexisme i computerspil i Ekko #87.

Alligevel har manglen på kvindelige figurer og sommerens #MeToo-skandale ikke ramt Ubisoft på pengepungen. Tværtimod.

”Ubisoft har oplevet sit bedste finansielle kvartal nogensinde,” skrev spilmediet Eurogamer i februar 2021. Ubisoft tjente over 7,5 milliarder kroner i løbet af julen. Og det nyeste skud på stammen, Assassin’s Creed: Valhalla, solgte bedre end noget andet spil i serien.

I januar bankede Lucasfilm Games på døren. Ifølge teknologimagasinet Wired vil Disney åbenbart have, at Ubisoft udvikler et nyt Star Wars-spil – og det skal udvikles af Ubisofts svenske division, Ubisoft Massive.

GamerGate
Hverken spilindustrien eller spilleres købelyst lader med andre ord til at være blevet svækket af #MeToo-skandalen.

En af forklaringerne kan være, at spilindustrien stadig i høj grad er mandsdomineret. Det skrev DR, da de i sommer dissekerede Ubisofts undskyldning.

”Over to ud af tre i industrien er fortsat mænd, og det gør, at industrien har været præget af det, man i mangel af et bedre udtryk kan kalde for mandehørm,” fortalte Emil Hammar, der har skrevet ph.d. i computerspilskultur.

”På den måde har man fået skabt en computerspilkultur, der tiltrækker nogle typer, der synes, det er okay at være sexistiske over for kvinder – og i øvrigt også være racistiske og homofobiske.”

En anden forklaring kan være, at spilkulturen stadig er påvirket af fænomenet ”GamerGate”, der florerede på sociale medier som Twitter og Reddit i sommeren 2014.

GamerGate går ud på at bekæmpe mangfoldighed inden for spilindustrien. Bevægelsens tilhængere udviste had over for kvinder og minoriteter, som de stalkede, chikanerede og sendte dødstrusler. Det gik ud over alt fra journalister til forskere og spiludviklere.

I filmbranchen er navnet Weinstein nærmest blevet et skældsord, mens Kevin Spaceys nyeste spillefilm, Billionaire Boys Club, ifølge IMDb indtjente sølle 1.349 dollars i USA.

Det går meget langsommere i spilbranchen, men skandalen tyder på, at forandringer er under opsejling.