Stortalent løj sig ind i filmbranchen

Odense er fuld af unge filmskabere under årets kortfilmfestival.

Omkring byens biografer er det næsten umuligt ikke at overhøre samtaler om spændende filmprojekter, men også alle de benspænd, skaberne møder for at udføre dem.

For mange instruktører er den store drøm en debutspillefilm.

Den færøske instruktør Andrias Høgenni hører selv til denne flok, og han har været fast gæst på festivalen siden 2010.

Han har flere gange været nomineret til Ekko Shortlist Awards for sine kortfilm og vandt i 2020 prisen for bedste fiktion med Ikki illa meint. Senest var instruktøren aktuel med DR-ungdomsserien Ingen vej tilbage, og nu er han i udviklingsfase med sin første spillefilm.

I år har han ikke en film i festivalprogrammet, men er kommet for at fortælle om sin vej ind i den danske filmbranche ved et arrangement.

”I skal tage mine ord, som om jeg er fuld af lort. For hver gang jeg tror, at jeg har regnet den ud, finder jeg ud af, at jeg tager fejl,” indleder Andrias Høgenni til en sal fuld af unge mennesker.

Klappen gik ned
Andrias Høgenni startede som femtenårig med at lave kortfilm på Færøerne. Efter nogle år i sit eget kreative univers ville han videre i filmens verden.

Han flyttede til Danmark i 2009 og begyndte at studere medievidenskab på Syddansk Universitet. Han kom ind på første årgang af den alternative filmskole 18Frames på Fyn.

I 2013 søgte Andrias Høgenni ind på Den Danske Filmskole og var blandt de sidste tolv ansøgere. Men til den allersidste prøve gik klappen ned.

”Jeg begynder at instruere, men midt i det hele ringer en gammel alarm på min telefon. Jeg prøver panisk at slå den fra, men får blot ramt snooze, så efter otte minutter ringer den igen,” fortæller Andrias Høgenni i dag i Odense.

”Efter det kunne jeg bare ikke komme ind i at instruere igen. Klappen gik ned foran det store optagelsespanel.”

Det endte med et afslag, hvilket fyldte instruktøren med bitterhed over ikke at blive en del af det fine selskab i de lukkede lokaler på Den Danske Filmskole.

Livets bedste løgn
Afslaget fra Filmskolen fik Andrias Høgenni til at søge ind på den alternative filmskole Super16 i København.

”På Super16 er der en uskreven regel om, at man skal bo i København, og jeg bor i Odense. Så jeg lyver om, at jeg arbejder som journalist for en færøsk avis og bor i Vanløse!” siger Andrias Høgenni.

”Hvis jeg fik afslag, skulle det være på mine kreative evner og ikke min hjemmeadresse. Jeg anbefaler ingen at lyve, men det var mit livs bedste løgn.”

Han blev optaget på instruktørlinjen på Super16 og var nødt at digte videre på løgnen. Så boligen i Vanløse var pludselig blevet opsagt.

Fra fiasko til Cannes
Efter tre år på Super16 stod Andrias Høgenni og hans hold klar med deres afgangsfilm. De ville lave en film om en høne, der får bevidsthed fem dage inden, at den skal slagtes.

Men muligheden for en ny udbredelse af fugleinfluenza i 2018 lukkede ned for alle danske hønseproducenters eksterne samarbejde.

Filmen gik i vasken, og holdet manglede et afgangsprojekt blot tre uger inden optagestart.

”Jeg troede ikke, vi kunne nå at lave en god film. Men hvis jeg skulle lave en lortefilm, skulle det være min egen lortefilm,” siger Andrias Høgenni.

Instruktøren lavede Ikki illa meint om to tidligere veninder, der møder hinanden i et supermarked.

”Jeg var stolt af filmen, men jeg troede ikke, den var god,” fortæller Andrias Høgenni åbenhjertigt.

Ikke desto mindre bliver Ikki illa meint sensationelt udtaget i 2019 til Cannes-festivalen, hvor den vinder en pris i kortfilmprogrammet under Cannes-festivalen. Senere bliver den storrost af Thomas Vinterberg, der overrækker Høgenni prisen for bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards i 2020.

”Jeg tror ikke, jeg var kommet til Cannes, hvis jeg var kommet ind på Filmskolen, eller hvis vi havde lavet filmen om kyllingen,” lyder det fra Andrias Høgenni i Odense.

Kæmpe rutsjebanetur
Med kæmpe selvtillid og et stort smil fra turen i Cannes vendte han tilbage for at pitche en spillefilm til Det Danske Filminstitut.

Men filmen fik afslag på støtte.

”Det var en kæmpe rutsjebanetur at komme hjem fra festivalerne. Der skulle stadig skrives ansøgninger og hele tiden kæmpes for at få lov til at lave film,” siger Andrias Høgenni.

Tvivlen rammer instruktøren, der overvejer, hvorfor han er villig til at gå igennem alt det, der kræves for en plads i den danske filmbranche.

”Hvorfor blev jeg ikke elektriker, så kunne jeg have et normalt arbejdsliv og være kreativ i fritiden?” spørger Andrias Høgenni og kommer selv med svaret.

”Det er oplevelsen af at give noget personligt videre til publikum, der driver mig. Jeg startede med at lave film, fordi jeg blev meget rørt og bevæget af at se andres film.”

Personligt projekt
Andrias Høgenni blev hyret som teknisk instruktør i 2020 til at lave DR-serien En rigtig vejrmand med komikeren Anders Grau i hovedrollen som vejrmanden Anders Jørgensen.

Det førte til, at instruktøren efter et år i udviklingsforløb fik lov at gå i optagelse med sin egen DR-serie Ingen vej tilbage.

”Det var et meget stort skridt for mig. Pludselig var jeg ikke i mit eget kortfilmunivers, men ansvarlige for tyve menneskers arbejdsdag,” siger Andrias Høgenni.

Han er nu i gang med næste skridt i filmbranchen. Han udvikler på et filmprojekt, der kan ende med at blive hans første spillefilm.

”Jeg kan afsløre, at det er et meget personligt projekt, og forhåbentligt kan vi starte optagelserne næste år.”