Trier er før blevet forbudt i udlandet
I Rumænien må de ikke se anden del af Nymphomaniac.
Der er endnu ingen officiel forklaring, men måske er eskaleringen i hovedrollen Joes seksuelle eskapader lige voldsom nok for det rumænske censurråd.
Det er dog ikke den første Trier-film, der er blevet forbudt i udlandet.
I Irland må de ikke se Idioterne (1998). Den kan nemlig fordærve og korrumpere publikum, mente censor Sheamus Smith, der i sin tid fældede dommen, ifølge The Guardian.
Antichrist (2009) var også i vælten i Frankrig, da fire kristne organisationer sagsøgte den franske justitsminister for at tillade filmen for alle over seksten år.
De mente, at det var pornografi, og aldersgrænsen derfor burde være atten år – men tabte sagen.
Sex må ikke være sjovt i Japan
I Idioterne udleverer en gruppe voksne mennesker deres indre idiot. Filmen indeholder nøgenhed og eksplicit sex, og det er en af de mest typiske grunde til censur i frie samfund.
Det var således derfor, at Bertoluccis kritikerroste klassiker Sidste Tango i Paris (1972) i sin tid blev forbudt i Italien og Portugal.
En lignende skæbne ramte den danske folkeporno, 70’ernes stjernetegnsfilm, der blev forbudt i Japan – øjensynlig fordi man ikke brød sig om sammenblandingen af sex og humor.
Ingen homo-promovering
Eksplicit vold rimer også på forbud verden over.
I Sverige, Norge og Vesttyskland blev Motorsavsmassakren (1974) forbudt på grund af sin vold og ondskabsfuldhed.
Dengang blev filmen betragtet som en spekulationsfilm – en såkaldt "video nasty". Men i eftertiden har filmen fået status af en gyserfilmklassiker, hvor det mest gruopvækkende udspiller sig i tilskuerens fantasi frem for på lærredet.
De nordiske lande har heller ikke været glade for den italienske kannibalfilm Cannibal Holocaust (1980), der var forbudt i Norge indtil 2005 og stadig er bandlyst på Island.
Forbud har også ramt nyere film som Saw, A Serbian Film og The Human Centipede, der under tiden går under betegnelsen ”torture porn”.
En dansk censursag
Man må også passe på ikke at bespotte Gud.
Monty Python’s Life of Brian, som er en parodi på Jesus, blev i Irland og Norge betragtet som blasfemisk. Siden er forbuddet dog blevet ophævet.
I Danmark, der ofte påberåber sig titlen som ytringsfrihedens bannerfører, har vi selv haft en blasfemisag.
I midten af 70’erne greb staten ind og forhindrede Jens Jørgen Thorsen i at lave sin Jesus-film, selv om Det Danske Filminstituttet allerede havde bevilget støtten.
Man brugte som begrundelse, at filmen krænkede evangelisternes ophavsret, men den egentlige grund var, at man anså Thorsens filmprojekt, der ville give Jesus et sexliv, for at være blasfemisk.
Se i øvrigt listen over bandlyste film på Wikipedia.
Kommentarer