Ti danske tv-serier

Kriminalassistent Munk (Pouel Kern) og overbetjent Gormsen (Erik Paaske) tilkaldes i anledning af et kvindemord, der efterfølges af en række mystiske begivenheder, blandt andet et uhyggeligt fund i en dybfryser.
    
Det var dansk tv's første forsøg med en spændingsserie, en whodunit-krimi, som fremkaldte gåsehud og hjertebanken i de små hjem. Leif Panduro, der var en af hovedskikkelserne i den unge litteratur omkring 1960, blev en nøgleperson i dansk tv's udvikling. Hans lange række af tv-spil blev modtaget som åbenbaringer i samtiden, de fleste er enten skildringer af det jævne hverdagsliv — som En af dagene (1963), Farvel Thomas (1968) og Et godt liv (1970) — eller kammerspil fra borgerskabets intimsfære — som Rundt om Selma (1971), I Adams verden (1973) og Luises hus (1977).

Også hans tv-serier blev umådeligt populære. Ka' De li' østers blev efterfulgt af kriminalserierne Smuglerne (1970-71) og Strandvaskeren (1978), desuden skrev han episoder af Huset på Christianshavn (1970-77) og En by i provinsen (1977).
    
Serierne virker vel noget antikverede i dag, men de startede kriminalgenren i dansk tv med professionel spændingsdramatik og stod således fadder til senere krimiserier som Een gang strømer (1987), Strisser på Samsø (1997-98), Rejseholdet (2000-04) og Ørnen (2004-).
 

Huset på Christianshavn

84 afsnit, DR (Nordisk Film) 1970-77. Forfattere: Leif Panduro, Benny Andersen, Knud Poulsen, Johannes Møllehave, Paul Hammerich, Lise Nørgaard, Karen Smith og andre, hovedinstruktør: Erik Balling.

Livets gang i en ældre ejendom i København. Blandt beboerne er den godmodige flyttemand Olsen (Poul Reichhardt) og hans kone (Helle Virkner), dyrehandler Clausen (Paul Hagen) og hans kone (Lis Løwert), den enlige Karla (Kirsten Walther), det unge par (Finn Storgaard og Kirsten Hansen-Møller), vicevært Meyer (Arthur Jensen) samt Emma (Bodil Udsen), der bestyrer værtshuset Rottehullet.
    
Serien, der efterligner strukturen i den engelske Coronation Street (1960-) og i den amerikanske sitcom (situation comedy), er måske den eneste traditionelle komedieserie, der rigtig er lykkedes i dansk tv. Erik Balling fik hele befolkningen til at følge med i hverdagslivets små genvordigheder gennem en lang række episoder, dog af ret vekslende kvalitet.
    
Senere forsøg med sitcom-genren som Een stor familie (1982-83), Mor er major (1985), Madsen & co. (1996-2000) og Hvor svært kan det være (2002) har klart anskueliggjort, at den amerikanske humorform med overkvikke replikskifter og anstrengte farceoptrin ikke virker naturlig i en dansk sammenhæng; satiriske og parodiske projekter som Vladimir og Kennedy (1997), Langt fra Las Vegas (2001-) og Jul på Vesterbro (2003) har haft langt bedre held.


Matador
 
24 afsnit, DR (Nordisk Film) 1978-81. Hovedforfatter: Lise Nørgaard, instruktør: Erik Balling. Medforfattere: Paul Hammerich, Jens Louis Petersen, Karen Smith.

Den handelsrejsende Mads Skjern (Lars Buckhøj) ankommer i 1929 med sin lille søn til provinsbyen Korsbæk og etablerer en moderne tøjforretning. Byens borgerlige elite rynker på næsen ad den driftige handelsmand, men efterhånden må man bøje sig for de nye tiders mand.
    
Serien over alle serier i dansk tv. Lise Nørgaards historie i Erik Ballings instruktion fortæller om livet i Korsbæk fra 1920'erne til 40'erne. Om de nye tiders komme og den gamle verdensordens tilbagegang, om de fine familier og de mindre fine, om herskab og tjenestefolk (i stil med den engelske serie af samme navn, 1971-75).
    
