Trier: Tingene roder mere end vanligt

Selv når Lars von Trier ligger ned, rager han op. Det konstaterede 300 begejstrede studerende, da Trier den 22. november gæstede Film- og Medievidenskab på København Universitet i forbindelse med en forpremiere på Direktøren for det hele.

Trier lagde ikke skjul på, at han i øjeblikket befinder sig i en "idiotisk sjælelig tilstand", som han udtrykte det — og undskyldte. Ikke desto mindre havde han overskud til, ofte med væbnende selvironi, at lukke tilhørerne ind i sin søgende, sarkastiske og sårbare verden, der har fostret enestående filmværker som Forbrydelsens Element, Breaking the Waves, Idioterne og Dogville.


Rykvise klip
Det var lektor og Trier-biografen Peter Schepelern, der havde inviteret instruktøren og hans producer Meta Louise Foldager, der begge har været studerende på Filmvidenskab. Eftermiddagen var dog Triers helt og aldeles. Peter Schepelern lagde frækt ud med at kalde Direktøren for det hele "en studentikos komedie, som har fundet sit kernepublikum på Københavns Universitet, for her er vi virkelig studentikose".

Så var bolden ellers givet op til en perlende verbal pingpong-duel, og Trier var ikke sen til at returnere med et smash, da Schepelern spurgte om, hvorfor Direktøren for det hele ser så underlig ud. "Hvorfor disse rykvise klip og mærkelige beskæringer?"

"Et klip er rykvist," replicerede Trier. "Hvordan vil du definere et klip, hvis det ikke er rykvist? Det er da for dumt!" 

— Ja, ja, ja, men nogle klip er mere ...

"... rykvise end andre? Okay, så længe det foregår på det her ganske, ganske lave plan, så kan jeg være med," sagde Trier til stor morskab for tilhørerne. Så gav han sig til at forklare tankerne bag det eksperimentelle filmsprog.


Milliard underlige modlys
"Man kan lave film på forskellige måder. Man kan lave en flot kamerakøretur, som fortæller en lille, fin historie. Engang syntes jeg, at det var fantastisk, men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at hvis jeg ikke kunne kontrollere noget 100 procent, så ville jeg slet ikke kontrollere det. Det blev starten på det håndholdte kamera. Jeg kunne se en fidus i, at man pegede med et kamera, og at kameraet derfor var håndholdt."

"Den lange kameratur kan laves rigtigt eller forkert — eller rettere: Den kan kun laves forkert, for der er så mange parametre, at man kan blive ved med at lave den hele livet, og alligevel bliver den aldrig perfekt. Men at pege med et kamera virkede logisk, og alt det, jeg laver, er baseret på en form for logik. Det håndholdte kamera udtrykker den nysgerrighed, som personen bag kameraet har."

— Vil det sige, at en film som Europa, der er udregnet ned til mindste millimeter, kunne være fortalt lige ud af landevejen med dit udpegende kamera ...

"Nej, det havde nok været ubærligt ..."

— Og hvad med for eksempel Hitchcocks Psycho? Er det ikke vigtigt, at huset netop ligger på toppen af en bakke i et underligt modlys?

"Jo, men der er en milliard 'underlige modlys', og af dem er 654 millioner modlys lige gode. Du er inde i promiller af virkemidler, og jeg tror ikke, at det betyder noget for oplevelsen. I Direktøren for det hele overlader jeg styringen til en computer. Jeg stiller kameraet op, som jeg forestiller mig, at Hitchcock eller en anden ville have gjort, og så beder jeg computeren om at styre kameraets indstilling og bevægelser efter et tilfældighedsprincip. Det fratager mig fra det ansvar, at jeg skal finde en af de der 654 millioner lyssætninger."

— Dit ansvar over for hvem? Publikum?

"Jeg har et ansvar over for filmen, men jeg finder ud af en måde, der hjælper mig til at leve op til mit ansvar, og det gør jeg ved at overlade det til computerens randomiseringsprocesser."


Dårlig metode til elefanter
— Beskriv din metode lidt nærmere?

"Jeg har på forhånd givet computeren en række parametre. Et kamera kan stå i en vis højde, det kan have en orientering, det kan tilte, det har en brændvidde og afstand til det, der filmes. Ideen er, at jeg, ligesom moderne børneopdragelse, giver kameraet nogle grænser. Kameraet må gerne gøre en masse ting, og det må også gerne gøre nogle ting, som kan virke 'lidt skøre', men det må ikke gøre hvad som helst."

"Udgangspunktet var for eksempel, hvis kameraet stod i en afstand på 1.70 meter fra skuespillerne, så skulle deres øjne i 97 % af tiden være i billedet. Problemet er bare, at skuespillerne står ikke 1.70 meter væk hele tiden, og især nærbilleder viste sig at være svære at få præcise."

— Kunne du så bare ikke gå ind og lukke for computeren og lave et nærbillede?

