Mungiu: Styrken til at dømme sig selv

Cristian Mungiu dyster igen om Gulpalmen i Cannes, og Graduation ligger i skrivende stund i spidsen af Ekkos Stjernebarometer med et imponerende gennemsnit på 3,7 ud af i alt 4 stjerner.

Filmen følger teenageren Eliza (Maria Dragus), som er på tærsklen til at begynde en uddannelse på et britisk universitet, da hun bliver overfaldet af en voldsmand.

Hendes vej i livet ændres fra den ene dag til den anden, og hendes far, kirurgen Romeo Aldea (Adrian Titieni), står tilbage til at sikre sin datters fremtid ved at smøre de rigtige mennesker de rigtige steder i det rumænske system.

”Min generation var ung, da vi så kommunismen. Vi kæmpede for at ændre samfundet, i dag er vi bange for, at den næste generation skal være undertrykt ligesom os selv,” sagde Cristian Mungiu på Cannes-festivalens tv.

”Filmen handler om at uddanne sine børn. Vi siger en masse til vores børn, men børnene ser også, hvad vi gør. De observerer os. Det er en anden form for uddannelse,” pointerede Mungiu, der denne gang har lavet en mere selvbiografisk film.

”Der er altid noget af én selv i ens film. Jeg er forælder og tænker på mine børns fremtid. Man vil have, at ens børn får et godt liv.”

Moralske dilemmaer
I 4 måneder, 3 uger og 2 dage fortæller Cristian Mungiu en intens historie om ulovlig abort, og i Beyond the Hills behandler han gnidningerne mellem religion og homoseksuel kærlighed.

Trods den selvbiografiske vinkel følger Graduation Mungius tradition for at behandle store valg, der forandrer livet.

”Jeg laver film om moralske dilemmaer, som folk møder i deres liv. Man er nødt til at vide, hvordan man vil opdrage sine børn. Hvilke etiske værdier vil vi give dem? Det er sikkert den vigtigste beslutning, du skal træffe over for dine børn,” forklarede Cristian Mungiu på pressekonferencen i Cannes.

Social korruption
I filmen kæmper Aldea for at hjælpe sin datter, samtidig med at hans ægteskab hænger i laser, og hans mor er meget syg. Oven i hatten bliver han også udsat for mystiske angreb, for eksempel stenkast mod hans bilrude.

I en enkel scene bryder faren sammen alene i en skov.

”Han har et svagt øjeblik, fordi han bliver konfronteret med en masse ting på én gang,” sagde Cristian Mungiu.

”Jeg håber, at filmen fortæller, hvordan man håndterer hård korruption. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved den sociale korruption og det moralske kompromis, man derved gør i sit liv. Du kan ikke overleve i Rumænien uden kompromisser.”

”Måske skal vi dobbelttjekke, at vi ikke bare fortæller ting til vores børn, men også lægger mærke til, hvad vi faktisk gør,” funderer Mungiu.

”Man er nød til at have styrken til at se på de ting, man har gjort, og dømme sig selv.”