Ungt talent mestrer tabukomik

Rejsningsproblemer, luderbesøg og pornoskam. Holger Karberg har morsomt udforsket tabuer i kortfilmene En slatten sandhed, Ganske vist og Mennesker & meninger, der kan ses på Ekko Shortlist.

En slatten sandhed kan man i august opleve som forfilm i landets biografer som en del af Ekkos lancering af Kortfilm i biografen. Og Mennesker & meninger var nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2019.

I denne uge har den blot 23-årige instruktør premiere på sin fjerde og noget anderledes film på Ekko Shortlist, hvor den bobler og med publikums hjælp kan komme ind på Top 10 på mandag.

Sabbat er langt fra de tre første films muntre drengerøvsunivers. 21-årige Kathrine holder sabbatår, men til kandidatfesten for sin søster – der ligesom forældrene har læst jura – får hun hele tiden spørgsmål om sine fremtidsplaner.

Det udvikler sig skægt og med et overraskende twist, da hun gør det klart over for hele familien, at hun gerne vil være skuespiller.

Selv om den ikke jager grinet på samme måde som de andre film, er Sabbat den af Holger Karbergs film, som ligger instruktøren mest på sinde.

Han kommer selv fra den nordsjællandske verden, hvor CBS, jura og medicin er foretrukne studier. Og ligesom sin hovedperson vil han – foruden instruktørdrømmen – gerne slå igennem foran kameraet. Derfor tilbragte han for nylig et halvt år på Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn som skuespillerelev.

”Dér var jeg omringet af unge, aspirerende skuespillere, og det gav inspirationen til Sabbat. Og jeg kan ikke lade være med at medvirke i mine egne film. Selv om det ikke var meningen, sniger jeg mig ind til allersidst i Sabbat,” siger Holger Karberg.

Kærligt pis på miljø
Sabbat er også tæt på Holger Karberg, fordi han med egne ord er i gang med sit femte sabbatår. Det er naturligvis en humoristisk overdrivelse, for filmskaberen har holdt sig i gang, siden han blev student fra Ordrup Gymnasium i 2016.

Lige efter gymnasiet startede han som instruktørassistent på produktionsselskabet Bacon, der særligt er kendt for flotte og eksperimenterende reklamefilm og musikvideoer.

Her har han kunnet suge til sig og lære fra dygtige instruktører, men også fået lov til at lave sine tre seneste kortfilm. De foregår alle i et affekteret univers, der tager kærligt pis på det nordsjællandske overklassemiljø, som Holger Karberg selv kommer fra.

”Jeg er da stolt af at være fra Ordrup, men det er ikke det første, man lige siger. Det er noget andet end det københavnske, kreative miljø. Men det er jo ikke så vigtigt, og det er sjovt at lave nogle historier om, hvor man kommer fra,” siger instruktøren.

Holger Karberg har ikke travlt med at udvide horisonten, for der er stadig historier at fortælle om hjemegnen.

”Folk har spurgt, om jeg ikke skal til at skildre nogle andre miljøer. Men dem kender jeg jo ikke, så hvorfor skulle jeg det? Bare fordi man er fra Ordrup, kan man selvfølgelig godt lave film om andet, men alle unge filmskabere laver vel først film om det, de kender. Så må det andet komme senere.”

Ser kun ekstramaterialet
Holger Karberg lavede sammen med barndomsvennen William Lundsfryd – der medvirker i tre af instruktørens film – små sketches, da drengene var tolv-tretten år gamle.

Karbergs favoritter er dansk komik som DR-satiren Drengene fra Angora, alt af Anders Matthesen og filmene af Anders Thomas Jensen – Blinkende lygter og Adams æbler, men også kortfilmene Valgaften og Ernst og lyset samt Café Hector, som Jensen skrev for Lotte Svendsen.

I 9. klasse startede Holger Karberg på Frederiksberg Filmværksted, hvor han lærte at begå sig teknisk. Men faktisk er han absolut ikke filmnørd. Som ung gik tiden mest med at spille trommer – han er stadig seriøs omkring musikken – mens film kom i anden række.

