Streaming og Oscar-favoritter i Venedig
Den 75. udgave af verdens ældste filmfestival ser ud til at blive et brag af en filmfest.
Værten ved pressekonferencen var festivalens direktør, Alberto Barbera. Under hans ledelse har den førhen hensygnende festival forvandlet sig til det nok vigtigste springbræt til Oscar-statuetterne for de helt store Hollywood-instruktører.
Remake af kultgyser
Allerede i sidste uge blev det offentliggjort, at Oscar-vinderen Damien Chazelle (La La Land) åbner festivalen den 29. august med rumdramaet First Man, der handler om Neil Armstrongs månelanding.
Rygterne har svirret, og det kommer derfor ikke som den store overraskelse, at italienske Luca Guadagnino besøger festivalen med sin første film siden den roste Call Me By Your Name.
Guadagnino kommer med den stærkt imødesete genindspilning af Dario Argentos kultgyser Suspiria. På rollelisten finder vi Tilda Swinton og Dakota Johnson.
Den italienske festival byder også på instruktørdebut af Bradley Cooper, som ellers er mest berømt for sine skuespilpræstationer i film som Silver Linings Playbook og American Sniper.
Cooper spiller selv med som musikeren Jackson Maine, der forelsker sig i og hjælper den unge Ally (Lady Gaga) med at slå igennem i branchen.
Premiere efter 75 år
Festivalen, der afholdes på øen Lido ud for Venedig, viser i år en række film, som ellers meget vel kunne have haft premiere i Cannes.
Eksempelvis Alfonso Cuaróns Netflix-film Roma. Den kom ikke til Cannes, fordi streamingtjenesten og den franske festival ikke kunne nå til enighed om betingelserne for deltagelse.
Cannes’ ledelse stod fast på, at film i hovedkonkurrencen skal have fransk biografpremiere, inden de bliver tilgængelige. Det sagde Netflix nej til, og derfor får Roma om en middelklassefamilies liv i Mexico City i 1970’erne nu i stedet verdenspremiere i Venedig.
Filmen er Cuaróns første siden Oscar-vinderen Gravity fra 2013.
I år viser Venedig sig i det hele taget som en festival, som byder streaming-giganterne velkomne.
Man viser således den færdige udgave af The Other Side of the Wind, som Orson Welles begyndte at instruere i 1970, men ikke nåede at færdiggøre inden sin død i 1985.
Suspiria er en Amazon-produktion, og HBO vil også være at finde på festivalen med den italienske serie My Brilliant Friend, som er instrueret af Saverio Costanzo og bygger på den italienske forfatter Elena Ferrantes populære roman af samme navn (på dansk: Min geniale veninde).
Det er samtidig første gang, at HBO producerer en serie, som ikke er amerikansk.
Guldpalmevinder på Lidoen
Franske Jacques Audiard gæster overraskende Venedig i stedet for Cannes. Audiard har skabt sig en position som en af Europas største instruktører med film som Profeten, Smagen af rust og ben og Guldpalmevinderen Dheepan.
I Venedig får festivalen glæde af hans opfølger The Sisters Brothers, der har Joaquin Phoenix, John C. Reilly og Jake Gyllenhaal i rollerne.
Et andet navn, som plejer at være i Cannes, er britiske Mike Leigh (Mr. Turner, Hemmeligheder og løgne, Happy-Go-Lucky), der i stedet tager til Venedig med Peterloo.
László Nemes kunne meget vel også være rejst til Cannes, hvor han med sin skamroste debut Sauls søn vandt festivalens næstbedste pris i 2015.
Det skete overraskende nok ikke, og i stedet får Venedig glæde af Nemes’ nye Sunset, som foregår i den ungarske hovedstad Budapest i 1913.
Oscar-sæsonens betydning
De store instruktørers valfart til Venedig – og ikke Cannes – kan både skyldes logistiske, politiske og ikke mindst strategiske årsager.
Hvert år ser vejen til Oscar-statuetten ud til at blive længere, og det er efterhånden en uskreven regel, at Oscar-sæsonen starter i Venedig. Her har store Oscar-vindere som Gravity, Birdman, La La Land og senest The Shape of Water haft premiere.
Samtidig kæmper Venedig en indædt kamp for at kunne give de store Hollywood-film verdenspremiere.
Den italienske festival presses nemlig af både den voksende Toronto-festival i Canada og Telluride-festivalen i Colorados bjerge. Alle tre festivaler foregår stort set samtidig i begyndelsen af september.
