Malmros: Til dem, det måtte interessere!

Når man laver autofiktion, er det lidt komisk at klynke, når andre digter med. Men jeg føler dog, at jeg er nødt til at kommentere dele af Line Arlien-Søborgs artikel i Ekko #65, ikke mindst på grund af den måde, artiklen blev citeret i BT og Århus Stiftstidende.

Her udtalte Line i en stor overskrift i citationstegn: ”Malmros sagde, at han var forelsket i mig.”

Det har jeg aldrig nogen sinde sagt. Line og jeg har flere gange talt om, hvem der sagde hvad den aften i Berlin under Berlin-festivalen i februar 1984, men hun har aldrig tidligere nævnt, at jeg skulle have sagt, at jeg var forelsket i hende.

Hvad jeg gjorde og sagde, og hvordan mine voyeuristiske følelser for Line var, bliver meget rimelig beskrevet i Sorg og glæde. At vi yderligere talte om min tragedie og hendes uforvarende andel i den, var indiskutabelt forkert af mig. Men Line var dog sytten og et halvt år gammel.

At vores møde efterfølgende blev et traume for Line, skal jeg ikke tage fra hende, men det har dog ikke været værre, end at vi fortsatte vores samarbejde på mine følgende film. For Line er det imidlertid afgørende at understrege, at hun fremover kun var bag kameraet. Imidlertid glemmer hun, at hun var den kvindelige hovedperson i Århus by Night (se redaktionel note efter indlægget, red.).

Det er sandt, at jeg vitterlig havde til hensigt at undlade at lave Sorg og glæde på grund af Lines kompromisløse modstand. Men netop den dag, hvor jeg ville meddele min medforfatter min beslutning, ringede Line og foreslog, at jeg – som inspiration – så på Lost in Translation, og at hun for øvrigt godt ville se, hvad jeg nåede frem til og eventuelt komme med forslag. Det opfattede jeg som en accept af, at jeg lavede filmen. Beklager.

Line havde tidligt som en trussel sagt, at hvis jeg lavede filmen, ville hun være nødt til at komme med sin version. Det havde jeg ingen problemer med. Men det har været chokerende, at hun forsøger at lave et karaktermord på mig – til dels på et uhæderligt og sladdervornt grundlag.

Først det uhæderlige.

Hun påstår, at jeg uddelegerer mit ansvar for tragedien, når retspsykiateren spørger ”Malmros”, om han er forelsket i Iben, og ”Malmros” undvigende svarer ”Ja og nej … jeg mener … hvem var ikke forelsket i Iben.” Ved at skrive ”Malmros” og ikke Johannes kan Line totalt fordreje forståelsen.

Desuden er Line cand. mag. i litteraturhistorie og medier og burde være den første til at vide, at Johannes – forskelligt fra ”Malmros” – ikke er noget sandhedsvidne. Filmen vedgår først skyldproblematikken, da vi ser Johannes’ voyeuristiske billeder af Iben i klippebordet og får den endelig bekræftet på et hotelværelse i Berlin.

Line siger yderligere, at jeg ændrede på flere scener i manuskriptet, da jeg efter hendes ønske begrænsede scenen i Berlin. Det er lodret forkert. Line har selv fået en tidlig udgave af manuskriptet, og her står alle de replikker, som hun påstår, at jeg har tilføjet.

Dernæst det sladdervorne.

Line citerer en unavngiven kvindelig læge for, at jeg – når jeg holder foredrag – udleverer virkelighedens Elin bag Kundskabens træ ved dels at fortælle, hvilken by hun bor i – så man kan gætte hvem hun er – dels ved at fortælle, at hun er jøde. Line burde spørge sin kilde om, hvilken by det så er, Elin bor i. Det vil kilden ikke kunne svare på, for jeg har aldrig sagt noget i den retning, ligesom jeg heller ikke har sagt noget om, hvordan Elin har det i dag. Derimod har jeg naturligvis på forhånd fået Elins tilsagn om at måtte fortælle, at hun er jøde, da det indgår i en grum pointe, som jeg ikke vil omtale her.

Line har betydet uendeligt meget for mig og mine film, og jeg er ægte ked af, at vi er endt ud i denne fjendtlighed. Line synes, at jeg svigter vores venskab, men omvendt er jeg dybt skuffet over, at hun ikke forstår, hvor totalt afgørende Sorg og glæde er for mig, mit liv og mit oeuvre, og at jeg ikke kunne omskrive Iben-figuren uden totalt at miste min films troværdighed.

Jeg synes ikke, at jeg på nogen måde udleverer hende i filmen. At Line ønsker anonymitet, er jeg ikke i tvivl om, men hendes reaktion minder mig om storken i bondens kornmark.

Redaktionel note: Line Arlien-Søborg har ikke glemt, at hun spillede hovedrollen i Århus by Night. Det er en fejl, som har indsneget sig i den redaktionelle proces, og den kan derfor ikke lægges Arlien-Søborg til last. Vi beklager!