Talenterne spirer på Møn

”Du skal over på filmhøjskolen?” spørger en ældre dame på torvet i Stege. ”Du ligner også sådan én!”

Hurtigt er instrukserne om at dreje til venstre ved Rådhusgade og så til højre ned ad Skolegade udstukket.

Husene har en størrelse, der giver én lyst til at klappe dem. Byens gamle skolebygning er blevet renoveret til Filmhøjskolen Møn, der i dag kan huse 36 elever.

Her brænder alle for at lave film, og på få år er skolen blevet et udklækningssted for unge talenter.

Lidt endnu, som Kristine Bidstrup har skabt på højskolen, har været en bragende succes på Ekko Shortlist. Nanna Hovedskovs ungdomsfortælling i serien Vakuum udspringer af et ophold på skolen.

Husk batterierne!
Eleverne har lige overstået frokosten, som de selv har været med til at lave. En bøtte med hjemmesyltede agurker står i spisestuen og vidner om resterne fra hotdog-dag.

Oppe på førstesalen er undervisningen netop gået i gang.

Eleverne er opdelt i små hold. De er i gang med deres fiktionsforløb, og i dag skal de lære, hvad det vil sige at organisere en optagedag.

”Hvad med batterierne?” spørger underviser Jevgeni Jevsikov, der er skuespiller og instruktør. Han ser ud over holdet på seks studerende i det lille lokale.

Hver elev har ved studiestart fået lov til at lave en collage med filmbilleder – et såkaldt moodboard – og hænge det op i klasselokalet. Filmsmagen ligger et sted mellem A Clockwork Orange og Moonlight.

”Kom så … Hvem lader batterierne til kameraerne op undervejs?”

Eleverne ser på hinanden.

”Hvis der ikke er friske batterier, bliver det en kort dag, og så skrider indspilningsplanen,” forklarer Jevsikov.

Sådan fortsætter undervisningen. I filmene, som produceres på det tyve ugers ophold på højskolen, skal eleverne finde deres egen stemme og samtidig lære alle dele af en filmindspilning.

Profiler fra Filmskolen
Ude på gangen møder jeg skolens forstander, Lars. E. Gandsø, som viser hen til vestfløjen i hovedbygningen.

Her er lokalerne netop blevet istandsat. Det er meningen, at skrivende folk fra den danske filmbranche kan søge om et ophold, hvis de vil arbejde på et projekt.

Det eneste, de skal give til gengæld, er et oplæg til højskolens elever.

”Vi ser på os selv som et udviklingsrum med direkte forbindelse til filmbranchen. Filmfolk skal kunne komme her og gøre vores elever dygtigere,” siger Lars. E. Gandsø.

Instruktøren Jens Dahl har filmet og netop færdiggjort sin nye film Breeder på Møn. Flere af højskolens projektelever deltog i arbejdet, og Dahl giver derfor snart et oplæg.

Filmhøjskolen Møn vil gerne ses som en talentfabrik til filmbranchen. Det vidner stedets stærke undervisningsprofiler om. Flere af dem har en fortid på Den Danske Filmskole.

Lars C. Detlefsen har været leder af Filmskolens manuskriptlinje, instruktør Eva Marie Rødbro er uddannet på dokumentarlinjen, og Karin Priergaard Worsøe var lærer på flerkamerauddannelsen, som under stor protest fra de studerende blev nedlagt.

Og så er der caster Gro Therp, der anses for at være en af branchens skarpeste til sit arbejde.

Semestrets dramaturgi
”Der skal være en dramaturgi i et semester, som om det var en film. En begyndelse, en midte og en slutning. På den måde oplever eleverne en indre logik, hvor de lærer tingene i den rækkefølge, der virker naturligt,” forklarer Lars E. Gandsø.

Han startede højskolen i 2017, og det har fra dag ét været afgørende for ham, at de studerende føler sig ligeværdige og i stand til at deltage i samfundet.

”Vi fokuserer på helhed og personlighed. Eleverne skal finde deres visuelle identitet, og historierne skal blive til ud fra deres egne oplevelser. Alt er samarbejde, og vi vægter fagligheden højt,” siger forstanderen.

Eleverne har netop haft et tema om isolation, hvor de har set Yorgos Lanthimos’ græske Dogtooth.

