Ti film du skal se på Cph:Dox

Elleve dage – 180 film.

Sådan lyder nøgletallene for dette års dokumentarfilmfestival Cph:Dox, der også byder på foredrag, seminarer, fester og koncerter.

Men hvad skal man se?

Nogle af årets mest interessante film kommer omkring så forskellige emner som vindmøllebygning i Malawi, mobning i Sverige og folkemord i Cambodja.

Information om, hvor og hvornår de forskellige film vises, kan findes på Cph:Dox’ hjemmeside.

Sacro Gra – den anden side af Rom
Rom er en rigtig filmby. Særlig Fellini gjorde byen berømt, og tidligere i år gav Sorrentino prøver på Roms billedskønne side i Den store skønhed.

Men Rom har også en anden side, som man kan se i Gianfranco Rosis dokumentar Sacro Gra.

Den følger livet på og omkring Grande Accordo Annulare, den ringmotorvej, som omkredser byen.

Her møder man strippere, ambulancereddere og mennesker fra grå betonbyggerier. Rosi lader publikum overhøre excentriske samtaler om stort og småt og giver på denne måde et billede af livets gang i Roms randområde. Særligt billeder af flyene der letter over de uskønne højhuse leveres med visuelt overskud.

Filmen vandt meget overraskende Guldløven for bedste film ved dette års filmfestival i Venedig.

William and the Windmill – ungt geni fra Malawi
Historien er på alle måder opløftende: En ung mand fra Malawi – et af Afrikas fattigste lande – finder en dag et billede af en vindmølle i en bog på biblioteket.

Herefter går han i gang med at bygge møllen ud af gammelt skrald, som han finder rundt omkring. Det usandsynlige sker: Møllen bliver fuldt funktionel og leverer strøm til en hel landsby. Og den 19-årige William Kwamkwamba, der står bag det hele, bliver en verdenssensation.

William hives ud af sine vante omgivelser. Han interviewes af Jon Stewart i The Daily Show, og han holder foredrag for tusindvis af tilskuere til konferencen TED Global. Eliteuniversiteter forsøger at kapre ham. Og Hollywood er også meget interesseret i hans historie.

Men William er ikke ubetinget lykkelig. Langt væk fra sit hjemland begynder en melankoli at indfinde sig i det unge geni.

We Steal Secrets: The Story of WikiLeaks – tæt på bagmanden
Julian Assange er den meget kontroversielle stifter af WikiLeaks og dermed også verdens største whistleblower. Assange har viet sit liv til at afsløre statshemmeligheder om alt fra Irak-krigen, Islands bankkrak og Sarah Palins private mailkonto.

I dag sidder han på den ecuadorianske ambassade i London. Han kan ikke forlade bygningen, for gør han det, udleveres han til Sverige, hvor han er anklaget for voldtægt. Men hvad er egentlig den sande historie om Assange?

Alex Gibney har lavet en minutiøst researchet film, der undersøger WikiLeaks’ rolle i det globale medielandskab.

We Steal Secrets: The Story of WikiLeaks er nomineret til F:act Award-prisen. Det er en ny pris, som Cph:Dox har indstiftet i samarbejde med Dansk Journalistforbund. De nominerede er film, der bevæger sig i grænselandet mellem dokumentarisme og dybdegående journalistik.

Gibney har endnu en film om en kontroversiel person med på årets festival: The Armstrong Lie om den store dopingsynder Lance Armstrong.

’Till Madness Do Us Part – Kina bag facaden
Kina er et land præget af censur, og derfor har dokumentarfilm haft trange kår i landet – medmindre de lovpriste staten.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes instruktør Wang Bing at lave en film om et kinesisk sindssygehospital. Filmen – der varer næsten fire timer – observerer de mennesker, der er blevet lukket inde på grund af deres mentale tilstand. De forsøger alle at slå tiden ihjel, mens de klamrer sig til håbet om en dag at blive sat fri.

’Till Madness Do Us Part viser det parallelsamfund, som det kinesiske samfund har skabt for sine psykiatriske patienter, gemt langt væk fra det officielle Kina. Dokumentaren vises som en del af det særlige fokus, Cph:Dox i år har på kinesiske film. Festivalen 9 dokumentarer fra Kina præsenteres under overskriften ”Mellem kontrol og kaos”.