"Jo, men det ville ikke ligne mig, vel? Jeg snød to gange under optagelserne, men begge dele blev klippet ud af filmen. Det ene var en optagelse med en elefant. Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var den optimale metode til wild life-fotography. Elefanten kunne ikke stå stille, idioten, og når vi endelig havde fået den til at stå stille, så sagde computeren: 'Nu skal vi tilte 120 grader op i luften!'"


Dybere ned i gyset
— Hvad er dit næste projekt? Du har fortalt mig, at du har set en masse film for nylig?

"Jeg plejer ikke at se den slags film, jeg selv vil lave, for jeg har jo en basis af film, som jeg holder meget af — film af især Dreyer og Tarkovskij — og som jeg trækker på. Men nu prøver jeg noget nyt: Jeg overvejer at lave en gyserfilm, og jeg har derfor set en masse japanske gyserfilm: Ringen, Dark Water og nogle andre. Sammenlignet med de åndssvage, amerikanske gyserfilm var de faktisk sjove. Jeg kunne se nogle kulturelle forskelle, og på en eller anden måde virkede de der kamera-framinger knapt så formålsløse. Men jeg ved ikke ... jeg er et åndeligt sted, hvor tingene roder mere, end de plejer. Den stringens, jeg tidligere har haft, er der ikke i øjeblikket."

— Engang lavede du noget uhyggeligt, Riget?

"Ja, men der var gyset på sådan et barnagtigt plan, jeg kunne godt tænke at komme dybere ned."

— Sådan rigtig skræk?

"Nej, nej, rigtigt at skrige synes jeg ikke er noget værd. Det gør jeg hele tiden, det behøver jeg ikke en film til."

— Måske har vi andre brug for det?

"Nej, sådan noget luksus-skrigeri gider jeg ikke, det er noget pjat."


Jeg har et 0 eller 13-princip
Så blev det salens tur, og spørgelysten var stor. En studerende ville vide, hvorfor Lars von Trier mener, at vi i Danmark skal støtte filmkunsten med offentlige midler?

"Ligesom Dreyer har jeg en passion, det er filmen, og den betyder meget for mig — især udviklingen af filmen: Hvad kan man gøre for at gøre den endnu bedre, endnu større! Hvis vi ikke støtter film, bliver det reproduktioner, så bliver det indavl, fordi det kun er et spørgsmål om at få filmene til at betale sig selv, indtil det hele bryder sammen. Fidusen ved offentlige penge, som forhåbentlig nogle gange bliver uddelt på en fornuftig måde, er at filmen ikke bliver kvalt."

— Hvad har det betydet for dig at få priser?

"Man siger populært, at der er en pris til enhver film, men jo, selvfølgelig er jeg glad for at få priser. Jeg er et almindeligt menneske på den måde, at jeg er glad, når folk synes, at jeg har lavet en god film. Jeg bliver ikke 'lykkelig', men hvis nogen siger til mig, 'den der film kunne jeg godt lide', så er der en kontakt, en kontakt med et andet menneske, som har set noget, du også har set."

— Hvad med anmeldelserne?

"Jeg prøver at undgå dem. Carsten Jensens anmeldelse (af Direktøren for det hele, EKKO #35, red.) var dog rimelig sjov, for jeg har jo et 0 eller 13-princip. I gymnasiet ville jeg enten have 0 eller 13, hvilket gjorde, at jeg fik en utrolig masse 7-taller! Nu har jeg fået 0 af Carsten Jensen, for den ene stjerne, han gav, må være en fejl. Den stod i skærende kontrast til anmeldelsens indhold, egentlig burde man klage!"

"Selvfølgelig bliver man såret over en anmeldelse, når den er uretfærdig. Anmelderen i Information (Christian Monggaard, red.) brød sig ikke om Direktøren for det hele, og det kan jeg sagtens leve med. Men han antydede, at de indklip, hvor jeg selv dukker op i filmen, var noget jeg opfandt, da jeg havde indset, at filmen var for dårlig. Det er synes jeg i og for sig er en smart ide, men sådan foregik det ikke, og sådan opfatter jeg ikke mig selv. Jeg har netop altid sat en ære i at lægge mine teknikker åbent frem."

— Er filmmediet — i en tid, hvor enhver kan få fat i et digitalt kamera og bruge internettet som distributionskanal — i fare for at uddø som social institution?

"Nej, det er jeg umiddelbart ikke bekymret for. Tværtimod. Jeg har kæmpet imod folk, som sagde, at det var sindssygt svært at lave film. Det kan de for fanden ikke sige mere, når man bare skal trykke på en knap. Jeg tror meget på, at alle kan gå ud og lave film, og jeg tror meget på, at det skaber en entusiasme. Selvfølgelig bliver der lavet en masse pis, når der er seks milliarder kameraer i verden, men jeg tror også, at der opstår nogle kvantespring, som bliver helt fantastiske."