Angsten har fremmet min karriere

Kig i baggrunden af scenen, så får du øje på Tony Hale!

Den amerikanske skuespiller er fast biperson i to af de sjoveste komedieserier i nyere tid: Veep – hvis sjette sæson får premiere på HBO Nordic i dag den 17. april – og Arrested Development, som fans verden over håber, at der vil komme flere sæsoner af.

I Veep – som vi anmelder her – piller Hale taskebæreren Gary Walsh, hvis kærlighed til politikeren Selena Meyer (Julia Louis-Dreyfus) får ham til ustandseligt at fornedre sig selv.

Derfor får han ikke lov til at sige mange af seriens hysterisk morsomme replikker, men må i stedet lægge øre til fornærmelser, der flyver som skidt fra en spædekalv.

Det kan lyde sig om utaknemmelig opgave, men Tony Hale er glad for at kunne skabe latter på et tidspunkt, hvor der ikke altid er så meget at grine af.

”Det er svært at lave politisk satire, når virkeligheden virker som én stor satire. Men samtidig har folk nok svært ved at grine af nyhederne disse dage, og så er Veep en ventil, hvor man faktisk kan få lov til at grine,” siger 46-årige Tony Hale, som selv er en af dem, der morer sig over serien.

”Jeg er nok den, der griner mest under optagelserne, så jeg ødelægger ofte en scene, fordi jeg ikke kan holde masken. Den ene gang vendte Julia (Louis-Dreyfus, red.) sig mod mig og sagde: ’Du ved godt, at du ikke ser serien, men er med i den, ikke?’”

En usikker profession
Hvis man ikke har set Tony Hale opvarte Selena Meyer i Veep, kender man ham måske fra den endnu mere kultelskede serie Arrested Development.

Her spiller han den socialt akavede Buster Bluth, der har et temmelig specielt forhold til sin dominerende mor Lucille, og hvis største kvalitet efter hans egen mening er at gå i ét med tapetet. Hale har specialiseret sig i at spille neurotiske figurer, men nogle af dem er værre end andre.

”Der er helt klart ligheder i angsten hos de to karakterer. Men hvor Busters angst er så lammende, at han knap kan forlade sin lejlighed, kan Gary passe sit arbejde og forsvare Selena Meyer. Hvis Buster og Gary drak kaffe sammen, kunne Gary nok rådgive Buster om, hvordan han håndterer sin angst,” fortæller Tony Hale, der selv har fået det bedste ud af sine problemer.

”Jeg lider også af angst og er nok gået meget mere i terapi end Gary Walsh og Buster Bluth. Men de svære ting i min fortid er blevet brugt til noget godt i de her to karakterer, og har faktisk givet mig en karriere,” siger skuespilleren, der tidligere har fortalt om den angst, der følger med et erhverv, hvor man ikke ved, om der er arbejde i morgen, eller om det hele er slut.

Men med sine formentlig indbringende tv-roller og tilbud om at medvirke i spillefilm ser Tony Hale nu ud til at have skabt sig et mere solidt fundament.

Det ekstreme er blevet normalt
At virkeligheden ofte overgår fantasien, er en af de klichéer, der især har vist sig sand i forhold til amerikansk politik. Veep har aldrig foregivet at være realistisk, men seriens skarpe tone i de politiske korridorer har vist sig at være meget tæt på virkeligheden.

”Både drama og komik holder et spejl op for publikum. Komik går ofte til ekstremer for at få folk til at grine, men der er stadig meget sandhed i det. I flere afsnit af Veep har vi lavet noget, der virkede ekstremt, men så har vi set noget lignende i nyhederne bagefter,” siger Tony Hale og hentyder blandt andet til det aparte forhold mellem Det Hvide Hus og pressen under præsident Trump.

Målet er dog ikke så meget at forudse politiske forviklinger, men derimod at vise en slags hverdag, som de færreste har nogen indsigt i.

”En af de ting, som jeg altid har værdsat ved Veep, er, at den viser, hvad der sker, når kameraerne er slukket. Der er så meget pres på politikere, og man ved jo, at de flipper ud bag lukkede døre. Vores serie viser, hvad der sker bag tæppet. Vi hører, at folk i politik i Washington elsker serien, fordi den viser deres hverdag, som man ikke ser i medierne.”

Fantasifulde eder
I sjette sæson kan Veep ikke overraske på samme måde længere, men Tony Hale mener, at der er meget mere humor at hente i fortællingen om den magtsyge Selena Meyer.

”Denne sæson viser, hvad der sker, efter man har været præsident. Hvad sker der, når man går fra at være verdens mægtigste person til en almindelig borger? Selena var præsident for sin egen skyld, så nu prøver hun desperat at vedblive med at være vigtig. Det er sørgeligt, men også sjovt,” fortæller Hale.

Det sjoveste ved Veep er de mange fantasifulde eder, som seriens persongalleri bliver ved med at smide efter hinanden. Men det går utroligt stærkt, og nogle af vittighederne opfanger man nok først ved et gensyn.

”Det er en meget fortættet serie, hvor komikken appellerer bredt, men bestemt ikke er simpel: Man skal virkelig være på dupperne. Derfor er det nok ikke så mainstream, men det får én til at reflektere,” mener Tony Hale og sammenligner Veep og Arrested Development.

”Forfatterne arbejder hårdt på at skrive de bedste fornærmelser, men de giver os også plads til at prøve ting af. Selena Meyer har jo en forfærdelig mund, så min datter kommer nok ikke til at se serien, før hun starter på universitetet!”