Dysten om den bedste filmidé

Ingeborg Topsøes rock-rå attitude hakker, mens hun taler hurtigt og nervøst på scenen foran jury og publikum. Det er ligesom en offentlig eksamen og forståeligt nok ikke let at holde stilen, når ens hjertebarn skal dyste om 50.000 kroner og – endnu mere nervepirrende – bedømmes af en benhård jury.

Hun er dagens første af otte udvalgte filmskabere i konkurrencen Pitch Me Baby – One More Time på Odense International Film Festival.

Pitch betyder ”en kort salgstale”, og konkurrencen går ud på, at hver deltager skal sælge deres filmidé på bare fem minutter.

Gudskelov er juryen imponerede over Ingeborg Topsøes historie.

”Lækkert pitch,” siger Jenny Lund Madsen, som er en del af juryen og selv manuskriptforfatter.

Trofaste og smuglyttere
De andre i juryen er 9. april-instruktør Roni Ezra, filmproducer Kim Magnusson, filmformidler Ulrich Breuning og sidste års pitch-vinder Anna Emma Haudal. De leder efter originalitet, passion og et bankende hjerte.

Efter ros er det tid til de kritiske spørgsmål til manuskriptet. Er karaktererne tilstrækkeligt udviklede? Holder plottet? Er historien en kliché?

Det tager op mod et kvarter, og så er det publikums tur til at bidrage med kommentarer.

Arrangementet varer tre timer. Oscar-vinder i 2003 for bedste kortfilm Martin Strange-Hansen er vært, og undervejs skiftes publikum ud.

Som en musikscene på Roskilde Festival er her trofaste lyttere på de forreste rækker, men også mange, som kommer ind for at smuglytte i Rosenbæk Huset til et pitch eller to.

Tre dage senere kåres Julie Budtz Sørensen til vinder. Men alle otte idéer havde noget at byde på, og vi giver her et kort referat og juryens bedømmelse:

Ingeborg Topsøe: Faldet

Ingeborg Topsøe har senest været manuskriptforfatter på kortfilmen Nylon, der blev vist i år på Spot Festival.

Hendes pitch handler om et forældrepar på Østerbro. De er velargumenterede og ordrige. En dag kommer deres fjortenårige datter hjem og siger, hun er kristen og vil konfirmeres. Forældrenes verdensbillede krakelerer.

Har hun en psykose? Hvad vil omgangskredsen ikke tænke?

Mens forældrene skændes om skyldsspørgsmålet, sender de hende til psykolog, der dog hellere vil tale om forældrenes ambitioner på datterens vegne end om Gud.

Juryens vurdering

”Det er morsomt. Alle forældre frygter, at deres børn bliver narkomaner. Men det her er jo værre,” siger Ulrich Breuning.

Sammenligningen med Woody Allen er klar, men Ingeborg Topsøe skal med humor sørge for, historien ikke bliver for skinger, mener juryen.

Jannik Dahl Pedersen: Den sidste bastion

Jannik Dahl Pedersen er fra den alternative filmuddannelse 18 Frames i Odense. Han er bedst kendt for Ekko Shortlist-hittet Trekanter af lykke.

Instruktøren vil lave en dansk folkekomedie under den kolde krig, hvor Danmark er indtaget af russerne.

Oktober 1962. Jylland er kommunistisk, og København er bombet. Snart falder den altødelæggende bombe i Odense. Borgmester og Statsminister Lars Holger Jeppesen bygger sin egen bunker, hvor to grupper har samlet sig under en general og en læge. Generalen mener, at de skal gå i krig. Lægen mener, at de skal overgive sig til Sovjet. Kun Statsministeren kan træffe det afgørende valg i dette kammerspil.

Juryens vurdering

Juryen går lidt hårdt til instruktøren, fordi hans idé lyder som en lang spillefilm. Der sker simpelt hen for meget til en kortfilm. Juryen spørger, om det ikke er Dr. Strangelove på dansk.

Malene Choi Jensen: Fuglepigen

Malene Choi Jensen er uddannet i 2005 på Den Danske Filmskole som dokumentarfilminstruktør. Hun har senest lavet animations-kortfilmen Dyret.

Hun læser sin pitch til realfilmen op som et digt.

En sort fugle dumper ned fra himlen til en adoptiv-pige fra Thailand. Faren smider fuglen i komposten. Pigen går i kiosken og bliver udsat for racisme i den provinsielle forstad. Hun elsker fuglen og finder den. Fuglen forsøger at lære hende at flyve. Under middagen spørger hun sine forældre, hvor hun kommer fra. Forældrene bliver hamrende sure. Hun løber ud i haven. Moren dræber fuglen, men med fuglens udåndende kraft kan pigen flyve hjem, hvor hun kommer fra.

Juryens vurdering

”Du skal have en mere fængende startscene,” siger Jenny Lund Madsen. Ulrich Breuning mener, at det er eventyret, som er stærkt i historien. En slags magisk realisme.

Julie Budtz Sørensen: Middag med A

Julie Budtz Sørensen skrev manuskriptet til kortfilmen Bastarden (2010) fra Den Danske Filmskole.

