Tjente kvart million på åben casting

”Vi tager klart afstand fra metoden. Ingen andre steder i Danmark koster det penge at gå til jobsamtale,” siger Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund.

Udtalelsen kommer som reaktion på, at et Zentropa-projekt i 2009 krævede et gebyr af de skuespillere, der gik til casting på instruktøren Manyar I. Parwanis spillefilm Klar til optagelse.

Dansk Skuespillerforbund videregav i første omgang oplysninger om castingen i sit nyhedsbrev. Men da forbundet opdagede, at skuespillerne ikke bare skulle producere en tre minutters video, men også indbetale 350 kroner på en konto, frarådede forbundet sine medlemmer at deltage.

”Det er helt uacceptabelt, at man skal betale for at vise, hvad man kan. Hvis man mangler arbejdskraft, kræver man ikke penge af ansøgerne for at vise deres kompetencer. Det er direkte i modstrid med vores retningslinjer for castervirksomhed,” siger Katja Holm.

Zentropa forsvarer metode
Det er uvist præcis, hvor mange der deltog i, hvad Zentropa lancerede som ”Danmarks største åbne casting”.

Flere i filmbranchen, som Ekko har talt med, har fået at vide, at op mod 2000 skuespillere medvirkede i castingen. Men i dag oplyser instruktøren, at det drejer sig om cirka 750, som tilsammen indbetalte omkring en kvart million kroner.

Man har på filmens Facebook-side kunnet læse, at Klar til optagelse ville komme i biografdistribution. Men to år efter castingen er projektet ikke kommet videre, og det eksisterer kun i hovedet på instruktøren. Zentropa er ikke med mere, og på et møde i sommer oplyste Parwani over for skuespillerne, at han overvejede at lave et andet projekt end det planlagte.

Dansk Skuespillerforbund mener, at Zentropa skal tilbagebetale pengene til skuespillerne. Det vil Zentropa dog ikke høre tale om.

”Jeg ser ikke noget principielt galt i, at man skal betale for at komme til casting,” siger Peter Aalbæk Jensen, direktør på Zentropa. ”Folk kan gøre, hvad de har lyst til. Der er ikke noget galt i at lave andre veje, hvor folk kan komme til fadet på.”

Instruktør: ”Pengene er forsvundet”
Pengene blev indbetalt på en særlig oprettet konto, som var ejet af Manyar I. Parwani. Nu er kontoen tom.

”Pengene er stjålet, og jeg ved, hvem der har gjort det. Jeg har meldt det til politiet. Hvis der er nogen, som det er ubehageligt for, så er det mig. Jeg er blevet forrådt,” siger Parwani, da Ekko taler med ham for første gang i december.

Nogle dage senere ændrer han dog forklaring:

”Pengene er forsvundet, ikke stjålet. Jeg tror, at jeg ved, hvor de er, men jeg kan ikke sige mere om det. Desværre.”

– Har skuespillerne ikke krav på at vide, hvad der er sket med pengene?

”I princippet rager det ikke nogen, for jeg har ikke lovet nogen noget med de penge. Men min egen plan var, at pengene kun måtte bruges til det her projekt. De måtte ikke bruges på en fed bil eller en Gucci-jakke. Nu er de forsvundet, og det har jeg det ikke godt med.”

– Hvordan kan pengene forsvinde, når det kun er dig, som har haft adgang til kontoen?

”Det må guderne vide.”

Krig mod janteloven
Klar til optagelse startede ellers netop som en håndsrækning til de uetablerede skuespillere, hvoraf flere i dag føler sig taget ved næsen. Med brask og bram erklærede Manyar I. Parwani og Zentropa i fællesskab krig mod janteloven.

”Som alle andre er du født i trældom, født i fængsel, et fængsel for dit sind. En stemme i dit hoved, der konstant hvisker til dig: ’Du skal ikke tro, at du er noget,’” siger Peter Aalbæk Jensen i en hvervefilm, hvor han iklædt solbriller som en anden Morpheus i The Matrix giver Parwani en rød pille, så han kan føre sit filmprojekt ud i livet.