Det store persongalleri omkring Mads Skjern er blevet folkeeje: den konfliktsky bankdirektør Varnæs (Holger Juul Hansen), hans migræneplagede hustru Maude (Malene Schwartz) og hendes stilfærdige søster Elisabeth (Helle Virkner), det tro faktotum Laura (Elin Reimer), grisehandleren (Buster Larsen) og hans datter Ingeborg (Ghita Nørby), jernbanearbejderen "Røde" (Kurt Ravn) og hans uforknytte kone Agnes (Kirsten Olesen), direktør Arnesen (Preben Mahrt) og hans sirlige førstemand, hr. Schwann (Arthur Jensen), den tyranniske fru Møhge (Karen Berg) og hendes datter Misse (Karin Nellemose). Hvis der er et stykke kultur, der har samlet nationen i det 20. århundrede, så er det Matador.


Riget
 
8 afsnit, DR (Zentropa) 1994 og 1997. Forfattere: Lars von Trier, Niels Vørsel, instruktører: Lars von Trier, Morten Arnfred.

Den clairvoyante fru Drusse (Kirsten Rolffes) bliver indlagt på Rigshospitalet og får kontakt med genfærdet af en lille pige, der blev myrdet mange år tidligere af sin onde far (Udo Kier).ospitalsafdelingen er præget af interne spændinger, der i høj grad udgår fra den hidsige svenske overlæge Helmer (Ernst-Hugo Järegård). Det går blandt andet ud over hans kæreste, anæstesilægen Rigmor (Ghita Nørby), kaldet "Rigmor Mortis", den udglattende overlæge Moesgaard (Holger Juul Hansen), den foretagsomme reservelæge Krogshøj (Søren Pilmark) og forskeren Judith (Birgitte Raaberg), der føder et djævlebarn (Udo Kier).
    
Lars von Triers overdådigt fabulerende gyserserie, der havde hentet inspiration i Twin Peaks og Homicide, blev en national og international succes med sin barokke skrækhumor og sin satire over hospitalsverdenen. Den blev også dansk tv-fiktions mest nyskabende og overrumplende værk med en stil, der bevidst brød de fleste regler i traditionel filmproduktion og udnyttede "forkert" klipning, mangelfuld lyssætning, gustne farver og improviserede, håndholdte kameragange. Det var erfaringerne fra Riget, der var udgangspunkt for Triers lancering af dogmefilm i 1995. Den planlagte sidste del af Riget er aldrig blevet realiseret. I 2004 kom Stephen Kings amerikanske version, Kingdom Hospital, i 13 afsnit.


Charlot og Charlotte

4 afsnit, DR 1996. Forfatter, instruktør: Ole Bornedal.
 
Den verdenserfarne, udfarende Charlot (Ellen Hillingsø) fra Manhattan og den provinsielle, stilfærdige Charlotte (Helle Dolleris) fra Skagen mødes tilfældigt i lufthavnen i Kastrup, hvor deres kærester har brændt dem af. Sammen tager de på en begivenhedsrig tur gennem Danmark med kurs mod Skagen. Undervejs møder de en fanatisk præst (Baard Owe), en vanvittig røver (Preben Kristensen) og en gammel godsejer (Ove Sprogøe), der er stukket af fra plejehjemmet.
    
Ole Bornedals serie om et umage par var en fantasifuld road movie fra et magisk Danmark, en slags Danmarksfilm, der tager den nationale identitet og det nationale landskab op til ironisk behandling. Bornedal, der var chef for DR's TV-Drama 1993-94, var forinden brudt igennem med gyseren Nattevagten (1994), der markerede en ny, mere hollywoodsk genre-bevidsthed i dansk film.

I Charlot og Charlotte leger han på postmoderne vis med genreblanding — gys, komik, eventyr — og med referencer til andre film, blandt andre Orson Welles' Politiets blinde øje, Bergmans Ved vejs ende og Ridley Scotts Thelma og Louise. Charlot og Charlotte og Riget er de vigtigste forsøg på at tilføre ny dynamik til dansk tv-fiktion, der ellers havde haft Panduros tv-spil og Matador som de store orienteringspunkter. Bornedal lavede siden den todelte krimi Dybt vand (1999). 


