Nekrolog: Taberklassens komiske talerør

Da Harold Ramis i går døde af en sjælden sygdom i blodomløbet, markerede det enden på et kapitel i amerikansk komik, som Ramis gennem en over fyrre år lang karriere havde helliget sit liv til.

Hans utvivlsomt største værk som instruktør er komedieklassikeren Groundhog Day, og som skuespiller vil de fleste nok huske ham for rollen som Dr. Egon Spengler i Ghostbusters-serien. Men listen af folkekære komedier, han har medvirket til som enten instruktør, manuskriptforfatter, producer eller skuespiller er alenlang.

De har måske ikke altid har vundet anmeldernes gunst, men film som Caddyshack og Fars fede ferie er til gengæld blevet elsket af flere generationer af lattermilde drengerøve, der er blevet opflasket med hans letforståelige komik.

”Det er svært for vindere at lave komedie. Vi repræsenterer underhunden, da komedier normalt taler på vegne af de lavere klasser. Vi angriber vinderen.”

Sådan beskrev Ramis engang sin tilgang til komedierne, der bevidst vælter de fine og fornemme ned fra deres piedestal.

Et liv i underholdning
Som barn var Ramis totalt forelsket i tv og stod op om morgenen, inden de første programmer startede for at få det hele med. Så det er måske ikke overraskende, at han fik en karriere i showbusiness.

Han læste faktisk medicin på Washington University i St. Louis, men droppede studiet for i stedet at tage en grad i engelsk. Men trangen til at underholde blev allerede plejet dengang. Ved siden af studierne skrev han teaterstykker.

I 1968 blev han en del af improvisationsgruppen Second City, og her blev han forenet med komiske talenter, som han senere lavede sine mest berømte film med, såsom John Belushi og Bill Murray.

Men før han fandt sin vej ind i filmbranchen, var han blandt andet en tur forbi Playboy-magasinet, hvor han blev ansat som komik-redaktør og anmelder. Han stod også bag radio-programmet National Lampoon Radio Hour sammen med flere af kollegaerne fra Second City.

Laveste fællesnævner
Hans filmiske debut kom i 1978 som en af manuskriptforfatterne til Delta kliken, som var instrueret af John Landis og havde John Belushi i hovedrollen. To år senere kom instruktørdebuten med golf-komedien Caddyshack, der blev et kæmpe hit og lidt af et gennembrud for Bill Murray.

Kvaliteterne ved disse film er kendetegnende for Ramis’ virke. Det er film, der på bevidst lavpandet facon sætter den fysiske komik i højsædet. Den laveste fællesnævner rammer som bekendt bredest, og hos Ramis var der ingen skam i at sigte under bæltestedet.

Det afspejles i høj grad af de danske titler, som vores hjemlige filmdistributører fornøjede sig med at besmykke hans film med: Caddyshack blev således til Røven fuld af penge, Stripes blev til Røven af fjerde division og National Lampoon’s Vacation blev til Fars fede ferie.

Kritikerfavoritten
Ikke alle Ramis’ film var dog lige usofistikerede.

I 1993 udkom Groundhog Day, hvor Bill Murray spiller en snobbet tv-meterolog, der finder sig selv i den gådefulde knibe at vågne op til den nøjagtig samme dag om og om igen.

Historien er klassisk – den usympatiske protagonist gennemgår prøvelser og kommer ud på den anden side som et bedre menneske – men konceptet med de evige gentagelser er en original filmisk krølle, der afstedkommer mange spøjse og morsomme scener.

Selv kritikerne blev overbevist, og Ramis fik blandt andet en BAFTA for bedste manuskript, og New Yorks filmkritikere gav manuskriptet en delt andenplads sammen med, ja, Schindlers liste.

Analyze This fra 1999, som sammenbragte det umage par Robert De Niro og Billy Crystal i rollerne som henholdsvis neurotisk gangster og forskræmt psykiater, fik også en positiv kritik. Efterfølgeren Analyze That fra 2002 er hans sidste publikumssucces som instruktør.

En homage fra de unge
Den type drengerøvskomik, som var hans varemærke, fremstår måske lidt bedaget i dag, hvor den nye generation af drengerøve som Seth Rogen, Jonah Hill og Jason Segel går mere i retning af bromance-komedier.

Her er karaktererne stadig optaget af sprut, bryster og pruttehumor, men de har også en følsom side, og tudescener og gruppekram er en integreret del af komikken.

Men Ramis blev castet til at spille Seth Rogens far i Knocked Up fra 2007, hvilket må betragtes som en homage og et klart tegn på, at den nye generation anerkender sit ophav.

Harold Ramis havde sin hustru og tre børn ved sin side, da han åndede ud i sit hjem i Chicago. Han efterlader sig desuden to børnebørn.