Spilselskab sagsøgt for kønsdiskrimination

Noget er råddent i spilindustrien.

I 2020 fik spiludvikleren Ubisoft ørerne i maskinen. Selskabet, der navnlig udgiver Assassin’s Creed-serien, lagde hus til chikane, overgreb og voldtægt af kvindelige medarbejdere.

Nu gentager historien sig.

Denne gang er det spiludvikleren Activision Blizzard, der er i søgelyset. Det afslører virksomhedsmagasinet Bloomberg.

Ringer Activision Blizzard ikke bekendt, kender man højst sandsynligt spillene, som selskabet har udgivet: multiplayer-mastodonten World of Warcraft, megahittet Overwatch og spilindustriens bedst sælgende serie overhovedet: Call of Duty.

I modsætning til hos Ubisoft får sagerne officielt efterspil. Staten Californien har sagsøgt selskabet for dets dårlige kultur.

Spil i arbejdstiden
Activision Blizzard er i over to år blevet efterforsket af det californiske statsorganisation California Department of Fair Employment and Housing.

I organisationens rapport fra den 20. juli fremgår det, at selskabet har næret omsiggribende og strukturel kønsdiskrimination, som selskabet ikke har forsøgt at komme til livs.

Så statsorganet har lagt sag an.

Af søgsmålets klageskrift fremgår det, at virksomhedens topledere udelukkende består af hvide mænd. Kvinder stiger sjældent til tops, og det er der en grund til. Forskelsbehandlingen starter nemlig fra bunden.

Kvindelige ansatte får mindre i løn, bliver givet mindre lukrative opgaver og skal arbejde mere og hårdere end deres mandlige kolleger for at blive forfremmet.

En af kvinderne oplevede, at hendes mandlige kollega, der ikke besad samme færdigheder og erfaring som hende, blev forfremmet i stedet for hende, fordi han var venner med deres supervisor.

Hun blev herefter tildelt hans gamle arbejdsopgaver, mens han brugte arbejdstiden på at spille Call of Duty!

Gravide, nej tak!
Er man gravid eller mor, kan man godt vinke farvel til forfremmelser.

En kvinde fik at vide af sin leder, at de under ingen omstændigheder kunne ”risikere at forfremme hende, fordi hun kunne gå hen og blive gravid og bryde sig for meget om at være mor”.

Den sexistiske linje går især ud over ikke-hvide kvinder. Flere sorte medarbejdere bliver styret ned til mindre detalje.

En af dem skulle i modsætning til sine kolleger beskrive, hvad hun ville bruge den ferie på, som hun efterspurgte. Og ligesom hos Ubisoft får kvinderne intet ud af at klage til personaleafdelingen. Ofte samler klager blot støv.

Personaleafdelingen sørger heller ikke for, at klager bliver anonymiseret.

Sexistiske tilsynsførende og ledere kan altså let finde ud af, hvem der har klaget over dem. Og så kan de gøre gengæld.

Det har de blandt andet gjort ved at afskedige klagende kvinder og nægte dem eftertragtede arbejdsroller.

Oven i det florerer sexchikane ifølge anklageskriftet.

Druk og bryster
Mandlige ansatte kaster sig ud i cube crawls. Her drikker de massive mængder alkohol og stopper ved hver medarbejders skrivebord, hvor de chikanerer deres kvindelige kolleger.

De lægger an på dem, laver voldtægtsjokes, kommenterer på deres bryster og befamler dem.

Blizzard-afdelingens tidligere kunstneriske chef for World of Warcraft, Alex Afrasiabi, var en af dem, der havde ry for at krænke.

Han forsøgte at kysse sine kvindelige kolleger og befamlede dem så meget, at supervisorer måtte ”hive ham væk fra dem”.

J. Allen Brack, Blizzards direktør, var tilsyneladende godt klar over, hvad der foregik. Han gav Afrasiabi et verbalt rap over fingrene – og så fortsatte Afrasiabi ellers med sine seksuelle tilnærmelser.