Trespassing Bergman – Trier & co. om mesteren
Fårö er en svensk ø, der ligger nordøst for Gotland i Østersøen. Her boede Ingmar Bergman en stor del af sit liv, og flere af hans film er optaget på øen, ligesom Tarkovskijs Offeret også er det.

Jane Magnusson og Hynek Pallas har lavet en dokumentar om den sagnomspundne instruktør of den ø, han boede på. I filmen fortæller nogle af den nyere filmhistories største instruktører om deres forhold til Bergman.

I filmen optræder Haneke, Scorsese, Woody Allen, Francis Ford Coppola og Wes Anderson. Og selvom Lars von Trier herhjemme har givet sig selv mundkurv på over for pressen, optræder også han i Trespassing Bergman.

The Missing Picture – folkemord med lerfigurer
Den cambodjanske diktator Pol Pots stod i 1970’erne bag et omfattende folkemord, hvor flere millioner landsmænd blev slået ihjel. Efterfølgende blev alle fotografier og optagelser, der kunne dokumentere uhyrlighederne, destrueret.

I stedet har instruktør Rithy Panh valgt at fortælle sit lands historie med små lerfigurer. Panh var selv barn under folkemordet, og miniaturefigurerne giver et skræmmende indblik i et barns oplevelsesverden.

Filmen kan minde om Joshua Oppenheimers The Act of Killing, der ligeledes undersøger, hvordan man kan sætte billeder på nogle af historiens største forbrydelser mod menneskeheden.

Rithy Panh vandt en pris for The Missing Picture i sidekonkurrencen Un Certain Regard på dette års Cannes-festival. Thomas Vinterbeg var formand for den jury, der uddelte prisen.

Suitcase of Love and Shame – utroskab på spolebånd
Nysgerrigheden pirres, når man som tilskuer får lov at lytte med på en autentisk kærlighedsaffære fra 1960’ernes USA.

En utro mand og hans elsker afslører intime detaljer af meget privat og meget erotisk karakter – alt sammen optaget på spolebånd, som 50 år senere blev fundet i en kuffert købt på Ebay.

Instruktøren Jane Gillooly præsenterer optagelserne med meget minimalistisk billedside, så tilskueren selv kan skabe sine billeder i hovedet. Det er blevet til en undersøgelse af menneskets trang til at indfange de meste intime detaljer – selv før Facebook og Instagram.

The Reunion – et mobbeoffers rekonstruktion
”Hvad nu hvis … ” er udgangspunktet for Anna Odells The Reunion.

Anna er blevet mobbet gennem hele sin folkeskoletid, og da klassen holder en tyveårs jubilæumsfest er hun ikke inviteret.

I filmen undersøger instruktøren, hvordan det kunne være gået, hvis hun alligevel var mødt op til festen. Det hele iscenesættes af skuespillere, mens Anna Odell spiller rollen som sig selv. Efterfølgende viser hun sine gamle klassekammerater resultatet af den iscenesatte fest.

The Reunion er nomineret i hovedkonkurrencen Dox:Award.

Mistaken for Strangers – The National-forsangers jaloux lillebror
Brooklyn-bandet The National har netop givet koncert i København. Under Cph:Dox kan man igen følge bandet, hvis lækker-triste musik efterhånden er slået bredt igennem.

I Mistaken for Strangers – også titlen på et nummer fra albummet Boxer –følger Tom Berninger bandet rundt på turné. Han er lillebror til forsangeren Matt, og i filmen spiller han rollen som jaloux bror. ”At have Matt som storebror stinker. Han er rockstjerne, og det er jeg ikke,” som han selv opsummerer det.

Dokumentaren er anderledes skæv og humoristisk end de gængse musikfilm, hvor musikere ophøjes til afguder.

Google and the World Brain – al information, ét sted
Google har stillet sig selv, hvad der virker som en umulig opgave. De vil indsamle al nedskrevet information, verden nogensinde har kendt til, i et kæmpe digitalt bibliotek.

Kan det lade sig gøre? Og hvis det gør, hvad så med rettigheder? Og hvordan undgår man, at kommercielle interesser vil have negativ effekt på spredningen af viden i verden?

Det er spørgsmål som disse, Ben Lewis’ Google and the World Brain tager op.