Tro, håb og englekærlighed

Det er et følsomt, men også dystert portræt af ungdommelig kærlighed mellem to kvinder, vi bliver præsenteret for i Som engle vi falder.

Filmen er nomineret for bedste fotografering og bedste originale musik ved Ekko Shortlist Awards 2016.

Den handler om præstedatteren Julia – spillet af instruktør Maria Winther Olsen – der forelsker sig i tilflytteren Barbara (Elin Mørkøre Dalberg). Men Julias familie er troende på den truende måde og tvinger de to unge kvinder fra hinanden.

Derfra bevæger en smuk kærlighedsfortælling sig som det naturligste over i tragediens univers, og inspirationskilden er da også historiens største hjerteknuser.

”Egentlig var idéen bare at lave en moderne fortolkning af Romeo & Julie med to piger,” siger Maria Winther Olsen over en telefonlinje fra Færøerne, hvor hun bor og skriver på en spillefilm, der skal optages til sommer.

”Så var der én fra skolen, som sagde, at den kun kunne laves på Færøerne, og vi tænkte: ’Nåh ja, det er måske en meget fin ide.’ Men det er klart, at historien også kommer fra min opvækst på øen, hvor homoseksualitet er ret tabuiseret.”

Aldrig nomineret før
Skolen, Maria Winther Olsen omtaler, er Kbh Film & Fotoskole, hvor hun tilbage i foråret 2014 gik sammen med Josefine Pil og Clara Kokseby, der ligesom Maria Winther Olsen besidder flere roller i Som engle vi falder.

Josefine Pil er krediteret som producer, manuskriptforfatter og klipper, mens Clara Kokseby har begået den imponerende bedrift at blive nomineret for både sin fotografering og originale musik i filmen. Det var en glædelig overraskelse for hende.

”Jeg vidste ikke engang, hvornår nomineringerne kom ud, så det var Maria, der skrev, at jeg var nomineret i to kategorier. Og jeg er aldrig blevet nomineret for noget før, så det er virkelig fedt,” siger Clara Kokseby uden at skjule entusiasmen.

Den samme entusiasme skinner igennem hos de to andre, når man spørger ind til deres fælles film. Josefine Pil – der sidste år kom ind på Den Danske Filmskoles producerlinje takket være Som engle vi falder – fortæller, at det både havde noget med projektet og samarbejdet at gøre.

”Clara, Maria og jeg havde lavet en lille øvelsesproduktion sammen før, hvor vi havde fundet ud af, at det fungerede ret godt mellem os. Så da Maria pitchede den her idé, var alle helt klar på den fra start. Når man først har fundet en konstellation af mennesker, der kan med hinanden, har man lyst til at arbejde videre sammen.”

Nåh, du vil være skuespiller?
Som engle vi falder er i kraft af sine tre kvindelige hovedkræfter noget så sjældent i dansk film som en kvindedomineret produktion.

Ingen af dem oplever filmbranchen som decideret mandsdomineret, men særligt Maria Winther Olsen har erfaringer med at være ene kvinde, når der skal laves film.

”Når man er ude på skolerne som Kbh Film & Fotoskole, føles det ikke mandsdomineret, men jeg har da været på andre produktioner, hvor jeg var eneste kvinde ud over skuespillerne,” fortæller hun og fortsætter:

”Der er måske en idé om, at kvinder ikke kan være ledere, for når jeg har sagt, at jeg gerne ville lave film, er jeg før blevet mødt med: ’Nåh, du vil være skuespiller?’ Som om kvinder ikke kan stå bag kameraet, og det kan godt gå mig lidt på. Der er også kommet kommentarer som: ’Er du sikker på, at du er stærk nok til det?’ Det ville man aldrig sige til en mand. Men jeg er blevet ret ligeglad med det, og jeg gør bare, hvad jeg vil nu.”

Clara Kokseby planlægger at følge Josefine Pil og søge ind på Den Danske Filmskoles fotograflinje i den snarligt kommende ansøgningsrunde. Hun kan også godt mærke, at jobbet som filmfotograf historisk har været et mandearbejde, men tager gerne udfordringen op.

”Der er en forestilling om, at fotograffaget er et mandefag, hvor man skal bære et tungt kamera og sådan noget. Men har man bare en vision med, hvad man vil vise og fortælle, skal det sgu nok gå. Gåpåmod er det vigtigste, og jeg skal nok blive ved, indtil det lykkes!”

Nej til kvoter
Selv om der er visse udfordringer forbundet med at være kvinde i den danske filmbranche, er de alle enige om, at det ikke er kvoter, som skal rette op på det.

”Jeg tror ikke, at kvoter er vejen frem. Det handler om at tro på det, hvis man har en historie at fortælle, også selv om der måske er en kultur omkring, at det tidligere mest har været en masse mænd,” siger Josefine Pil og mødes med enighed af Maria Winther Olsen.

”Jeg er generelt imod kvoter. Jeg tror mere, at det handler om selv at stå frem, og det må være op til os,” fortæller hun.

Clara Kokseby bemærker, at der faktisk er et flertal af kvinder nomineret for bedste fotografering til årets Ekko Shortlist Awards, hvor de tæller tre af de fem nomineringer.

”Man kan jo se i nomineringerne, at kvinderne er kommet mere frem. Som fotografassistent er jeg ikke stødt på meget overlegenhed fra mændenes side, så jeg tror mere, at det hører fortiden til,” siger hun og fortsætter:

”Jeg fornemmer ingen sexisme. Hvis der bliver sendt noget lort ind til Det Danske Filminstitut, skal det selvfølgelig ikke have støtte, hvad enten det kommer fra mænd eller kvinder.”