Stop strømliningen af Filmskolen

Vi husker tydeligt den første dag, hvor hele skolens nye årgang samledes i biografen, vores fællessal. Det føltes, som om man netop var ankommet på Hogwarts.

Man kunne tydeligt mærke den ånd, der var på stedet skabt af de mennesker, der kom før os, og dem, der skulle undervise os. Hver fagleder gik på scenen, præsenterede sig på en unik, kunstnerisk og personlig måde – for eksempel med et digt, en tale eller et lille filmklip, som de mente havde relevans for netop deres faglinje.

Det var rørende allerede fra dag 1 at blive præsenteret for sjæl, ægte mennesker, som man kunne mærke brænde for deres fag, der også havde været deres levevej og kunst.

Der kommer bemærkelsesværdigt mange dygtige elever ud af skolen, som laver virkelig gode film, og ikke mindst fantastisk filmhåndværk. Vores fotografer, klippere, instruktører, producere, manusforfattere og tonemestre bliver benyttet på produktioner i hele verden.

Hvad er det så der skyldes, at eleverne, som kommer ud af skolen, er dygtige? Vi mener, at det skyldes disse fire faktorer:

1. Faglederne, der tilrettelægger, underviser og ansætter gæstelærere.
2. Eleverne, der bliver optaget gennem en række omfattende prøver.
3. Metoden, eleverne bliver undervist på gennem arbejde med film.
4. Skolen, som arbejdsplads, værksted og arbejdsmiljø.

Lad os se nærmere på de fire faktorer!

Det personlige forhold
En god fagleder skal have muligheden for at give et individuelt forløb til den enkelte elev. Det er unikt for Den Danske Filmskole, da de fleste andre (film)skoler har for mange elever pr. lærer til, at det kan lade sig gøre.

Derudover er man opdelt i helt specialiserede faggrupper, der muliggør denne personlige undervisning fra lærer til elev. Faglæreren har seks elever hvert andet år, og det giver mulighed for at få et personligt forhold, en nær forståelse af elevens talenter og udfordringer, en mulighed for at vejlede, forstå og hjælpe eleven til at bruge sit fulde potentiale.

Faglinjernes undervisning er skræddersyet til deres årgang og faglighed, det vil sige klippernes uddannelse er eksempelvis markant anderledes end fotografernes, da deres arbejde er meget forskelligt.

Tættere på potentialet
Når en elev starter på Den Danske Filmskole er denne nøje udvalgt. Der er foretaget en lang række optagelsesprøver, samtaler og screeninger, som er med til at sikre, at eleven kan gennemføre fire års kunstnerisk uddannelse.

Når eleven først er optaget, handler det ikke om at holde øje med, hvorvidt eleven lærer det, han eller hun skal, eller kan sit pensum. Det handler om, at eleven bliver i stand til at omsætte sit talent til film på en original måde, således at vedkommende kan gå ud og arbejde professionelt som skabende kunstner.

Det kan eleven kun, hvis eleven er konkurrencedygtig, det vil sige dygtigere end andre, der bliver undervist i levende billeder, for eksempel på universitet eller andre film- eller tv-skoler.

En god elev er derfor en elev, der bliver støttet i at finde sine egne, originale talenter og styrker, sine helt personlige ressourcer, og formår at bruge dem. Hvis eleven blot skal lære et pensum, kan eleven ikke konkurrere med andre filmskoler eller universiteter. Derfor bygger undervisningen på praktik, individuel vejledning og egen erfaring.

For at eleven skal omsætte sit talent originalt er undervisningen nødt til at tage højde for denne særegenhed. Derfor kan undervisningen ikke være lavet ud fra en skabelon, der ensrettes over alle individerne. Derfor er uddannelsen nødt til at være fleksibel og tilpasses den enkelte elev.

En uddannelse på Filmskolen vil derfor præges af de elever, der går på skolen, og alle vil få sin egen uddannelse i tæt relation med faglederen.

Eleven er afhængig af den tætte relation til faglederen. Eleven har brug for, at undervisningsforløbet bliver en medmenneskelig relation og interaktion, hvor eleven kommer tættere på sit talent og bliver modigere, dygtigere og mere sig selv.

Kunsten at filme et træ
De øvelser, eleven bliver udsat for, vil derfor blive præget af interaktionen mellem øvelsen, eleven og faglæreren og de øvrige elever.

Når der går seks elever i klassen, vil der ske en udveksling af læringsforløb mellem eleverne. Lad os give et banalt eksempel.

Seks elever får opgaven at filme et træ. De kommer tilbage med seks vidt forskellige optagelser af et træ. Det ene er dystert og stort, det andet er lyst med en tynd stamme, den tredje filmer kun rødderne, den fjerde fokuserer på kronen. Læreren giver feedback til de seks elever, og alle eleverne hører denne feedback. Nu har eleverne lært.

