Star Wars kolliderer med Cannes

Star Wars i Cannes er som islagkage med bearnaisesauce. Hver for sig er de to ting jo ganske lækre, men sammen er det altså en underlig oplevelse.

Om en uges tid vil hele kloden igen få stjernekrigsfeber, når endnu en spinoff-film, Solo: A Star Wars Story, får biografpremiere i langt det meste af verden.

Men i Cannes blev det nyeste kapitel i sagaen vist tirsdag aften. Det var et kæmpe tilløbsstykke på den røde løber, der fører op til festivalens største biograf. Her var både filmens kendte skuespillere, Stormtroopers og den ædle wookie Chewbacca inviteret til et brag af en gallafest.

I den lidt mindre biograf ved siden af, hvor anmeldere og journalister gerne kommer i god tid for at sikre sig en plads, blev salen ikke engang fyldt op. Det skyldes måske, at filmen bliver vist for pressen i Danmark og sandsynligvis resten af verden i dag, så eksklusiviteten er til at overse.

En premiere på en ny Star Wars-film er som regel lig med pomp og pragt og farverige udklædninger. Men i køen uden for biografen er der kun lige en enkelt fyr med en Star Wars-t-shirt på. Ved siden af ham står en gut i en t-shirt med Supermans logo på.

Action, humor og romantik
Der er altså god plads i biografen til både Star Wars- og Superman-fans, og filmen om den yngre udgave af rumsmugleren Han Solo kan begynde.

Solo: A Star Wars Story starter ligesom de andre nye film i serien med en hektisk actionscene. Fordi filmen hernede kun har franske undertekster, kan en replik eller to godt forsvinde i larmen fra laserpistoler og rumfartøjer.

Det føles dog ikke, som om man går glip af noget, selv om skuespillerne ligesom i de to nye episoder samt den første spinoff-film, Rogue One: A Star Wars Story, gør det godt. Alden Ehrenreich, der slog igennem som charmerende cowboy i Coen-brødrenes Hail, Ceasar!, er lige så gavtyvefrisk som rumcowboyen Han Solo.

Den unge eventyrer møder en række mere eller mindre spændende mennesker på sin rejse fuld af dristige eskapader, der i sidste ende handler om at skaffe et rumskib, så han kan flyve tilbage til hjemplaneten og sin elskede.

Men det vigtigste sammenstød er selvfølgelig med den senere bedste ven, Chewbacca, der trods lidt indledende håndgemæng ikke skal bruge mange sekunder for at finde ud af, at Han Solo er en guttermand.

Også mødet med en vis Lando Calrissian – spillet med et glimt i øjet af allestedsnærværende Donald Glover, der står bag tv-serien Atlanta – er fint eksekveret, når de to brushaner ser hinanden an på spillebordet.

Men efter fire Star Wars-film på lige så mange år og endnu en på vej til næste år begynder den effektive formel med hurtig action, let humor og sød romantik at virke gennemtærsket.

Tyske radiokvinder
”Må vi høre, hvad du synes om filmen?” spørger en kvindelig journalist fra tysk radio, da filmen er slut, og de velkendte rulletekster løber ned ad lærredet.

”Du er jo yngre end de fleste herinde,” fortsætter hun, som om det er et adelsmærke, at undertegnede er født tolv år efter, at George Lucas lavede den første episode i sin episke rumopera-filmserie.

Underforstået er hun ikke interesseret i at høre, hvad alle de gamle, hvide kritikermænd på festivalen mener om Solo: A Star Wars Story. Filmene er jo lavet til et yngre publikum, og i de nye film er der blevet sat særligt ind for at repræsentere kvinder og etniske minoriteter.

Men denne aften er den bedste, hun kan finde til at udtale sig, altså dette eksemplar af menneskeracen, der selv bliver en gammel, hvid mand om ikke særligt længe. For de rigtige unge er jeg det vel egentlig allerede.

Jeg får sagt et par banaliteter om, at filmen jo er fin underholdning, men ikke noget, hvor der bliver opfundet hverken hel- eller halvdybe tallerkener. Det virker journalisten tilfreds med, selv om hverken køns- eller etniticitetsspørgsmål bliver vendt. Så Ekkos udsendte er måske blevet tyske radiolytteres Star Wars-ekspert.

Nu håber jeg bare, at jeg ikke har fortalt tyskerne noget, der bryder med Disneys klare opfordring til ikke at spoile filmen. Det ville jo være ærgerligt, da filmen kommer i danske biografer 23. maj – og dagen efter i Tyskland.