Hendes pitch er baseret på en autentisk historie.

To forskellige mennesker mødes i et kolonihavehus til en danskerfest: en fransk tuneser, som er muslim og jurist, og en amerikansk New Yorker-boheme, som er hyggealkoholiker. De er kærester til to kusiner, og mens kusinerne har travlt med madlavningen, bliver de sat sammen af det øvrige selskab. I starten kan de ikke lide og forstå hinanden, men de finder sammen om danskernes mærkværdige, nationalistiske sindelag.

Juryens vurdering

”Dér, hvor jeg lytter, er samtalen mellem de to. Har du overvejet, at de skal være fjender?” spørger Ulrich Breuning og foreslår iscenesat dokumentarisme. Igen ser juryen Woody Allen for sig.

Stefan Fjeldmark: Øjne stjerne tyven

Stefan Fjeldmark har instrueret Jungledyret og arbejdet med en lang række animationsfilm. Denne her er også animation.

Hanna er tretten år og har ikke villet tale med sin far, siden han fik en ny kone og et nyt barn. En nat fra sit tag ser Hanna en smuk, mager dreng i færd med at tage en funklende diamant ud af en grædende babys ånd. Babyens gråd stopper. Både drengen og Hanna har oplevet smerte, og han befrier børnene fra at kunne føle noget som helst. Hanna føler en tiltrækning og følger ham fra barn til barn, indtil de når farens barn. Også Hanna bliver gjort følelseskold, men drengen vil give de sjælelige diamanter tilbage for et kys fra Hanna.

Juryens vurdering

Juryen synes, det er en smuk historie, men der mangler noget.

”Hanna mangler noget vildskab, en vilje, hun er ikke spændende nok endnu. Hvorfor hun bliver valgt til at komme med ham, hvorfor hun gør det, det er ikke klart for mig,” siger Roni Ezra.

Carina Randløv: Terminal

Carina Randløv er uddannet instruktør fra animationslinjen på Den Danske Filmskole.

Vi har at gøre med et akavet, moderne kammerspil. To kvinder står i lufthavnen. De venter på, at deres børn skal lande. Børnene har fælles far, for Rits eksmand løb med Rikke. De to kvinder kan ikke lide hinanden, og de minder ikke om hinanden.

Rit er rædselsslagen for at lade sin søn flyve. Rikkes datter har fløjet et hav af gange. Rit mener desuden, at Rikke har stjålet hendes mand. Da Rit ser, at flyet er forsvundet fra skærmen, går hun i panik. Straks som de skal ud at hente hjælp, lander flyet til tiden.

Det, der startede køligt, når at bløde op, da børnene kommer løbende ud.

Juryens vurdering

Juryen er generelt imponerede over scenen. Skænderiet mellem de to skal udvikles. Roni Ezra mener, hun skal have forhistorien med.

Christoffer Østergaard: Afsporet

Christoffer Østergaard var produktionsassistent på kortfilmen Verdenssøn.

Unge Jonas er altid forberedt på det værste, en sand pessimist. Han skal nå et fly og sætter sig ind i toget fra Helvede. Og intet er så stegende hedt som i djævelens baggård med masser af fortabte sjæle, et udsnit af det danske folk, en masse tumper, som Jonas ser det. Toget går selvfølgelig i stå. Da en togkontrollør beder folk om at vise billet, bliver kontrolløren angrebet af de andre passager. Jonas kommer ham til undsætning som en anden helt.

Da alle bliver bedt om at stige af, spørger Jonas togkontrolløren, hvorfor de skulle stige af toget, når det var toget foran, der var problemet. Togkontrollørens svar er ikke tilfredsstillede, og denne gang er det Jonas, der angriber ham. Jonas bliver selv til det flokdyr, han tog afstand fra.

Juryens vurdering

Juryen kan godt lide denne Dante-allegori.

”Jeg elsker kompositionen i det. Den har de samme styrker som det forrige pitch. Præmisserne. Setup’et. Miljøet,” siger Roni Ezra, der dog mener, at det er lidt for uforståeligt. Hvorfor angriber Jonas ham?

Jeanette Nørgaard: Tantratic

Jeanette Nørgaard har en række animationsfilm bag sig, herunder Shortlist-filmen Hund i himlen.

Hendes pitch handler om en pige, Mi, i et dysotopisk fantasy-univers. Pigen er vokset op i et bordel, hvor hun altid har levet isoleret. En anden pige stjæler hendes pung. Mi stikker af fra bordellet. Et tordenvejr bryder løs. Hun ser et tårn og en vogter, der tager hende med op. De ser den kriminelle pige fra udkigsposten, men Mi overtaler vogteren til at lade hende være. Hun føler med hende.

Næste dag tager Mi tilbage til bordellet. Hun har ikke fejlet, for næste gang er hun mere rustet.

Juryens vurdering

Juryen er helt vild med universet, da de ser animationerne i baggrunden, men de mærker ikke personen fra starten og forstår ikke helt, hvad pigen skal og vil. Mi og tyven skal udvikle et forhold.