Udskældt biograflov får bred opbakning

En provins tørlagt for små, uafhængige biografer og storbyer fulde af kommercielle biografkomplekser. 

Det var omtrent det billede af fremtidens biograflandskab, mange af landets uafhængige biografer, lokalpolitikere og folketingspolitikere så for sig, da kulturminister Marianne Jelved (R) i sommer fremsatte et lovslag, der skulle begrænse kommunernes mulighed for at yde økonomisk støtte til lokale biografer. 

Blandt de mest fremtrædende kritikere var Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen, som i et debatindlæg i Politiken skrev, at han frygtede, at lovforslaget ville betyde, at ”flere lokale biografer bliver nødt til at dreje nøglen om”. 

Livrem, seler og sikkerhedsnet
På torsdag stemmer Michael Aastrup Jensen alligevel for lovforslaget, når det skal til 2. behandling i Folketingssalen, og det samme gør et stort flertal efter alt at dømme. 

Betænkningen, som Folketingets Kulturudvalg netop har afgivet om lovforslaget, viser nemlig, at loven bakkes op af alle partier undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti. 

”Man kan rolig sige, at jeg har været meget kritisk, men der er tre grunde til, at jeg nu bakker op om forslaget, siger Michael Aastrup Jensen til Ekko. 

”Kulturministeren har givet os fuldstændig lovning på, at loven for det første ingen negative konsekvenser får for biograferne. For det andet, at Danmark ikke overimplementerer EU-reglerne (der ligger bag forslaget om lovændringen, red.).” 

”Og for det tredje – og det er næsten det vigtigste – at hvis loven mod forventning alligevel får nogle negative konsekvenser, så skal vi mødes igen i forligskredsen og finde ud af, hvordan vi kan løse det. Det betyder, at vi ikke bare bruger livrem og seler, men også sikkerhedsnet,” siger Michael Aastrup Jensen. 

Kulturministeriet: Ingen vej udenom
Bliver loven som ventet vedtaget i den kommende uge, vil det betyde, at landets biografer fremover maksimalt kan modtage 500.000 kr. i offentlig støtte om året. Hidtil har der ikke været nogen grænse for, hvor meget støtte biograferne har kunnet modtage. 

Det var det, der fik biografkæderne Nordisk Film Biografer og CinemaxX samt Foreningen af Større Provinsbiografer til at klage til EU-Kommissionen og således indlede sagen. 

Parterne mente nemlig, at filmlovens §18, der giver kommunerne hjemmel til at yde økonomisk støtte til biografvirksomhed, var for upræcis og kunne medføre konkurrenceforvridning, fordi kommunerne i princippet har kunnet bruge ubegrænsede midler på at støtte lokale, uafhængige biografer. 

Efter at EU-Kommissionen har været i dialog med Kulturministeriet i Danmark, har ministeriet vurderet, at Nordisk Films Biografer og co. har en sag. Ministeriet har også vurderet, at det er bedst, at politikerne i Danmark selv tager initiativ til at præcisere loven. Ellers vil Kommissionen have beføjelse til at gøre det. 

I en bemærkning til de høringssvar, der er kommet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye lov, skriver Kulturministeriet: 

”Det er Kulturministeriets vurdering, at der er betydelig risiko for, at Kommissionen vil anvende denne beføjelse, såfremt Danmark ikke selv tager initiativ til en ændring af reglerne.” 

Otte biografer rammes
Michael Aastrup Jensen føler sig efter diskussionerne med kulturminister Marianne Jelved og de andre medlemmer af Kulturudvalget overbevist om, at ændringen ikke kommer til at betyde biograflukninger. 

Det skyldes blandt andet, at det har vist sig, at der kun er ganske få biografer, der faktisk modtager mere end 500.000 kr. i årlig støtte. 

Baseret på oplysninger fra 89 af landets 98 kommuner konkluderer Kulturministeriet, at der i 2011 blot var otte biografer i landet, som modtog mere end 500.000 kroner i offentlig støtte. 

Det drejer sig om Albertslund Biograferne, Værløse Bio, Gentofte Kino, Bibliografen i Bagsværd, Glostrup Bio, Reprise Teatret i Holte og Kastrup Bio. Der er altså tale om biografer, der alle befinder sig i Hovedstadsområdet. 

Slut med nye biografer
Jane Lykke, der er formand for Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer og repræsenterer mere end 100 af landets 167 biografer, mener dog, at mange biografer alligevel kan komme i problemer, hvis loven vedtages. 

”Vi er bekymret for fremtiden. Der er mange biografer, der klarer sig for ganske få penge år efter år, men hvad gør de så, hvis de får behov for at udvide eller opgradere udstyret? Det kan de ikke, hvis loven bliver vedtaget. Jeg tror heller ikke, at der kommer til at opstå én eneste ny foreningsdrevet biograf fremover,” siger Jane Lykke. 

Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen forstår godt bekymringen, men han forsikrer om, at hvis nogle biografer skulle få behov for støtte på mere end 500.000 om året, så kan der findes løsninger. 

”Vi må tage det op fra sag til sag. Det fungerede, da biograferne skulle digitaliseres, og det skal det også nok komme til at gøre nu. Det er så vigtigt, at vi også fremover har en mangfoldig biografkultur i hele landet,” siger han. 

Blandede følelser hos Nordisk Film
I Nordisk Film Biografer, der var med til at indlede sagen, skaber den foreslåede lovændring blandede følelser. 

”Det er lykkedes os at få ændret en efter vores opfattelse ulovlig praksis i den danske lov. Fremover bliver det gennemsigtigt for de kommercielle biografer, hvordan støtten til de konkurrerende biografer uddeles. På den måde er vi tilfredse,” siger direktør i Nordisk Film Biografer, John A. Tønnes. 

Tønnes kunne dog godt tænke sig, at Folketinget havde valgt en anden løsning end maksimumstøtten på 500.000 om året. 

Tidligere har Nordisk Film Biografer og co. foreslået en støttemodel, hvor biografer, der ligger mindst 30 kilometer fra en kommerciel biograf, fortsat ville kunne modtage ubegrænset støtte. Mens biografer, der ligger tættere på andre biografer og har det samme repertoire, ikke ville kunne modtage støtte overhovedet. 

”Det undrer mig, at man har valgt en model, hvor man smører støtten tyndt ud over det hele, i stedet for at give den dér, hvor der er brug for den. Men det er en politisk beslutning, og jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet over den,” siger John A. Tønnes. 

Kunstbiografer går fri
Bliver lovændringen vedtaget, kommer det i øvrigt ikke til at ramme landets kunstbiografer. I lovforslaget står der, at ”støtten til kunstbiografer vil kunne ydes uden noget maksimumsloft for støtten”. 

Kriterierne for, at en biograf kan modtage støtte som kunstbiograf, er blandt andet, at biografen har et repertoire, der primært har til formål at øge kulturel mangfoldighed, og som ikke systematisk konkurrerer med kommercielle biografters repertoire. 

Det er Det Danske Filminstitut, der afgør, om en biograf kan kategoriseres som kunstbiograf. I øjeblikket findes der syv af slagsen: Gloria og Vester Vov Vov i København, Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Aarhus, Café Slotsbio i Hillerød, Biffen i Aalborg samt Nicolai Biograf og Café i Kolding. 

Som det fremgår af høringsnotatet, regner Kulturministeriet ikke med, at der vil ske en markant ændring i antallet af kunstbiografer som følge af en eventuel lovændring. 

”Det er Kulturministeriets forventning, at der fortsat vil være ganske få biografer, der vil kunne modtage støtte som kunstbiograf,” lyder det.