TV 2 svigter talentfilm

Talenterne i New Danish Screen får økonomisk støtte for at være eksperimenterende.

Støtten kommer fra Det Danske Filminstitut, TV 2 og DR - og filmene er således delvist finansieret af skatteyderne. Alligevel vil TV 2 kun vise filmene på skæve tidspunkter.

”Filmene er for eksperimenterende til TV 2,” mener stationens programchef Keld Reinicke.

TV 2 har i perioden 2006-2010 vist 23 New Danish Screen-film. 60,9 procent af filmene er blevet vist mellem klokken 24 og 4.30 om natten, hvor det højeste seertal er 69.000 og det laveste 7.000.

Film- og medieprofessor Ib Bondebjerg mener, at det fra en kulturel synsvinkel er en meget dårlig politik.

”TV 2 svigter talentfilmene og misbruger i en vis forstand skattekroner til at støtte noget, de ikke viser for deres publikum. Det er som at snyde borgerne. På papiret er TV 2 en public service-kanal. Men i realiteten har de valgt en meget kommerciel strategi,” siger Ibe Bondebjerg.

Hjælper talentmassen
I oktober 2010 underskrev politikerne og Filminstituttet det nye filmforlig for de næste fire år. Forliget kræver, at DR og TV 2 hver betaler 28 millioner kroner til New Danish Screen, som er en støtteordning under Det Danske Filminstitut.

Til gengæld får tv-stationerne retten til at vise de film, som New Danish Screen producerer. Tv-stationerne bestemmer selv tidspunktet.

”Vi går jo efter at ramme et stort publikum, og det kan de fleste New Danish Screen-film ikke, fordi de er for smalle og kunstneriske,” siger Keld Reinicke fra TV 2.

”Men vi støtter meget gerne økonomisk, fordi vi på den måde hjælper talentmassen i Danmark. Vi støtter dem, så de kan producere kvalitetsfilm i fremtiden. Og de kan jo bruge de her talentfilm som visitkort.”

Mangler en DR2-agtig kanal
DR1 har vist nogle af New Danish Screen-filmene i primetime, men oftest vises de på DR2 og DRK, som er beregnet til mere snævre, kulturelle programmer.

Robert- og Bodil-vinderen En Soap blev dog sendt kl. 20.30 på DR1, hvor man normalt har omkring en halv million seere til rådighed.

Alligevel mener Keld Reinicke ikke, at New Danish Screen-film egner sig til bedste sendetid.

”Bare fordi en film har vundet priser, betyder det ikke, at den har seere. Hvis vi havde en anden kanal, som var mere DR2-agtig, ville vi gerne sende filmene,” siger han.

Frustrerede instruktører
En af de film, som TV 2-seerne har til gode, er Pil Maria Gunnarssons børnekortfilm Musen fra 2009. Filmen blev nomineret til en Robert og til en Generation Kplus-pris ved den internationale filmfestival Berlinalen.

Hun mener, at det ville være god public service, hvis de almindelige tv-seere fik serveret nogle mulige øjneåbnere og ikke mindst ny inspiration.

”Man laver film, fordi man gerne vil have, at der er publikum til det. Det interessante er, at filmene kommer ud til andre end branchen selv. Og det gør de på tv,” siger hun.

Martin-Strange Hansen, formand for Danske Filminstruktører, bakker op.

”Fra instruktørernes synspunkt er det super frustrerende. En film lever først rigtigt i mødet med sit publikum. Så vi filmskabere ønsker selvfølgelig de bedst mulige visningsvilkår for de film, som vi har lagt vores sved og hjerteblod i,” siger han.

Politikere vil ikke blande sig
Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Rasmus Jarlov, har været med til at underskrive det nye filmforlig. Han indrømmer, at filmene bliver vist på skæve tidspunkter.

”Man kan godt sige, at det er skatteyderne, der har betalt, men tv-visninger er ikke noget, vi vil blande os i,” siger han.

Hvis filmene ikke er gode nok til tv, er der ikke noget at gøre ved det. New Danish Screen er jo et talentudviklingsprogram.”

Fremtidens distribution
Jakob Høgel, som er kunstnerisk leder på New Danish Screen, erkender, at der har været problemer med at få vist filmene i fjernsynet. Men han sætter sin lid til, at mediebilledet ændrer sig.

”Vi er ved at indgå et samarbejde med TV 2 Sputnik, så vi kan vise filmene gratis online. Jeg synes derfor, at det er noget, vi i den grad er kommet efter,” siger han.

”Fremtidens medielandskab bliver i højere grad mange bække små end få, store visninger. Fremtiden kan for eksempel være Video On Demand, hvor brugeren vælger, hvornår han vil se hvad.”