”Indholdet er op til jer. Jeg vil vende enhver sten og finde otte nye skuespiltalenter, som skal spille hovedrollerne i en spillefilm. Mit navn er Manyar Parwani, og jeg ved, at talentet er derude,” lokker instruktøren til slut i hvervefilmen, som i 2009 blev omtalt i flere medier.

Intet manuskript, ingen finansiering
Om deltagergebyret oplyser filmens Facebook-side, at det er et ”symbolsk beløb” for at ”undgå useriøse henvendelser”.

”Hvis det er det, der står i vejen for ens deltagelse i castingen – ja, så virker det efter hensigten,” står der på siden.

Men for flere af de skuespillere, som blev udvalgt til filmprojektet, fremstod projektet ikke selv som seriøst. Alle kunne deltage i castingen uanset alder, køn, nationalitet, uddannelse og erfaring, hvilket er meget usædvanligt. Og der eksisterede hverken et manuskript eller en finansieringsplan.

De otte skuespillere, der slap gennem nåleøjet og blev valgt til projektet, blev aldrig præsenteret for en kontrakt eller et brev fra Zentropa, som bekræftede deres medvirken.

De mødtes syv-otte gange med instruktøren, men aldrig på Zentropa. De spiste middag og hyggede sig, men på intet tidspunkt arbejdede de konkret på filmen. Ud over et par flasker champagne betalte skuespillerne selv for forplejningen. 

For godt til at være sandt
Maibritt Saerens, der er kendt for rollen som Søs i DR’s Krøniken, var med til første castingrunde.

”Jeg kunne godt lugte, at det ikke var de mest professionelle personer med stor film- og skuespillererfaring, der stod bag. De inviterede alle til casting. Så jeg kunne godt se, at det kunne blive en broget guldgrube,” siger hun.

”Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det var lidt for godt til at være sandt,” fortæller Luise Skov, som er en af de otte skuespillere, Parwani valgte.

”Det var mærkeligt, at jeg aldrig kunne få svar på, hvem der skulle producere filmen, hvor og hvornår den skulle optages, hvad den handlede om, og hvilken rolle jeg skulle spille,” siger hun.

Nikolaj Dencker Schmidt, en anden af de udvalgte skuespillere, mistede undervejs tålmodigheden.

”Jeg kendte Manyar og vidste, at han havde lavet en spillefilm før (Himlen falder, red.). Og det gjorde mig ekstra tryg ved projektet, at det var Zentropa, som stod bag. Men til sidst syntes jeg, at jeg havde brugt for megen energi på at vente og håbe,” siger Nikolaj Dencker Schmidt, som har meldt sig ud af projektet.
 
Troede makker var død
Manyar I. Parwani synes ikke, at hans projekt har været useriøst, men erkender, at han undervejs løb ind i uforudsete problemer.

”Min bedste ven Faisel (N. Butt, red.), som har klippet alle mine film, og som jeg skulle skrive Klar til optagelse med, havde sine egne, private problemer, som tog overhånd. Han forsvandt sporløst i 2010, og vi fandt ham først for tre-fire måneder siden ved en tilfældighed,” fortæller Manyar I. Parwani og fortsætter:

”Vi troede, han var død, og det stoppede alt, vi havde gang i. Jeg gik helt ned og kunne hverken arbejde eller skrive. Jeg fik en depression.”

Nu føler den afghansk-fødte instruktør sig imidlertid snart klar til at vende tilbage til Klar til optagelse. Han er optimistisk, selv om han ikke længere har en producer eller et filmselskab og har mistet flere af sine skuespillere.
 
”Jeg har aldrig startet en film op, som jeg ikke er endt med at lave,” siger Manyar I. Parwani, der vil forsøge at finde private finansieringskilder.