Trettenårig snupper Bodil-pris foran stjernerne

Druk er folkeeje og hyldet over hele verden, men som rosinen i pølseenden har Danske Filmkritikere nu også blåstemplet den fordrukne fiasko, som Ekstra Bladet uprofetisk omtalte dramakomedien ved premieren for otte måneder siden.

Tre hovedpriser – bedste film, manuskript og mandlig hovedrolle (Mads Mikkelsen) – indkasserede filmen, da omkring 50 danske anmeldere og filmjournalister afholdt Bodil-festen lørdag aften i Folketeatret i København med skuespilleren Emma Sehested Høeg som vært.

Retfærdighedens ryttere fik faktisk bedre anmeldelser end Vinterbergs genistreg, men det blev forbigået med høflig tavshed i Folketeatret, hvor der var en trøstepræmie til Anders Thomas Jensens sorthumoristiske komedie i form af en birollepris til Lars Brygmann.

”Manuskriptet til Druk virker næsten for letbenet, men det ved vi i Danske Filmkritikere godt, at det ikke er,” understregede foreningen fra scenen, hvis nogen skulle få den kætterske tanke, at Bodil-belønningen havde karakter af en efterrationalisering.

Under alle omstændigheder er det en velfortjent genoprejsning til Thomas Vinterberg, som måtte nøjes med tre slatne hjerter i sin journalistfars avis Politiken. Og instruktøren undgår at dele skæbne med danskere, der fejres i udlandet, men aldrig rigtigt værdsættes i hjemlandet.

Med over 800.000 solgte billetter var Druk også noget så sjældent som en film, der forener det brede publikum og de kræsne filmkritikere. Vi skal vel helt tilbage til de glade dogmedage for at finde en ”grænsesprængende film” – Bodil-komitéens egne ord – som publikum straks tager til sit hjerte.

Hjerteskærende præstation
Var filmkritikerne på bagkant med hyldesten til Druk, var man til gengæld fremme i skoene med fejringen af et nyt, ungt talent i dansk film.

Kavaleriet af Danmarks kvindelige stjerneskuespillere var kaldt ind til Bodil-statuetten, men Trine Dyrholm, Danica Curcic og Amanda Collin måtte se trettenårige Kaya Toft Loholt gå op på scenen som den yngste Bodil-vinder nogensinde.

Overraskende – Loholt var end ikke blevet nomineret i filmbranchens Robert-fest – men bestemt ikke ufortjent.

Naturtalentet er i En helt almindelig familie hjerteskærende som Emma, der kæmper for at tackle, at hendes far springer ud som kvinde.

Det var samtidig en hæder til den debuterende spillefilminstruktør Malou Reymann, der modigt har baseret historien på sine egne oplevelser og blev belønnet med Arbejdernes Landsbanks talentpris.

Reymann har man i øvrigt kunnet følge på Ekko Shortlist siden 2013, hvor hendes kortfilm 13, der er en forløber for En helt almindelig familie, kom på onlinehitlisten.

To priser til biopic
Også dokumentaristen Mira Jargil er kendt på Ekko Shortlist med Den tid vi har, der vandt Ekko Shortlist Awards i 2014.

Nu kan hun også kalde sig Bodil-vinder takket være En splittet familie, der skildrer en syrisk familie, som krigen har splittet ad og i et bureaukratisk system kæmper for at blive familiesammenført.

Filmkritikerne valgte Robert Eggers’ The Lighthouse til bedste amerikanske film, mens bedste ikke-amerikanske film blev franske Céline Sciammas lesbiske drama Portræt af en kvinde i flammer.

Louise McLaughlin blev hædret for sin fotografering af Christina Rosendahls biopic Vores mand i Amerika, som også skaffede scenografen Rie Lykke den såkaldte Henning Bahs-pris.

Endelig var der en Sær-Bodil til den innovative producer Katja Adomeit, der med udgangspunkt i Danmark har bragt newzealandske Daniel Borgman, svenske Anna Eborn, afghanske Sharbanoo Sadat og danske Annika Berg (Team Hurricane) frem i lyset.

Cadeau til biograferne i teater
Æres-Bodil’en plejer at blive givet til en personlighed i dansk film, men efter et corona-år og i en tid, hvor biograferne er hårdt presset af streamingtjenesterne, valgte man at bryde traditionen.

Landets 167 biografer fik slet og ret en pris for at eksistere. En veltimet anerkendelse, nu hvor biograferne endelig er åbnet igen efter fire måneders nedlukning.

Med sit store lærred, sin perfekte lyd, behagelige sæder og faste ritualer er biografen et tempel for filmelskere. Her kan vi uforstyrret fordybe os i det levende billedes kunstart sammen med andre mennesker, og stemningen kan løfte sig på en helt anden måde end i hjemmebiografen.

En film bliver bedre af at blive vist i biografen. Ligesom en fodboldkamp er meget bedre på et stort stadion fyldt med tilskuere.

Hvorfor denne smukke cadeau til biografen foregik på et teater, må guderne vide.