Taxa
 
56 afsnit, DR 1997-99. Hovedforfatter: Stig Thorsboe, instruktører: Anders Refn, Morten Arnfred, Rumle Hammerich, Ole Christian Madsen, Kristoffer Nyholm, Niels Arden Oplev, Jørn Faurschou, Peter Thorsboe, Per Fly, Anders Rønnow-Klarlund, Lone Scherfig.

Det lille familieforetagende Krone-Taxa er i fare for at blive opkøbt, da ejeren dør. Men hans bror Verner (John Hahn-Petersen) overtager firmaet, der kører videre med René (Anders W. Berthelsen), Mike (Peter Gantzler), Lotte (Pernille Højmark) og Andreas (Peter Mygind) bag rattet, og Lizzie (Margrethe Koytu) og Stine (Trine Dyrholm) ved telefonerne. 
    
Taxa var en primetime soap efter amerikansk model, den første rigtigt succesrige i dansk tv — fuld af dramatiske episoder med kærlighed, intriger, kriminalitet og spænding. Serien gjorde Anders W. Berthelsen og Peter Gantzler til stjerner. Veteraner som Anders Refn og Morten Arnfred instruerede en del afsnit, men serien blev også en slags efteruddannelse for en række af tidens yngre instruktører, der siden trådte i karakter.

Og endelig var den det afgørende gennembrud for brødrene Stig og Peter Thorsboe, der havde høstet erfaringer med Anthonsen (4 afsnit, 1984), Station 13 (8 afsnit, 1988), Blændet (3 afsnit, 1991) og Landsbyen (44 afsnit, 1991-95), før de nu trådte frem som topprofessionelle tv-forfattere. Samarbejdet fortsatte med Rejseholdet, mens de gik solo med henholdsvis Krøniken og Ørnen.


Strisser på Samsø

12 afsnit, TV 2 (Per Holst Film) 1997-98. Hovedforfatter, instruktør: Eddie Thomas Pedersen.

Den københavnske politimand Torp (Lars Bom), hvis kone er blevet dræbt ved et røveri, forflyttes med sin lille datter Sille (Amalie Dollerup) til tjeneste på Samsø. Det lille ø-samfund, hvor alle kender hinanden, har sine hemmeligheder og tragiske skæbner, og det er ikke let for Torp både at klare jobbets udfordringer og komme sig over sin egen tragiske historie, selv om sekretæren Ulla (Andrea Vagn Jensen) hjælper ham.
    
Serien, der er TV 2's mest succesrige serieproduktion, var gedigen tv-krimi med psykologiske nuancer og lokalkolorit. Genren var politiserien, som den kendes fra amerikansk tv med serier som McCloud, Kojak og Hill Street Blues og som dansk tv havde dyrket med Anders Refns Een gang strømer (1987) og siden fortsatte i Rejseholdet (2000-04).
    
Strisser på Samsø drejede sig hver gang om en ny kriminalsag — og Samsø var overraskende leveringsdygtig med mord og selvmord, voldtægt, narko-handel, incest, pædofili og børnemishandling. Men samtidig udgjorde politimandens personlige historie som enlig far med fortidstraume en gennemgående handlingslinje, der skabte sammenhæng og udvikling. Anden del af serien foregår to år efter første del og viser personerne i en ændret livssituation. Medforfattere på serien var Hanne-Vibeke Holst, Henning Mortensen, John Stefan Olsen og Flemming Jarlskov. 


Edderkoppen

6 afsnit, DR (Metronome) 2000. Hovedforfatter: Lars Kjeldgaard, instruktør: Ole Christian Madsen. 
 
En ung journalist (Jakob Cedergren) dykker ned i de betændte sortbørsmiljøer i efterkrigsårenes København, hvor det ene mystiske mord efter det andet begås. Sporene peger i retning af gangsterchefen Hjalmar (Bjarne Henriksen), der er bagmand i den kriminelle underverden. Journalisten får mistanke om korruption i politiet — men forelsker sig samtidig i en magtfuld politimands datter, skuespillerinden Lisbeth (Stine Stengade).
    