”Det er afgørende, at filmene rækker ud til publikum og har et tydeligt samfundsperspektiv. Selv om man tager udgangspunkt i sine egne oplevelser, kan man godt være bevidst om verdenen. Eleverne er spirende kunstnere, men de skal ikke se os som et slags helle fra verden. Tværtimod skal de kunne tage ansvar med deres film,” siger Gandsø og smiler.

”Her kommer Emil! Han kan vise dig vores nye biograf.”

Premiere på film
Emil Holtemann er Filmhøjskolen Møns koordinator og informationsansvarlige. Han bor selv på øverste etage i hovedbygningen

”Her er ret flot, ik’!” siger han og trækker det lange hår om bag øret, mens han åbner døren ind til biografens veloursæder.

Biografen kan snildt måle sig med en mindre sal i en kunstbiograf. Det er her, de studerende holder premiere på deres film.

”Vi går meget op i, at eleverne hele tiden er aktiveret,” siger Emil Holtemann.

”Eleverne må kun drikke i weekenderne. Det er de faktisk gode til at overholde. Og vi har mange aftener med foredrag af folk fra filmbranchen. De input, der kommer udefra, viser eleverne, at der ikke er så langt til at lave film.”

Fra øverste etage passerer vi stuen, hvor skolens administration befinder sig, og går over i sidebygningen.

Skammens Skur
På fællesområder ligger filmmagasiner og troner på sofabordene. Filmmagasinet Ekko er i absolut overtal. Der også er et rum, hvor eleverne kan sætte sig hen, når der er for lidt plads på værelserne.

Vi støder ind i højskolens kok, der er i gang med at forberede aftensmaden. Eleverne hjælper til. Til gengæld giver Mads Johansen et vinkursus i hvert semester.

”Det skal jo ikke kun handle om film. Dannelse er mange ting,” siger han og traver mod køkkenet med et viskestykke over skulderen.

Vi er gået udenfor. Emil Holtemann peger over mod et lille hjørne, som er overdækket.

”Derovre har vi Skammens Skur,” siger han og forklarer, at det er det eneste sted på skolen, hvor det er tilladt at ryge.

Visuel identitet
Skammens Skur er fyldt med tanker om filmprojekter og en smøgpakke, der går på omgang. På nogle bænke lidt derfra sidder 23-årige Selma Levysohn og 24-årige Mikkel Bakmann.

Selma havde arbejdet som c-fotograf på enkelte projekter, inden hun søgte til Møn, mens Mikkel kun havde filmet sporadisk.

”Den visuelle identitet er markant her, og det er fedt. Vi arbejder ud fra, at vores blik på film skal skinne igennem,” siger Selma Levysohn og forklarer, at der konstant bliver snakket om film på højskolen.

Skolen har nærmest vendt og ned på Mikkel Bakmanns liv.

”Før jeg kom her, var jeg dårlig til at dele mine erfaringer og mit liv med andre. Men fra dag ét åbnede jeg op. Film skal komme indefra, og det her er et åbent forum, hvor vi kan bruge hinanden og filmsproget til at udtrykke os,” siger han.

Selma Levysohn nikker.

”Når de tyve uger er gået, håber jeg, at jeg har lært, hvad alle funktioner i branchen går ud på. Jeg er interesseret i foto-delen, men hvis jeg ikke har begreb om det andet ved filmarbejdet, mangler jeg jo en forståelse af, hvad det er, vi laver. Det lærer jeg her,” siger hun.

Fire år på fem måneder
Mens solen falder mod bugten ude i horisonten, trasker jeg langs husmuren ind til hovedbygningen. Omme ved indgangen møder jeg forstander Lars E. Gandsø.

”Hvad synes du om det hele?” siger han og smiler bredt.

”Folk søger ind hos os, fordi de vil finde ud af, om filmbranchen er deres fremtid. Når eleverne går i optagelse, laver vi skolen om til et produktionssted, hvor de konstant arbejder. Vi prøver at lave en fireårig uddannelse på fem måneder,” siger Gandsø.

Jeg nikker.

”Du er i øvrigt altid velkommen. Det her sted er sikkert også noget for dig?” spørger forstanderen og slår en latter op.

”Synes du, jeg ligner sådan én?” svarer jeg.