•  Hvordan de selv filmede et træ
•  Hvordan fem andre elever filmede et træ
•  At et træ ikke bare er et træ
•  At det betyder noget, hvordan de filmede
•  Næste gang de bliver bedt om at filme et træ (for eksempel af en instruktør), vil de tænke på, at et træ ikke bare er et træ, og at de er nødt til at skabe bevidste valg om, hvordan de skal arbejde med træet

Eleverne begynder at opdage, at der er et mønster i den måde, de filmer på – et særpræg. Og dette særpræg hører til dem som filmskabere. Det samme gælder for klipperens klipning, tonemesterens lyd, producerens arbejdsgange og så videre.

Dette bliver mere og mere avanceret igennem de fire år, så eleven lærer lige så meget af den tætte relation mellem de andre elever og faglederen som selve det at skabe filmene.

Denne erfaringsudveksling er altså ikke noget, man kan opdage ved at sidde alene. Man må have nogle andre talentfulde elever at spejle sig i. Derfor er det afgørende for den gode elev at have klassekammerater.

Begrænset fællesundervisning
Metoden på Filmskolen er gennem filmiske øvelser at udvikle sine tekniske færdigheder og finde frem til sin kunstneriske stil.

Det gør man i samspil med sin årgang og parallelårgange, og det gør man ved at prøve disse færdigheder af i rigtig filmproduktion: penneprøver, midtvejsfilm, afgangsfilm og så videre.

Derudover er det mødet med de andre faggrupper (når de seks fotografer filmer på hold med hver deres instruktør, tonemester, producer, manusforfatter og klipper).

Det er en forudsætning, at en fotograf bliver undervist i fotografiske øvelser, og at klipperen bliver undervist i klippeøvelser. Derfor er fællesundervisning på tværs af linjerne begrænset, da hver enkelt faglighed kræver tid og energi at udvikle og lære.

Individuelle forløb
Metoden på Filmskolen er altså opbygget af en personlig relation og nær undervisning med faglederen, der har tæt kontakt med hver enkelt elev gennem de fire års uddannelse.

Her lærer man af sig selv (erfaring og øvelser), af sine klassekammerater (deres erfaring og øvelser) og af faglederen, der støtter, udfordrer, finder gæstelærere, tilrettelægger undervisningsforløb og giver personlig, fagrelevant feedback.

Metoden virker kun, fordi faglederen ikke skal igennem et standardiseret pensum. De skal ikke undervise efter en liste kriterier, men har tværtimod til opgave at skabe kunstnerisk stærke filmskabere gennem et meget nært, individuelt forløb tilpasset den enkelte elev og årgang. Metoden er baseret på mange års erfaring og øvelser.

Denne ekstremt unikke undervisningsform, som er udviklet gennem mange år, er i vores øjne grunden til Den Danske Filmskoles succes. Der stilles høje krav til produktioner i modsætning til andre filmskoler i verden, hvor man godt kan bestå sin uddannelse uden at afslutte sin afgangsfilm.

Da filmproduktionerne danner læringsgrundlag for samtlige elever på filmholdet, hviler der et stort ansvar på den kollektive gruppe. Derfor er det ekstremt sjældent, at elever på Filmskolen dropper ud eller melder sig ud af deres projekter. Dette er med til at sørge for, at der bliver ydet en intens indsats fra alle, da man i fællesskabet er afhængige af hinanden.

Tillidsfulde rammer
En god filmskole som arbejdsplads er et sted, hvor døren står vidt åbent til rektors kontor og til fagledernes kontor.

Der skal være en grundlæggende følelse af, at filmskolens fagledere, ansatte og rektorat er på elevernes side – på filmens side. Og at der i fællesskab arbejdes hårdt og intenst på at lave film i inspirerende, fleksible og tillidsfulde rammer.

Disse punkter føler vi i dag er truet på Den Danske Filmskole. Derfor vil vi komme med følgende velmenende råd:

– Pas på med at indføre standardiseret undervisning på tværs af faggrupperne. Det vil skabe mindre specialiserede filmskabere.

– Pas på med at afvikle faglederne. Det vil gøre den personlige talentudvikling af eleverne vagere.

– Pas på med at skære ned i antallet af elever i klasserne. Eleverne spejler deres erfaringer i hinanden, og lærer af hinanden.

– Pas på med at afvikle en forfinet, gennemprøvet undervisningsmetode, som er ekstremt veltilrettelagt, så eleverne kan gå sammen i hold og lave deres filmproduktioner og samtidig have tid til at blive dygtige i deres enkelte faglighed i undervisningen.