Computerspil: Uegnet for børn

”Afskaf censuren!”

Sådan lyder overskriften på Jakob Stegelmanns seneste klumme i Ekko. Her langer Troldspejlets far energisk ud efter aldersmærkningen på computer- og konsolspil.

Danmark har en stolt tradition for frisind på film. En folkeånd, som har resulteret i liberale aldersgrænser.

Men på spilområdet har den danske stat udliciteret klassificeringen til Europa. Og ifølge Stegelmann uddeles mærkningen med en yderst puritansk og udansk hånd.

Aldersgrænserne er alt for høje, mener han. De fastsættes uden om danske medieforskere og pædagoger. Og systemet giver ikke plads til at vurdere spillene på deres egne kunstneriske præmisser.

”Spilcensuren er lige så fordomsfuld, som filmcensuren var i Chaplins dage,” skriver han og henviser til stumfilmperioden i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Chaplins film blev forbudt for børn på grund af fuldskab, amourøse anslag og vold.

Ingen dansk indflydelse
I klummen roser Stegelmann Danmarks statslige Medieråd, som tager sig af al klassificering af film. Deres aldersgrænser på 7, 11 og 15 skal ses som en vejledning til forældrene i, hvad der kan virke skadeligt på børn.

Men de danske myndigheder har ingen indflydelse på aldersmærkningen af spil.

Den europæiske brancheorganisation for computerspil, PEGI (Pan European Game Information), står nemlig for al spilmærkning i hele Europa, inklusive Danmark.

Her afgøres klassificeringen blandt andet af et afkrydsningsskema på 50 punkter, som udfyldes af spilproducenterne selv. Når der er sat kryds i bokse om brug af vold, sex, alkohol, narko, ”grimt sprog”, diskrimination eller gambling, bliver spillet udstyret med aldersmærkningerne 3, 7, 12, 16 eller 18.

Politikernes vilje
Ifølge PEGI’s hjemmeside betragtes ordningen ”som en model for europæisk harmonisering inden for beskyttelse af børn”. Alligevel er formanden for Medierådet, som varetager Danmarks samarbejde med PEGI, ikke tilhænger af modellen.

”Hvad PEGI angår, er jeg først og fremmest pragmatiker og tager PEGI-ordningen for det, den er. Jeg vil sådan set give Jakob Stegelmann ret i meget af hans kritik,” siger Anne Mette Thorhauge.

”Hvis jeg skal sige noget positivt, så er mærkningsprocessen konsekvent. Men spilverdenen har kun den her ordning for at undgå statslig regulering og censur. De går ikke så meget op i børnebeskyttelse, som vi gerne vil tro, at de gør.”

– Ville du helst afskaffe PEGI-ordningen?

”Ja, hvis vi havde noget at sætte i stedet. Medierådet ville gerne varetage mærkningen, men vi har slet ikke ressourcer nok. Og jeg tvivler stærkt på, at der er politisk vilje til, at vi kan få det.”

Moralsk upassende
Anne Mette Thorhauge nævner to eksempler på, at PEGI-mærkningen har ramt forkert.

”Et Sims-spil fik en tolvårs-klassificering, men spillet henvender sig primært til niårige piger. Begrundelsen er, at spillet indeholder det, man kalder ’sexual innuendo’. Selv en lille grad af seksuelt indhold kan trække mærkningen voldsomt i vejret. Det svarer ikke til en dansk forståelse af skadelighed.”

”Counter-Strike er jo et fremragende holdspil, som er meget velegnet til fritidshjem. Men det nyeste fik en attenårs-klassificering.”

Forskellen i den danske og den europæiske vurdering ligger i ordet ”skadelighed”, forklarer Anne Mette Thorhauge. I Danmark vurderer man, om et medieprodukt er skadeligt for børn. I PEGI bedømmer man, om indholdet er moralsk upassende.

”Vores filmklassificeringen er baseret på et individuelt skøn, hvor vi tager højde for nogle blødere aspekter, for eksempel genre og humor.”

”I PEGI-ordningen er alting formaliseret i konkrete spørgsmål i et afkrydsningsskema. Det gør det umuligt at tage højde for de bløde kriterier.”

”Børn har ifølge FN’s børnekonvention en fundamental ytringsfrihed, som også involverer ret til adgang til massemedier. Vi kan ikke bare for en sikkerheds skyld forbyde dem at se noget,” mener Anne Mette Thorhauge.

Butikker vil fremstå etiske
PEGI er ikke et forbud. Det er kun en vejledende ordning på linje med en indholdsdeklaration.

Men i flere danske butikker vælger man at følge PEGI-mærkningen som en lovgivning. I Elgiganten skal man således fremvise ID for at købe spil.

”Vi er bevidste om, at PEGI-mærkningen er vejledende, men når det kommer til børn, så sætter vi etikken højere end salget,” skriver Elgigantens entertainmentchef Roger Rasmussen i en mail til Ekko.

I Fona har man samme indstilling.

”Hvis vores medarbejdere står over for en kunde, som afviger fra aldersmærkningen, skal vi bede om legitimation,” siger markedsdirektør hos Fona, Kim Lauritzen. ”Det er vores politik, men selvfølgelig kan der være en svipser.”

– Opfatter I PEGI-mærkningen som en vejledning eller et forbud?

”Det er jo en vejledning både til sælgerne og forældrene.”

– Hvorfor håndhæver I det så som et forbud?

”Fona vil gerne stå etisk korrekt i forhold til vejledningen, så derfor vælger vi at håndhæve den. Når man køber film, skal man også fremvise ID.”

Systemet skal være rigidt
Kommunikationschef i PEGI, Dirk Bosmans, forstår godt, at mærkningssystemet opfattes som firkantet.

”Men systemet bliver nødt til at være rigidt, og vi skal have klare regler,” siger han. ”Man skal også tænke på, at et pistolskud i et spil, kan virke meget kraftigere end på film. I et spil vil man måske gennemleve oplevelsen 30 gange.”

Dirk Bosmans forstår dog ikke, at PEGI beskyldes for at træffe pædagogisk ufaglige beslutninger.

”Vi har et vejledende råd med eksperter i pædagogik, psykologi og børns legestrukturer. De støtter sig til mange af de europæiske, nationale klassifikationssystemer.”

– Indskrænker I børnenes ytringsfrihed ved jeres høje aldersmærkninger?

”Vores primære målgruppe er forældre. Vi ignorerer ikke børnenes rettigheder. Men vi forholder os til, hvor bekymringerne omkring spil kommer fra, og det er typisk forældrene. Det er dem, vi vil rådgive, så de kan tage stilling til, hvad deres børn kan tåle at se.”