Interview
20. nov. 2017 | 17:37

Frémaux: Til kamp for filmkunsten

Foto | Gabriel Veyre
Le village de Namo fra 1900 er Lumiére-film nummer 1296 og ifølge Thierry Frémaux et af filmhistoriens skønneste minutter med skildringen af menneskene i datidens Indokina.

Cannes-festivalens leder springer ud som instruktør med dokumentar om filmpioneren Lumiére. I København benytter han lejligheden til at åbne døren for Lars von Trier, der blev offer for ”unfair” skandale.

Af Nicki Bruun

”Jeg kan godt lide de gamle,” siger lederen af Cannes-festivalen, Thierry Frémaux, da jeg møder ham en mørk eftermiddag på Den Franske Ambassade i København.

Han snakker om sin gamle mobiltelefon af ubestemmeligt mærke, som han lige skal sende et par beskeder på, inden vi kan begynde. Den er dog blot supplement til hans nymodens smartphone, der konstant bimler med nyheder.

Men han kunne lige så godt snakke om sit livs store kærlighed, film. Også her deler han kærligheden mellem gammelt og nyt.

Thierry Frémaux er i byen for at promovere Lumiere!, som Ekkos medredaktør og filmhistoriker Peter Schepelern giver fem stjerner. Filmen har biografpremiere den 23. november.

Det er en samling med 108 af de 1422 små film, som brødrene Louis og Auguste Lumiére samt deres samarbejdspartnere mellem 1895 og 1905 optog med brødrenes filmapparat, Cinématographe. Mens de 50-sekunder lange film med arbejdere, der forlader fabrikken, eller toge, der ankommer på perronen, bliver vist, binder Frémaux dem sammen med et vittigt og vidende kommentarspor.

Men for filmelskeren er hverken årstal eller antallet af film det vigtige. Han vil fremhæve verdens første filmkunst.

”De her film er kunst, og jeg ville lave min film med en filmelskers øjne. Selvfølgelig er den historisk, men alle kommentarerne handler om de enkelte film og forbindelser til andre film,” fortæller Thierry Frémaux.

”Det havde været nemt at fortælle historien om Lumiére, men den er velkendt, og man kan læse om den i en bog. For at mærke filmenes liv må man se dem som film.”

Et liv med film
57-årige Thierry Frémaux er ligesom Lumiére-brødrene fra Lyon-området i Sydfrankrig. Han er blevet i det sydfranske, hvor han fra 2000 har været tilknyttet Cannes-festivalen, som han siden 2007 har stået i spidsen for.

Som om det ikke var nok, startede han i 2009 endnu en festival: Lumiére Festival.

Her har han brugt sit venskab med instruktører og fælles filmelskere som Quentin Tarantino og Pedro Almodóvar til at skabe opmærksomhed omkring nogle af filmhistoriens store og glemte klassikere.

Festivalen løber af stablen i Lyon hver oktober, og da Cannes-festivalen finder sted i maj, er Thierry Frémaux’ liv vitterligt fyldt med film.

”I den intense udvælgelsesperiode til Cannes, fra midten af februar til midten af april, ser jeg seks-syv film om dagen. Det bliver til 3-400 film i forbindelse med festivalen, men en fredag aften kan jeg finde på at se Howard Hawks’ Sergeant York fra 1941 én gang til,” fortæller Thierry Frémaux.

Han rejser desuden altid med en række dvd’er med forskellige film, som han har fået anbefalet af Tarantino eller en anden af de filmglade venner. Til gengæld ser han kun film, der bliver tilsendt Cannes, i biografen. Mens de to mobiltelefoner lyser op ved siden af ham, siger Thierry Frémaux:

”Oplevelsen af at cykle til biografen og slukke lys og mobiltelefon, mens man ser en film, er, som Lumiére skabte den. Den oplevelse er stadig stærk og værd at kæmpe for.”

Triers dumme vittighed
Auteur-teorien blev udviklet i 1950’ernes Frankrig af folkene omkring filmtidsskriftet Cahiers du cinéma. Men Thierry Frémaux argumenterer med fokus på elementer som mise-en-scene og framing i Lumiére! for, at begrebet også bør anvendes på de mange tilsyneladende simple stumfilm.

”Jeg har kæmpet for at få Louis Lumiére anerkendt som en auteur, fordi jeg er en filmelsker. For mig er det at se det nye Cannes-mesterværk og en ukendt Lumiére-film det samme. Jeg vil have folk til at føle noget for filmene,” siger Thierry Frémaux.

Auteur-brillerne har han på, uanset om han ser nye eller gamle film.

”Det vigtigste ved en auteurfilm er, at den er lavet på en personlig måde. Sådan går jeg til alle film, ikke kun dem, der kommer fra the usual suspects til Cannes. Lars von Trier er en auteur, men man må se film af nye instruktører på samme måde,” mener Thierry Frémaux.

Lars von Trier blev som bekendt persona non grata ved Cannes-festivalen i 2011, hvor han under pressemødet for Melancholia kom med en Hitler-vits, der faldt i meget dårlig jord. Trier arbejder lige nu på sin næste film, The House That Jack Built, som ifølge rygterne skal være hans comeback i Cannes.

Det kan Thierry Frémaux ikke bekræfte, men han åbner i hvert fald gerne døren for Lars von Trier igen.

”Jeg har ikke talt med Lars om den nye film endnu. Men det, der skete, var unfair, selv om han lavede en dum vittighed. Så vi håber at få ham tilbage til nye, gyldne tider. Men jeg har hørt, at hans film er barsk …”

Trailer: Lumière!

Kommentarer

Thierry Frémaux

Født 1960 i Tullins Fures, Frankrig.

Uddannet i historie fra Lumiére-universitetet i Lyon.

Blev i 2000 kunstnerisk leder af Cannes-festivalen og i 2007 festival-leder.

Også direktør for Institut Lumière og driver den årlige Lumiére-festival, der fokuserer på filmklassikere.

Debuterer som instruktør med dokumentaren Lumiére, der har premiere 23. november.

© Filmmagasinet Ekko