Thailandsk film vinder Guldpalmen
.
Verdens mest prestigefyldte festivalpris tilfaldt i år noget overraskende den thailandske instruktør Apichatpong Weerasethakul og hans film Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives.
Dermed valgte formand Tim Burton og resten af juryen at hylde en af festivalens mest mærkværdige film, der kredser om buddhisme og reinkarnation.
Andenprisen, Grand Prix, gik til Xavier Beauvois' franske Des hommes et des dieux, mens tredjeprisen, Prix du Jury blev overrakt til Mahamat-Saleh Harouns Un homme qui crie.
Til gengæld blev forhåndsfavoritter som Mike Leighs Another Year og Alejandro Gonzáles Iñarritus Biutiful forbigået.
Priserne på årets filmfestival i Cannes blev fordelt således:
Guldpalmen: Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives (Apichatpong Weerasethakul)
Grand Prix: Des hommes et des dieux (Xavier Beauvois)
Prix du Jury: Un homme qui crie (Mahamat-Saleh Haroun)
Bedste instruktør: Mathieu Amalric (Tournée)
Bedste manuskript: Lee Chang-dong (Poetry)
Bedste mandlige skuespiller: Javier Bardem (Biutiful) og Elio Germano (La nostra vita)
Bedste kvindelige skuespiller: Juliette Binoche (Copie conformet)
Un certain regard (sidekonkurrence): Ha ha ha (Hong Sang-soo)
Camera d'Or (debutantpris, sidekonkurrence): Ano Bisiesto (Michael Rowe)
FIPRESCI (kritikernes pris): Tournée (Mathieu Amalric)
Kommentarer