Dag 5: Triumf for Willem Dafoe

Siberia er så irriterende, at den bliver en god film.

Det vil ikke alle være enige i. Biografsalen var halvt affolket, da rulleteksterne tonede frem efter 92 minutter. Os, der var blevet tilbage, klappede til gengæld taktfast.

Willem Dafoe spiller den altoverskyggende hovedrolle som en mand på kanten af verden. Langt ude i Sibirien har Clint, som indtil de sidste minutter af filmen er navnløs, en bar, hvor der nærmest aldrig kommer nogen forbi.

Den ældre herre har altså god til tid at tænke tilbage på sit liv, og det særligt elegante ved amerikanske Abel Ferraras nye film er, at Dafoe underspiller i hver eneste scene, mens filmsproget galopperer derudad.

Clints liv og mentalitet fremvises i billeder, som han selv undersøgende vader rundt i. Han møder sin far, sit livs mange one-night-stands og ikke mindst sin egen søn som barn.

Siberia er som et menneskesinds tanker. Det hele er kontrært, liderligt, sørgmodigt, viltert og eftertænksomt. Der er ingen egentlig handling, men mesterlige Willem Dafoe binder billederne sublimt sammen.

Rørende cancerdrama
Middagsvisningen var langt mindre eksperimenterende. Her tonede den anden ”berlinerfilm” i år frem på lærredet, men ligesom med Undine, er det ikke Berlin, der spiller førsteviolin her.

Det gør følelserne derimod.

For Schwesterlein handler om Lisa (Nina Hoss), der tager sig af sin leukæmi-ramte tvillingebror, som netop har gennemgået en større transplantation.

Men det er broren, der stjæler billedet. Som den svage og plagede bror serverer Lars Eidinger (Babylon Berlin) en mand, der nægter at acceptere, at livet ikke har mere at tilbyde. Det er ikke de fine nuancer, men Eidinger formidler en vildskab, i takt med at han bliver mere og mere svækket.

At Eidinger er godt komplimenteret af danske Jens Albinus, der på formfuldendt tysk agerer Lisas mand, gør bestemt ikke filmen dårligere.

Schwesterlein et opbyggeligt drama, hvor hovedpersonerne stille og roligt bliver nedbrudt, og lommetørklæderne kom frem i det tætpakkede Berlinale-palads.

Spas med teknologien
Det gjorde de også ved morgenens visning, men det var, fordi folk græd af grin.

Instruktørparret Benoit Delépine og Gustave Kervern har i tyve år haft satire som omdrejningspunkt, og det er da også en social satire, de disker op med denne gang.

Delete History er en fornøjelig og skramlet komedie, som har fingeren på tidens puls. Eller rettere internettets puls. I en fransk forstad må nogle naboer stille sig på bagbenene imod tech-giganternes indflydelse på deres privatliv.

Det er interessant i en tid, hvor vi ved, at den teknologiske udvikling har gjort ansigtsgenkendelse til en salgsvare, mens det moderne menneske mest af alt ligner en junkie, hvis næste fix er anerkendelse på de sociale medier.

Man griner af de mærkværdige påfund, som det sjove instruktørpar udsætter filmens persongalleri for.

Men galskaben tager desværre også for meget over, og resultatet bliver for sketchagtigt. For eksempel er det virkelig sjovt, at den franske mesterforfatter Michel Houllebecq dukker sortsynet op undervejs, men det bidrager ikke til historiens fremdrift.

Når det så er sagt, må man rose Delete History for at være hovedkonkurrencens første rigtige crowdpleaser.

God dag for festivalledere
Vi er halvvejs i årets konkurrence.

I Screen Dailys stjernebarometer fører tyske Christian Petzolds Undine. Den har 3,1 ud af fire mulige stjerner hos det udvalgte anmelderkorps. Lige efter følger Kelly Reichardts First Cow og Delete History på en delt andenplads med 2,7.

Tredjepladsen går indtil videre til brasilianske All The Dead Ones med en score på 2,4.

Siberia og Schwesterlein ligger til gengæld nederst med henholdsvis 1,3 og 1,4 point.

Alligevel var det en god dag for det nye festivallederpar, der blandede det politiske (Delete History) med et mere jordnært drama (Schwesterlein) og krydrede med filmisk galskab (Siberia).

Det klæder festivalen at tage chancer, og ikke bare finde film fra helt andre kulturer og fortælletraditioner, når der skal skejes ud. Filmkunsten i Vesten kan også stikke i alle mulige retninger.