Talenter med globale fortællinger

En af besættelsestidens unge, døde helte. En skør japansk opfinder. Et temmelig bohemeagtigt par. Billeder af globalisering og hjem, politiske historier, der peger på verdens sociale uligheder.

Der er tematisk set stor forskel på indholdet af det seneste års dokumentar-høst fra Filminstituttets talentstøtteordning, New Danish Screen.

De ni film lægger sig i sporet på de seneste femten års intense fokus på det subjektive og intime. De viderefører æstetiske tendenser, hvor observerende og poetiske dokumentarformer dominerer over autoritativ stemme og analyse.

Her taler virkelighedens personer selv.

Vi får indblik i interessante, eksotiske og grænseoverskridende virkeligheder og erfaringer. Og i vekslende omfang iscenesættes denne virkelighed med markante æstetiske greb og fortælleformer.

Blodårer og hud
Men filmene afspejler også en klar globalisering i emner og karakterer. De udspiller sig i USA, Japan, Finland, Kosova, Tjekkiet.

Vi er meget langt fra den danske dokumentarfilm.

Længst ude i den æstetiske stilisering er Joachim Ladefogeds portræt af bodybuildere. Mirror er et ordløst billed- og lyddigt i sort og hvid.

Her er ikke engang hele kroppe og mennesker. Kun muskler, blodårer og hud i ekstrem close-up.

Hvilken kønsidentitet?
Kroppe er der også i Saskia Bisps intense udforskning af homoseksuelle identiteter i Nobody Passes Perfectly.

Her er vi blandt almindelige mennesker og par, som bakser med kønslig identitet og kropslige problemer, der knytter sig til at overskride sit biologiske køn. Filmen inviterer tilskueren indenfor i en verden, hvor meget ikke er, som det ser ud på overfladen.

Sabine Hviids Romeo & Julius leger også med vores forventninger til køn og identitet.

Instruktøren lader et homoseksuelt par spille de to klassiske roller, men idéen kan ikke bære filmen alene. Og formen virker sommetider ufrivilligt dilettantisk på trods af forsøget med at kombinere poetisk-eksistentielt rollespil og amatørteater.

Overvågning i Prag
Portrættet dominerer i flere film. Mindst interessant er Christoffer Emil Bruuns Affæren i Prag, som ellers rummer en spændende historie.

Nemlig Niels Barfoed og Martina Schepelerns ”affære” i 1986 i Prag, hvor Barfoed skulle overrække en pris til forfatteren Václav Havel og Charter 77-gruppen, der kæmpede for ytringsfrihed og demokrati under det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet.

Filmen udnytter, at arkiverne om overvågningen nu er frigivet, og kører dermed i et dobbelt spor: de overvågede dengang og nu — og overvågningens billeder.

Det er bare temmelig forudsigeligt, hvad der kommer frem.

Den stærke fiktion i for eksempel tyske De andres liv står nok lidt i vejen. Den fortalte også historien om DDR-tidens paranoide overvågningssamfund, men den gjorde det bedre og mere nærværende. Sommetider er fiktionen bare stærkere end dokumentarismen. Det er ellers en vigtig historie i 20-året for murens fald.

Modstandskampen
Betydelig mere poetisk og realistisk styrke er der i den velkendte historie om Kim Malthe Bruun — den kun 21-årige modstandsmand, der blev henrettet af tyskerne i 1945 kort før befrielsen.

Morten Meldgaards Kim bygger på fremragende historisk research og tegner et interessant tids- og personbillede.

Historien bliver menneskeliggjort og eksistentielt og poetisk gennemlyst med både hovedpersonens egne breve, levende beretninger og visuelle, poetiske udsagn, der udbygger den verbale fortælling.

3.357 excentriske patenter
Det regionale og det globale, det excentriske og det ordinære, blande5 sig i flere interessante film.

Kaspar Astrup Schröders Opfindelsen af Dr. Nakamats skildrer verdens mest innovative patentudvikler, den japanske Dr. Nakamats, hvis selvtillid ikke fejler noget bag hans 3.357 patenter.

Det er et indgående, finurligt og let ironisk portræt af et excentrisk geni og en side af japansk kultur, som vi ikke ofte kommer tæt på.

I Rastløs i paradis skildrer Olavi Linna sin egen og sin bror Kyöstis opvækst i Solf — verdens kedeligste, finske flække. De forlader den først, men vender siden tilbage for at finde deres rødder. Det er på én gang en universel og regional historie med en smuk poetisk dimension af drømme og længsler.

Snapshots af showbizz
Nicole N. Horanyi har fundet inspiration i reality-tv og hos den britiske dokumentarist Nick Broomfield til sit portræt af den amerikanske Geary-familie, The DeVilles.

Man kommer helt tæt på showbizz-familiens personlige kampe, kriser og følelser. Og filmens brug af snapshots og dagbogsnotater signalerer dens karakter af privatlivs-dokumentar.

The DeVilles er en dramatisk og velfortalt historie om den amerikanske populærkulturs randeksistenser — fortalt fra kulissen.

Perlen i høsten
Skal jeg udnævne min personlige favorit blandt årets høst, bliver det Birgitte Stærmoses korte, skarpt realistiske og poetiske skildring af de forladte og forældreløse børn i Kosova.

Uden på nogen måde at forfalde til journalistisk elendighedsdokumentar lykkes det på 29 minutter at anskueliggøre ikke bare børns forfærdelige virkelighed i Kosova. Den tegner også et symbolsk univers, der peger på modsætningerne i verden mellem højtudviklet, urban modernitet og livet i den globale periferis forfald og håbløshed.

Filmen bærer den sørgeligt ironiske titel, Ønskebørn. Børnene bevæger sig som skygger og spøgelser mellem disse to verdener, og de hvisker endda, som for at markere hvor usynlige de føler sig og er.

Årets høst fra New Danish Screen viser, at talentstøtteordningen lever op til formålet og demonstrerer variation i både temaer, genrer og formsprog: en kreativ udforskning af virkeligheden.

Mirror, Joachim Ladefoged: ****
Nobody Passes Perfectly, Saskia Bisp: ***
Romeo & Julius, Sabine Hviid: ***
Affæren i Prag, Christoffer Emil Bruun: ***
Kim, Morten Meldgaard: *****
Rastløs i paradis, Olavi Linna: ****
Opfindelsen af Dr. Nakamats, Kaspar Astrup Schröder: *****
The DeVilles, Nicole N. Horanyi: ****
Ønskebørn, Birgitte Stærmose: *****

Alle film bliver vist på Cph:Dox, og torsdag den 12. november kl. 20.00 vises de samlet i Cinemateket.