Ingen danske film i Venedig
Det eneste danske islæt på festivalen kommer i form af den mexicanske auteur Carlos Reygadas. Hans nye film, Nuestro Tiempo, har nemlig en dansk co-producent: Snowglobe.
Af andre interessante instruktører kan nævnes Yorgos Lanthimos, der står bag film som The Lobster og The Killing of a Sacred Deer. Lanthimos gæster festivalen med The Favourite, som har Emma Stone på rollelisten.
Amerikanske Coen-brødrene tager også forbi Venedig med deres The Ballad of Buster Scruggs, der startede som en miniserie hos Netflix, men nu altså er blevet en film.
S. Craig Zahler, som imponerede med debuten Bone Tomahawk, men skuffede med sidste års opfølger Brawl in Cell Block 99, gæster også Venedig med et prominent cast. Zahlers Dragged Across Concrete har således Mel Gibson, Vince Vaughn og Tory Kittles med i en film om politivold.
Paul Greengrass, som står bag Jason Bourne-filmene og 9/11-dramaet United 93, tager til Venedig med 22 July, der handler om Anders Behring Breiviks terrorangreb på den norske ø Utøya.
Eneste kvinde i hovedkonkurrencen i år er australske Jennifer Kent, som i 2014 instruerede gyseren The Babadook. Hun er udtaget til festivalen med hævn-thrilleren The Nightingale, som foregår på den australske ø Tasmanien under briternes kolonisering af kontinentet.
Festivalen i Venedig løber fra 29. august til 8. september.
Venedig-festivalen 2018
Hovedkonkurrencen
First Man, Damien Chazelle (åbningsfilm)
The Mountain, Rick Alverson
Doubles Vies, Olivier Assayas
The Sisters Brothers, Jacques Audiard
The Ballad of Buster Scruggs, Joel & Ethan Coen
Vox Lux, Brady Corbet
Roma, Alfonso Cuarón
22 July, Paul Greengrass
Suspiria, Luca Guadagnino
Werk Ohne Autor, Florian Henckel von Donnersmarck
The Nightingale, Jennifer Kent
The Favourite, Yorgos Lanthimos
Peterloo, Mike Leigh
Capri-Revolution, Mario Martone
What You Gonna Do When the World’s on Fire, Roberto Minervini
Sunset, László Nemes
Freres Ennemis, David Oelhoffen
Nuestro Tiempo, Carlos Reygadas
At Eternity’s Gate, Julian Schnabel
Acusada, Gonzalo Tobal
Killing, Shinya Tsukamoto
Uden for konkurrence
The Other Side of the Wind, Orson Welles
They’ll Love Me When I’m Dead, Morgan Neville
Spillefilm uden for konkurrence
A Star Is Born, Bradley Cooper
Una Storia Senza Nome, Roberto Andò
Les Estivants, Valeria Bruni Tedeschi
Mi Obra Maestra, Gastón Duprat
A Tramway In Jerusalem, Amos Gitai
Un Peuple et Son Roi, Pierre Schoeller
La Quietud, Pablo Trapero
Dokumentarer uden for konkurrence
Carmine Street Guitars, Ron Mann
Process, Sergei Loznitsa
El Pepe, Una Vida Suprema, Emir Kusturica
Aquarela, Victor Kossakovsky
A Letter To A Friend In Gaza, Amos Gitai
Isis, Tomorrow. The Lost Souls of Mosul, Francesca Mannocchi og Alessio Romenzi
American Dharma, Errol Morris
Introduzione All’Oscuro, Gastón Solnicki
1938, Diversi, Giorgio Treves
Your Face, Tsai Ming-Liang
Monrovia, Indiana, Frederick Wiseman
Sidekonkurrencen Horizons
Sulla Mia Pelle, Alessio Cremonini
Manta Ray, Phuttiphong Aroonpheng
Soni, Ivan Ayr
The River, Emir Baigazin
La noche de 12 anos, Álvaro Brechner
Deslembro, Flavia Castro
The Announcement, Mahmut Fazil Coskun
Un Giorno All’Improvviso, Ciro D’Emilio
Charlie Says, Mary Harron
Amanda, Mikhaël Hers
The Day I Lost My Shadow, Soudade Kaadan
L’Enkas, Sarah Marx
The Man Who Surprised Everyone, Natasha Merkulova og Aleksey Chupov
Memories Of My Body, Garin Nugroho
As I Lay Dying, Mostafa Sayyari
La Profezia Dell’Armadillo, Emanuele Scaringi
Stripped, Yaron Shani
Jinpa, Pema Tseden
Tel Aviv on Fire, Sameh Zoabi
Kommentarer