Tidligere TV 2-chefer skånes i ny dokumentar

Så er den længe ventede dokumentar om sexisme på TV 2 endelig landet.

Dokumentaren om arbejdsmiljøet på TV 2 har været et turbulent forløb igennem. Den startede på TV 2, men stationen valgte at stoppe den, fordi ledelsen mente, at stationen ikke kunne undersøge sig selv.

Politiken valgte også at springe fra. Og det er endt med, at Impact TV har produceret MeToo: Sexisme bag skærmen – som serien hedder – i samarbejde med avisen Information.

De tre afsnit af en lille time hver kan nu ses på Discovery+. Den vil senere også blive vist på tv-kanalen DK4, men hvornår vides endnu ikke.

Elleve kvinder står frem med navn i dokumentaren og fortæller om en sjov og spændende arbejdsplads på TV 2 i slutningen af 90’erne og 00’erne.

Men der er en bagside, nemlig et arbejdsmiljø, hvor arbejde og fritid glider sammen med grænseoverskridende adfærd til følge. TV 2 beskrives som en sexistisk arbejdsplads styret af nogle alfahanner, der har et nedgørende og aggressivt syn på kvinder.

”Blåskjorterne,” kaldes gruppen af mænd, der driver festkulturen. Og det gælder at holde sig på god fod med dem, hvis man vil have en karriere på stationen.

Tv-værterne Janni Pedersen, Karen Helene Hjorth og Cecilie Beck er blandt de kendte kvinder, som træder frem. I første afsnit fortæller Therese Philipsen om sine oplevelser, da hun som 23-årig starter i praktik på TV 2.

”Jeg så det ske nærmest fra dag ét. Hun trådte ind ad døren, og i løbet af ganske få uger var hun ’overfaldet’,” siger journalist Connie Dyrløv, der var ansat samtidig med Therese Philipsen, om kollegaen i dokumentaren.

Janni Pedersen fortæller, at der hurtigt på stationen går historier om, at Therese var ”til rådighed”.

Overbevisende vidneudsagn
Therese Philipsen fortæller selv om en situation med Jes Dorph-Petersen, som ifølge hende begik et overgreb ved at tiltvinge sig sex på en briks i hans lejlighed og give hende en lussing.

Også Janni Pedersen fortæller i dokumentaren om en #MeToo-hændelse.

”En chef misbrugte sin magt til at forsøge at komme i kassen med mig. Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for den måned, hvis vi havde sex,” siger hun til fagbladet Journalisten.

Men bortset fra Jes Dorph-Petersen – der selv er stået frem og har givet sin udlægning af fortiden – bliver ingen af de grænseoverskridende chefer navngivet. Og det er et problem, mener Ekkos chefredaktør:

”Hvis man er i medierne, er det ikke svært at regne ud, hvem der må være tale om. Men i forhold til udenforstående kan man ikke undgå at kaste mistanke på nogle folk, som ikke har været en toneangivende del af kulturen,” siger Claus Christensen, der er chefredaktør for Filmmagasinet Ekko.

”Jeg har svært ved at se begrundelsen for at anonymisere. Hvis der er tale om personer nederst i hierarkiet, så kan jeg forstå det. Men her er der tale om magtfulde folk, og nogle af dem sidder stadig på magtfulde poster i medierne.”

”Vidneudsagnene fremstår jo overbevisende og er i flere tilfælde bekræftet af adskillige. Så hvorfor skåne cheferne? Hvorfor have elefanter i rummet? Når de ansvarlige ikke bliver stillet til ansvar, er der risiko for, at sexismen fortsætter. Og de krænkende personers reaktioner, hvor de behændigt viger uden om at forholde sig til deres opførsel, tyder da heller ikke på, at der er tale om en ægte erkendelse.”

Fokus på kulturen
Ekko har forsøgt at få kommentar fra Impact TV, men vi er i stedet blevet henvist til distributøren Discovery Networks.

”Ambitionen har været at bevare fokus på det strukturelle og ikke det individuelle. I den sammenhæng er navngivning ikke afgørende,” skriver Pil Gundelach Brandstrup, programdirektør for Discovery Networks, i en email.

”Som det også fremgår i dokumentaren, træder de medvirkende ikke frem, fordi de har lyst til det. De træder frem, fordi de mener, det er vigtigt, at kulturændringen er nødvendig, og fordi tiden er til det.”

”Det her handler ikke om enkeltpersoner, men om at sætte fokus på en kultur og på ledelsens ansvar for en tryg arbejdsplads for alle. De medvirkende kvinder har heller ikke ønsket at navngive, da de deler ambitionen om at bevare fokus på kulturen.”

”Dokumentarens formål er ikke at ødelægge hverken de medvirkendes eller de omtalte mænds omdømme. De mænd, der bliver omtalt i dokumentaren, er alle blevet forelagt beskyldningerne jævnfør de presseetiske regler. Produktionen har været i dialog med dem i lang tid, i flere tilfælde i mange måneder. De har haft rig mulighed for at komme til genmæle.”

Discovery Networks oplyser, at de anklagede ikke har ønsket at medvirke i dokumentaren.

Gør ondt at høre
Også Jens Gaardbo, som i dag har et værtsjob på DK4, forlod TV 2, da historierne om fortiden på tv-stationen begyndte at florere.

Han brugte formuleringen, at han havde ”udvist dårlig dømmekraft” og erkendte at have overtrådt personalepolitikken.

Michael Dyrby var nyhedschef- og direktør på TV 2 fra 2002 til 2015. Han er i dag chefredaktør på B.T., og efter dokumentarens premiere har han givet et interview til sin egen avis. Her nægter han at svare på, om han er en af de omtalte chefer, som skal have udvist krænkende opførsel, men sender et skriftligt svar.

”Det er en ubehagelig beskrivelse af kulturen på TV 2, der står tilbage efter denne dokumentar. Det gør ondt at høre, hvordan flere kvinder har oplevet det. Jeg tager min del af ansvaret som nyhedsdirektør på TV 2, selv om det er flere år siden, jeg var ansat.”

”Jeg burde have set den sexisme, som nu bliver beskrevet. Jeg så det ikke dengang, og det undskylder jeg for, som jeg også gjorde tidligere i år,” skriver Michael Dyrby med henvisning til en klumme. Han fortsætter i sit skriftlige svar:

”Sexisme og krænkelser bør ikke være en del af arbejdspladsen, hvor det er indlysende, at alle skal kunne arbejde i tryghed.”