Ole Christian Madsens serie var inspireret af Edderkoppesagen og det aldrig opklarede dobbeltmord på Peter Bangsvej (1948), som også var blevet udnyttet i romaner som Hans Scherfigs Skorpionen (1953) og Anders Bodelsens Revision (1985).
    
Serien var flot dansk film noir og jonglerede virtuost med krimiplottet, som — uden smålige hensyn til historiske pedanterier i tidsbilledet — på en fantasifuld måde gør Edderkoppe-sagen til forudsætningen for etableringen af velfærdsstaten Danmark. Det hele ulmede af natlig dæmoni og farlig erotik — både i billedstilen, farvevalget og musikken (af Søren Hyldgaard).

Stilen, mere formalistisk end man har været vant til i dansk tv, havde rødder tilbage til amerikansk film a la Ridderfalken og Politiets blinde øje, men også til den neo-noir stil, der præger markante amerikanske 1990'er-thrillers som Se7en og The Usual Suspects.


Rejseholdet
 
32 afsnit, DR 2000-04. Hovedforfatter: Peter Thorsboe, instruktører: Niels Arden Oplev, Jørn Faurschou, Peter Flinth, Charlotte Sieling, Jannik Johansen, Ole Christian Madsen, Martin Schmidt.

Politiets rejsehold — Fischer (Mads Mikkelsen), la Cour (Lars Brygmann), J.P. (Waage Sandø) og Gaby (Trine Pallesen) under ledelse af Ingrid Dahl (Charlotte Fich) — opklarer forbrydelser, som regel mord, rundt omkring i Danmark.
    
Peter Thorsboes politi-serie var frit baseret på autentiske danske kriminalsager, hvilket vakte en vis opsigt i medierne, men den lagde også stor vægt på skildringen af politifolkenes private problemer. De enkelte sager drejer sig om smertelige psykologiske tragedier med tab og svigt og tegner samtidig et let genkendeligt billede af det danske nutidssamfund. Serien er holdt i en effektfuld billedstil, præget af flotte montager og luftoptagelser af danske provinslokaliteter, ledsaget af Jacob Groths musik.
    
Rejseholdet er en moderne politiserie efter amerikansk forbillede, og den rammer stilen så godt, at den i foråret 2002 — som den første danske tv-produktion nogensinde — modtog en Emmy Award i New York. Serien skulle egentlig stoppe på dette tidspunkt, men der blev lavet en afsluttende dobbelt-episode, som blev sendt ved årsskiftet 2004. Serien er også beslægtet med En by i provinsen (1977-80) og den tidligere Rejseholdet (1983), en mindre vellykket serie over samme tema. 


Krøniken

22 afsnit, DR 2004-06. Forfattere: Stig Thorsboe, Hanna Lundblad, instruktører: Charlotte Sieling, Lone Scherfig, Henrik Ruben Genz.

En ung pige fra Jylland, Ida (Anne Louise Hassing), kommer i 1949 til København, hvor hun bliver ansat på radiofabrikken Bella. Direktøren, Kaj Holger Nielsen (Waage Sandø), er afvisende over for sønnen Erik (Ken Vedsegaard), der vil gå i gang med produktionen af tv-apparater

Arbejderklassedrengen Palle studerer Statskundskab ved Universitetet og er på vej ind i en politisk karriere og finder sammen med Kaj Holgers datter Søs (Maibritt Saerens). Erik gifter sig med den dygtige Ida og kaster sig begejstret ud i selv at producere fjernsyn. Men snart må han have hjælp fra sin far og rammes i perioder af psykiske problemer ... 
    
Krøniken — "en tv-fortælling af Stig Thorsboe" — tager arven op fra Matador med en historie, der følger en håndfuld personer gennem 25 år — fra efterkrigstiden til 1970'erne. Serien giver et detaljeret tidsbillede af 1950'erne og 60'erne, der er koblet til historien om dansk tv's barndom, men er samtidig et personligt psykologisk drama om en søn, der forgæves søger anerkendelse hos sin stejle far.
    
Mens serier om ældre historiske epoker som Gøngehøvdingen (1992) og Bryggeren (1996-97) generelt fik negativ modtagelse, blev Matador og Krøniken, der tilsammen fortæller om udviklingen i det danske samfund 1929-73, dansk tv's største succeser.