Afrasiabi forlod pludselig Blizzard i juni 2020. Årsagen kendes ikke.

Selskabstur og selvmord
En af de mest mystiske og tragiske dele af klageskriftet omhandler en selskabstur.

Før turen havde en kvindelig ansat været til en selskabsfest, hvor mandlige kolleger delte billeder af hendes skød med hinanden.

Så var hun taget på selskabstur med sin tilsynsførende, som hun havde et seksuelt forhold til. På turen havde han medbragt butt plugs og glidecreme i sin kuffert.

Kort tid efter tog hun sit eget liv.

Klageskriftet hævder, at selvmordet skyldtes deres forhold. Resten af sammenhængen overlades til fantasien.

Mangel på empati
Reaktionerne fra Activision Blizzard har været flertydige.

Den 21. juli kaldte Activision ifølge spilmediet Kotaku klageskriftet for ”forvrænget” og fyldt med ”falske beskrivelser” af hændelserne.

Activision hævder også, at den californiske organisation ikke har forsøgt at forbedre forholdene i samarbejde med virksomheden, og at de lægger ”enorme kræfter i at skabe retfærdige og ligeværdige kompenseringsmuligheder”.

Begge dele står dog i kontrast til klageskriftet, hvori California Department of Fair Employment and Housing hævder det stik modsatte.

Den 27. juli har Activisions direktør, Robert Kotick, offentliggjort en udtalelse på Activision Blizzards presseside. Her kalder han firmaets første reaktion ”tonedøv” og undskylder for manglen på empati.

Samtidig erklærer han, at Activision Blizzard øjeblikkeligt vil efterforske hver eneste påstand om diskrimination, evaluere ledere og nøje efterse ansættelsesprocedurerne.

Sagen har taget internettet med storm, og det har allerede medført konsekvenser.

Udvandring i protest
World of Warcraft-holdet arbejder på at fjerne alle referencer til Alex Afrasiabi.

Karakteren Field Marshal Afrasiabi, som den kunstneriske chef selv havde, skal have et nyt navn.

I selve spillet har spillere ifølge kulturmagasinet Polygon også valgt at besætte en virtuel by i protest mod Activision Blizzards ”krænkelser og racisme”. Nogle har annulleret deres abonnementer på spillet, mens andre, der på forhånd har købt adgang til en vis mængde spilletid, bruger den tid på at kritisere selskabet sammen med andre spillere.

Den 28. juli udvandrede de ansatte ved Blizzard Entertainments hovedkvarter i Irvine i Californien, skriver NBC. Medarbejderne krævede, at Activision Blizzard forbedrer arbejdsbetingelserne for navnlig kvinder og minoriteter. De var heller ikke tilfredse med Koticks undskyldning.

Ifølge teknologimediet Wired deltog mere end 500 ansatte fysisk i udvandringen, mens endnu flere tilkendegav deres støtte på sociale medier med hashtagget #ActiBlizzWalkout.

Drengerøvskultur
Nogle spilmagasiner har valgt at boykotte Activision Blizzards spil og ikke dække deres udgivelser, indtil udgiveren forbedrer arbejdsforholdene. The Gamer, Prima Games og GameXplain, der laver spilguides, har alle taget del i boykotten.

Prima Games har udvidet boykotten til også at indbefatte Ubisoft. Den udskældte udgiver har ellers ikke oplevet længerevarende konsekvenser, efter at selskabets kønsdiskrimination og krænkelser blev afsløret i 2020.

Den store forskel på de to sager er, at Activision Blizzard er blevet sagsøgt. Selskabet kan derfor ikke blot vente pænt på, at mediestormen blæser forbi.

At to forskellige selskaber har næret sexistiske kulturer, kunne tyde på, at det er et mere generelt problem i spilindustrien. Mange taler om, at branchen er præget af en drengerøvskultur, der går ud over kvinder og minoriteter.

Spørgsmålet er, hvor mange skeletter der skal vælte ud af skabet, før der sker reel forandring i den mandsdominerede industri.