Nyhed
28. jan. 2004 | 12:44
Tæl til 100 i modvind
Annonce
Bortset fra Kristelig Dagblads anmelder Palle Schantz Lauridsen - som mener, at Tæl til 100 er endnu en stærk dansk ungdomsfilm, og især fremhæver skuespillet - er vurderingen i de landsdækkende aviser enstemmig. For tynd og spinkel, lyder dommen over dramaet om teenageren Thomas og hans mor, der er på flugt fra Thomas' psykopatiske far og søger skjul i en provinsby. "Det dramatiske stof i den forudsigelige film rækker kun til en novellefilm," skriver Ekstra Bladets Jonna Gade, der dog roser instruktøren for at tage hul på et vanskeligt emne som hustruvold. "Løst skitserede personer," mener Ebbe Iversen i Berlingske Tidende, og samme anke har Jyllands-Postens Niels Lind Larsen, som hverken tror på personerne eller på filmens "anakroniske provinsmiljø med Troels Lyby som hjemmegående antikvitetshandler, der spiller på klaver i laden, og Ole Ernst som gæv forvalter på det lille huls store aviscentral".
Claus Christensen i Information er heller ikke ovenud begejstret for filmen, men fremhæver det dilemma, der er filmens kerne: "Thomas og hans mor er splittet imellem frygten for endnu et overgreb og længsel efter nærhed, og det afstedkommer nogle fine scener, hvor mor og søn langsomt åbner sig og gør tøvende tilnærmelser til fremmede, som ikke kender deres hemmelighed."
Informations anmelder hæfter sig ved, at filmen vakler mellem klassisk ungdomsfilm og psykologisk voksendrama, og det samme gør Politikens Kim Skotte. "På den ene side er det en film om angst og hustrumishandling fortalt i mørke kornede billeders udprægede voksenæstetik, på den anden side er det en historie om unge mennesker, spirende forelskelse og rockmusik," skriver Kim Skotte og konkluderer:
"I modsætning til Bagland og 2 ryk er der næppe meget visuelt i Tæl til 100, der af målgruppen vil opleves som værende henvendt til dem. Som et forsøg på at lave et følelsesmæssigt og poetisk stærkt udtryk er Tæl til 100 ambitiøs. Som produkt er den et paradoks."
Kommentarer