Nordatlantiske Filmdage er tilbage

Da regeringen den 11. marts indkaldte til pressemøde for at lukke hele Danmark ned, var festivalen Nordatlantiske Filmdage i København godt og vel halvvejs med filmløjerne. 

Dengang måtte festivalen med film fra Færøerne, Grønland og Island på programmet øjeblikkeligt ændre planer og lukke med resten af Danmark. 

Nu godt og vel et halvt corona-år senere genopstår sidste halvdel af festivalen af håndsprit-ruinerne. 

Fra den 23. september kan man igen opleve et væld af film, debatter og instruktørbesøg blandt andet i forbindelse med visningen af den prisbelønnede En hvid, hvid dag, hvor Hlynur Pálmason gæster Nordatlantens Brygge. 

Flere grønlandske dokumentarfilm vises også. 

Lykken skræmmer mig ikke længere handler om seksuelt misbrug. The Last Ice Hunters skildrer den uddøende jægerkultur, mens Håbets ø stiller skarpt på en by, der håber, at et amerikansk industrieventyr vil sparke liv i det lille samfund. 

Eskimobaby
Festivalen viser også en række grønlandske kortfilm, og i den forbindelse vil to filmskabere tage temperaturen på det grønlandske filmland.

Man kan også se den sjældne Barbara – vild som havet, der blev indspillet på Færøerne i 1961 med Ingmar Bergman-darlingen Harriet Andersson som den færøske femme fatale.

Verdensstjernen Asta Nielsen kan opleves i stumfilmkomedien med det kontroversielle navn Das Eskimonbaby. En vaskeægte live-pianist vil sørge for underlægningsmusikken.

Vandsymfoni
Festivalen slutter af med vandepos Aquarela, der subtilt og billedskønt skildrer verdens smeltevandsdryppende tilstand.

”I slowmotion-sekvenser har man ikke blot fornemmelsen af at kunne se hele universet i en regndråbe, men også af virkelig at kunne se en regndråbe sådan, som den eksisterer i verden,” skriver Lars Movin om filmen i Ekko.

Der er begrænsede billetter på grund af corona-restriktioner. Se hele programmet her.