Tiårsjubilar ser frem mod kommende film

Ret skal være ret, DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold skulle muligvis til tandlægen, måske havde han glemt at sætte p-skiven, eller også ville han være sikker på at få et stykke af fødselsdagskagen i Restaurant Sult.

Men han gik i hvert fald ikke glip af de mest omkalfatrende åbenbaringer, da han sneg sig ud midt i paneldiskussionen ved New Danish Screens tiårsfødselsdag i Cinemateket i København.

Nye præmisser
På scenen sad talentordningens leder Jakob Høgel, administrerende direktør for Cannes-festivalens Director’s Fortnight-program Christophe Leparc og kritiker og festivalprogramlægger Robert Koehler.

Forinden havde Jakob Høgel indledt fejringen med at sige tak til de mennesker, der har lavet film på ordningen og til de mennesker, der var med til at undfange den – heriblandt den kommende rektor på Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, som er på ferie for at lade op til sit nye job og derfor havde sendt en videohilsen i stedet.

(Læs interview med Jakob Høgel: ”For mange velnærede middelklassebørn i dansk film”)

Høgel bemærkede, at New Danish Screen blev bygget på tre præmisser: 1) At ordningen skulle hjælpe filmtalenter frem mod at lave deres første spillefilm. 2) at branchen skulle spytte penge i at hjælpe vækstlaget. 3) Og at filmene skulle støttes på talenternes præmisser.

”De to første præmisser har i dag ændret sig meget. Vi vil i fremtiden støtte flere spillefilm, men vi hjælper i dag også talenterne med at udkomme på andre platforme,” bemærkede han.

”Og branchen har ikke længere råd til at støtte talentudvikling, så nu finansierer vi filmene fuldt ud selv.”

Dansk film set udefra
I anledning af jubilæeet har New Danish Screen udarbejdet tre små publikationer, og i én af dem skriver fem internationale kritikere om fremtidens udfordringer for dansk film og talentudvikling.

Redaktør for Screen International Wendy Mitchell efterlyser flere chancer.

”Af de New Danish Screen-film, jeg har set, er det kun de få, der rykker ved noget rent filmsprogligt,” skriver hun og foreslår, at de egentligt eksperimenterende film bør få deres egen pulje, så New Danish Screen kan koncentrere sig om talentudvikling.

Tidligere kritiker og nuværende direktør i produktionsselskabet Protagonist Pictures, Mike Goodridge, mener, at ordningen fortsat skal turde følge instruktørerne og således også støtte deres tredje og fjerde film.

Redaktør for filmsitet Twitch, Tod Brown, ser en fremtid i udviklingen af flere genrefilm.

Modstrømninger til realisme
Hæftet har også masser af rosende ord til dansk film, der står stærkt internationalt trods landets beskedne størrelse, men det tilbyder først og fremmest et kritisk blik udefra. Hvordan skal Danmark opretholde det høje niveau?

Det var også det, der skulle diskuteres mellem Høgel, Christophe Leparc og Robert Koehler på scenen ved fødselsdagsarrangementet tirsdag eftermiddag.

Koehler fik da også pointeret, at der burde komme modstrømninger til den tendens til realisme og naturalisme, som præger mange danske film. Og Leparc betonede vigtigheden af politisk opbakning til filmindustrien.

Dygtige skuespillere
Men ellers skulle man høre godt efter for at bemærke, at diskussionen skulle handle om fremtiden for talentudvikling i dansk film.

Robert Koehler ville se ”film med stærke point of views”, der også ”kan stå tilbage om femten-tyve år”, og han roste Danmarks dygtige skuespillere.

De diskuterede, om nye blandingsformer mellem dokumentar og fiktion skal hedde ”hybrid-” eller ”in between-”film. Om det overhovedet giver mening at opdele film i genrer. Om film overhovedet bør hedde ”film”, nu hvor de ikke længere er optaget på celluloid. Om auteur-teorien overhovedet holder, nu hvor flere og flere film laves i kreative samarbejder.

Producent Regner Grasten protesterede over, at producenterne ikke blev nævnt med et eneste ord, mens producentkollega Meta Louise Foldager ikke mente, at den diskussion var relevant i dagens anledning.

Selvmordskult i Wales
Sidemanden til Ekkos udsendte på bagerste række benyttede lejligheden til at tage en tilsyneladende tiltrængt skraber, men vågnede, da der blev vist intense klip fra de film, som heldigvis er ordningens speciale snarere end skarptunede paneldebatter.

Jeppe Rønde er i gang med en film om en selvmords-kult i Wales. Samanou Acheche Sahlstrøm spillefilmdebuterer med I dine hænder, der har Peter Plaugborg og svenske Lisa Carlehed i hovedrollerne. Og Fenar Ahmad debuterer med D.A.U.D.A. (udtales ”derudaf”, bare med accent) om en ung fyr fra Brøndby, der drømmer om at blive rapper.

Christophe Leparc fra Director’s Fortnight i Cannes kunne desuden fortælle, at Director’s Fortnight og New Danish Screen samarbejder om initiativet Nordic Factory, hvor fire nordiske instruktører hver især parres med en instruktør fra lande som Zambia og Kirgistan og på kort tid sammen laver en kortfilm.

(Jakob Høgel stillede ellers i en blog på Ekkos hjemmeside spørgsmålstegn ved, om festivaler burde producerer deres egne film.)

Fra Danmark deltager Kræsten Kusk (Hvor lyset kommer ind) og Milad Alami (Intet kan røre mig). Resultaterne bliver vist på Cannes-festivalen i maj.