Vinterberg laver sci-fi-serie for TV 2
Thomas Vinterberg er snart aktuel i danske biografer med den i spænding ventede Druk, hvor Mads Mikkelsen spiller en gymnasielærer, der eksperimenterer med hverdagsdruk.
Det beskrives som en familiesaga i seks afsnit, men med sit interessante tankeeksperiment – hvis vi tvinges til at forlade vores land, hvad vil der så ske? – er den for så vidt også science fiction eller postapokalyptisk fremtidsserie.
Serien lyder højaktuel i klimadebatten, som også har affødt Netflix-serien The Rain og Max Kestners spillefilm QEDA.
Skæbnehistorier
Der er ikke mange detaljer om historien, men den foregår i et Danmark, hvor beboerne bliver nødt til at flygte, når vandet stiger og gør landet ubeboeligt.
Familier som vores bliver lavet for TV 2.
”Thomas Vinterberg er i en klasse for sig, og siden han var med til at grundlægge Dogme-filmene i 90’erne med blandt andet sit eget gennembrud, Festen, har han gang på gang vist sit talent for at fortælle skæbnehistorier, vi aldrig glemmer,” siger TV 2-fiktionchef Katrine Vogelsang i pressemeddelelsen.
”Thomas Vinterberg er helt unik og kan som få skabe fortællinger, der sætter sig i sjælen. Det glæder vi os til at være med til på TV 2.”
Successelskab producerer
Familier som vores produceres af Zentropa, der tidligere har hittet på tv-skærmen med successerier som Lars von Triers Riget og Casper Christensen og Frank Hvams Klovn.
Thomas Vinterberg instruerer alle seks afsnit og skriver manuskriptet sammen med Bo hr. Hansen, som Vinterberg arbejdede sammen med i sin debutfilm De største helte.
Det vides endnu ikke, hvilke skuespillere der skal medvirke i Familier som vores.
Optagelserne til serien begynder i slutningen af 2021 eller starten af 2022.
Kommentarer