Svamp i sokkelen hos Venstre

Når Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor, Peter Arnfeldt, i disse dage anklages for at have viderebragt fortrolige oplysninger til Ekstra Bladet, er det ikke første gang, at den forrige regering er i søgelyset for ulovlig lækage.

I februar 2010 fortalte Christoffer Guldbrandsen i Ekko, hvordan daværende forsvarsminister Søren Gades spindoktor havde lækket hemmeligstemplet information til TV 2’s Rasmus Tantholdt om, at en gruppe jægersoldater var på vej til Irak. En læk, der ifølge Forsvarskommandoen bragte soldaternes liv i fare.

I lækagesagen, som affæren blev døbt, bestemte Højesteret, at TV 2 ikke skulle gøre det, Ekstra Bladet i søndagens avis gjorde af egen fri vilje: røbe deres kilde.

Spindoktorer er ikke problemet
Alligevel mener Christoffer Guldbrandsen, at de to sager har et påfaldende slægtskab.

”De er på lange strækninger identiske. Det handler om ministre og spindoktorer, der har misbrugt deres magt og begået ulovligheder,” siger han og understreger, at det ikke er spindoktorerne i sig selv, der er problemet.

”Spindoktorerne er bare redskaber for politikerne, så sagerne er udtryk for to ministre i den tidligere regering. Det er dem, der har ansvaret. Nu ved vi jo ikke det hele endnu, men det kan se ud, som om der virkelig har været svamp i sokkelen hos Venstre.”

Demokratisk skandale
Guldbrandsen bifalder, at Ekstra Bladet har brudt sit løfte om kildebeskyttelse.

”Overordnet må kildebeskyttelsen jo være hovedreglen, når man laver journalistik. Men kildebeskyttelsen er ikke absolut. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor den ikke gælder, og om ikke andet har lovgivningen jo sat nogle begrænsninger,” forklarer han.

”Mit synspunkt er, at grænsen går, når der er tale om en demokratisk skandale, som det i hvert fald er tilfældet i den aktuelle skattesag,” siger Guldbrandsen, der mener, at medierne er for dårlige til at gå kritisk til den information, de særlige rådgivere – spindoktorerne – tilbyder dem.

Underminerer troværdighed
Instruktøren, hvis kommende film om efterårets valgkamp og regeringens første 100 dage blandt andet vil handle om skattesagen, bakkes op af lektor i journalistik fra Roskilde Universitet, Mark Blach-Ørsten.

”Medierne bør kraftigt overveje, om kildebeskyttelsen burde gælde spindoktorer. Kildebeskyttelsen er tiltænkt whistleblowers, ikke folk der kommunikerer på vegne af magten,” siger han.

Mark Blach-Ørsten har forsket i den politiske skandales udvikling, og han ser lækagesagen og den nuværende skattesag som symptomer på et usundt forhold mellem medierne og politikerne. Spindoktorerne er blevet mere politiske, og deres opgave er ikke længere blot at klæde politikerne på, men også at influere pressen og styre den daglige dækning.

”Det er problematisk, at spindoktorer og journalister altid taler sammen til baggrund, så det er fuldstændig uklart for alle os, der læser avisen, hvordan der er blevet forhandlet om forsiden på forhånd. Det er med til at underminere mediernes troværdighed og sætte spørgsmålstegn ved deres uafhængighed,” mener medieforskeren.

Handler om magtmisbrug
En af landets mest erfarne Christiansborg-reportere, den nu pensionerede TV 2-journalist Kaare R. Skou, mener modsat Christofer Guldbrandsen og Mark Blach-Ørsten ikke, at man kan sammenligne de to lækagesager.

”Den nuværende sag handler om læk af nogle personfølsomme oplysninger, mens lækagesagen i Forsvarsministeriet dybest set drejede sig om, hvorvidt Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget var blevet orienteret i tide. Jeg købte ikke påstanden om, at jægersoldaternes liv blev bragt i fare.”

Kaare R. Schou mener heller ikke, at de to sager er udtryk for, at Venstres spindoktorer generelt er på afveje. Til gengæld bakker han Blach-Ørsten og Guldbrandsen op i, at Ekstra Bladet har gjort det rigtige.

”Der er så mange i journaliststanden og i redaktørkredse, der i disse dage hævder, at kildebeskyttelsen gælder ubetinget og til enhver tid. Men hvis det passer, ender pressen med at blive en del af magtens apparat. Når det handler om magtmisbrug, som det gør i sagen med Skatteministeriet, skal man være rede til at overtræde kildebeskyttelsen.”