Har Tiger King snydt os?

I Ekkos anmeldelse af Netflix’ Tiger King: Murder, Mayhem and Madness roser jeg dokumentarserien for subtilt at fortælle en historie om dyremishandling.

Da jeg skrev det, var seriens hovedperson endnu ikke blevet det gigantiske meme-ikon, han er nu. Det virkede åbenlyst, at Joe Exotic ikke var nogen helt, men en tåbelig, narcissistisk stakkel med et betydeligt synderegister.

Lige nu afsoner han 22 års fængsel for ulovlig dyremishandling og planlagt lejemord.

Mere end 34 millioner amerikanere har ifølge analyseselskabet Nielsen set dokumentaren, og hovedpersonens popularitet vokser dag for dag.

Det er umuligt at gå på sociale medier uden at blive eksponeret for den nu 57-årige, homoseksuelle redneck, der er i færd med at kæle med tigerunger eller synge sine klæge, men iørefaldende country-sange – som det ifølge to musikere slet ikke er ham, der synger!

Benådning
USA’s præsident Donald Trump blev på et pressemøde i onsdags spurgt, om han ville benåde tigerkongen. Han svarede, at han ville ”se på det”.

Selv om det virker usandsynligt, at præsidenten vil prioritere sagen i en tid, hvor coronakrisen bør fylde hans kalender godt op, er det slående, at heltedyrkelsen af Joe Exotic er nået helt op til de præsidentielle pressemøder.

Trumps egen søn har da også – i spøg – bakket op om en benådning. Sønnen finder det i øvrigt interessant, at man kan erhverve sig en tiger for kun 2000 dollars.

Tigerkongens usunde personkult, som serien bruger hele andet afsnit på at beskrive, lader altså til at have fået mange flere medlemmer som et resultat af den serie, der forsøger at udstille den til skræk og advarsel.

Tigrene er blevet glemt
Som om det ikke var nok, frygtes det nu, at dokumentaren kan have den stik modsatte effekt på tigerindustrien end intentionen.

Tim Harrison, en pensioneret eksotisk dyrelivsspecialist, siger til New York Times, at serien kan betyde en stigning i interessen for at komme tæt på truede dyr, der ikke har godt af hyppig omgang med mennesker.

Hvis det viser sig at være rigtigt, har Tiger King: Murder, Mayhem and Madness måske været lige en tand for subtil i sin evne til at fascinere.

Et boom i tigerindustrien kan seriens instruktører, Eric Goode og Rebecca Chaiklin, næppe være glade for. De har sagt, at deres mål har været at vise, hvor forfærdeligt de mange privatejede tigre i USA har det.

Men tragedien kan være druknet i dyrkelsen af zoo-ejeren. Det er nemlig ikke døde katte, små bure og klamt foder, der pryder de mange memes.

Jagt på drama
Et andet problematisk punkt er dyrerettighedsforkæmperen Carole Baskin, der i flere år havde en bitter konflikt med Joe Exotic, som i hendes optik var satan i egen person.

Baskin blev hurtigt det samme for ham, og det var hende, han blev dømt for at have hyret en lejemorder til at myrde.

I serien fremstår hun næsten lige så vanvittig som Exotic, og hendes egen tigerpark virker som en kopi af hans – blot med navnet ”redningscenter” som et alibi.

Baskins bure ser også små ud. Men efter serien er det kommet frem, at hendes bure har fået grønt lys af Global Federation of Animal Sanctuaries. Alligevel er det stadig svært at gennemskue, hvor meget af hendes uhyggelige fremtoning i serien skyldes egen excentricitet, og hvor meget skyldes serieskabernes jagt på et godt drama.

Dødstrusler
I 1997 forsvandt Carole Baskins daværende mand kort efter at have ansøgt om polititilhold imod sin kone. Mange – ikke mindst Joe Exotic – har spekuleret i, om tigerelskeren skulle have fodret de store katte med sin ofte utro mand.

Det er nemt at lade sig rive med af sagen, men Carole Baskin er aldrig dømt for sin mands mord. Alligevel har hun, siden Netflix gav serien premiere, fået dødstrusler og måttet finde sig i teorier om hendes grusomme mord på internettet.

Den narcissistiske dyrepasser Joe Exotic udtaler fra sin celle, at han aldrig har haft det bedre end nu, hvor han endelig er blevet verdensberømt. Og han påstår at være færdig med Baskin-fejden.

Sagen om hendes mands forsvinden er blevet genåbnet grundet den store interesse. Men for de nu tusindvis af Exotic-fans er Baskin allerede dømt.

Økonomisk incitament
Ikke færre end seks af de medvirkende påstår at være blevet betalt for at lade sig interviewe, heriblandt Joe Exotics eksmand, John Finlay.

At betale medvirkende er ikke ukendt i reality-tv, men bestemt ikke noget, man forbinder med en seriøs dokumentarserie. For det ville give de medvirkende et økonomisk incitament til at overdrive og dermed så alvorlig tvivl om seriens sandhedsværdi.

Instruktørerne afviser da også påstanden.

Men uanset hvad bliver det mere og mere tydeligt, at Tiger King: Murder, Mayhem and Madness måske ikke helt er den geniale true crime-dokumentar, jeg og mange andre anmeldere forelskede os i.

Genforenes i dag
I dag – søndag den 12. april – får et ekstra afsnit af serien premiere på Netflix. Det er en ”reunion episode”, hvor flere af de medvirkende interviewes af Community-skuespiller og komiker Joel McHale i et talkshow-program ved navn The Tiger King and I.

Selv om det lyder fristende at finde ud af, hvad de farverige personligheder har tilbragt deres tid med siden seriens optagelser, lader det til primært at være et forsøg på at kapitalisere yderligere på de medvirkendes internetpopularitet.

Altså er det op til publikum selv at holde fokus, se bort fra Joes fascinerende personlighed og få øjnene op for det vigtige i serien: De tusindvis af tigre, der stadig lever under kummerlige forhold i fangenskab i USA.