”Jeg købte dvd’er kun for at se ekstramaterialet. Jeg har set ekstramaterialet til King Kong 50 gange, men jeg har aldrig set filmen færdigt – den er for kedelig. Men det er for fedt at se Peter Jackson arbejde og opleve hele maskineriet bagved,” siger Holger Karberg med et grin.

”Min interesse har altid været at skabe, og min filmiske referenceramme er pinligt dårlig i forhold til mange af mine jævnaldrende, der også gerne vil lave film. De nørder det, og jeg er dybt misundelig, for man bliver sikkert kun dygtigere af det,” fortsætter instruktøren, hvis manglende filmviden fik ham på glatis i jobbet hos Bacon.

”Jeg skulle engang finde referencer fra skisportsfilm, og så giver det ikke mange point at sende billeder fra Min søsters børn i sneen. Det var det første, jeg tænkte på!”

Sjov med impotens
Holger Karbergs første kortfilm, En slatten sandhed, blev en stor succes på sociale medier for nogle år siden.

Han lavede filmen sammen med nogle venner i gymnasietiden, men som attenårig blev han inviteret ind i Go’ aften Danmark for at snakke med Jes Dorph-Petersen om tabuet omkring mænds præstationsangst.

”Jeg havde en enorm lyst til at lave en film om emnet, fordi det var en situation, jeg selv havde stået i. Det var mega pinligt, fordi der er en præstationskultur. Men så er det en befrielse at finde ud af, at andre har det som én selv, og at det ikke er så unormalt,” fortæller Holger Karberg.

”Den historie ville jeg fortælle med et sjovt afsæt, så det ikke blev en film, hvor mænd sad i sengen og græd over, at de ikke kunne få den op og stå.”

Instruktøren ser det mest som en bonus, hvis hans film foruden at være underholdende også indbyder til en spændende debat.

”Man skal rammes lige, hvor det gør mest ondt. Og så er det bare sjovt at sige noget indsigtsfuldt, som folk ikke har tænkt over. Det er Anders Matthesen så god til. I hans komik tænker man ofte: ’Hvor er det bare rigtigt!’”

”Idéen til Sabbat opstod, da jeg kom til at tænke over, at vi ikke laver andet end at gå og spørge hinanden: ’Hvad skal du nu?’ Alle studenter oplever i disse dage at få spørgsmålet af familiemedlemmer, der i virkeligheden er dybt uinteresseret i svaret.”

Timing og tåbelighed
I det hele taget er Holger Karberg optaget af det, som mennesker går og siger til hinanden. Når han skriver et manuskript, indtaler han ordene med den timing, han forestiller sig skuespillerne bruge til bedst komisk effekt.

Men det er også vigtigt med frihed til skuespillerne.

”Det er en kæmpe fejl, hvis skuespillere kun fokuserer på, hvad instruktøren vil have. Så er de i total kontrol, hvor man prøver at ramme det perfekte. Men man skal kunne give slip, før det bliver rigtigt godt,” siger Holger Karberg, der hellere vil lave film, hvor folk kløjes i normerne end glider i bananen.

”Det er sjovt at se mennesker på dybt vand. Alle render rundt og er usikre, ulykkelige og dobbeltmoralske, mens de prøver at se ud, som om de er glade. Jeg elsker at skildre de sociale situationer, hvor folk kan se sig selv og tænke: ’Åh gud, det dér gør jeg også!’”

Point for indsigt
I sine første film har Holger Karberg virkelig jagtet latteren, men i den nye er han også ude i en anden mission.

”Sabbat er ikke lavet til, at man skal sidde i ti minutter og dø af grin. Jeg vil hellere have, at folk sidder med en fornemmelse af, at det er rigtigt. Jeg vil hellere få at vide, at det er godt set, end at det er sjovt. Selvfølgelig skal det også være sjovt, men der må godt være point for indsigten.”

Holger Karberg stoppede for nylig i sin faste stilling hos Bacon, men arbejder der stadig engang imellem og er i gang med at udvikle en webserie hos produktionsselskabet.

Han søgte ind i seneste runde på filmuddannelsen Super16 uden at komme ind og drømmer om at gå på Den Danske Filmskole, men står lige nu ved en skillevej.

”Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal gå videre med skuespillet eller forfølge musikvejen. Jeg er lige så tåbeligt forvirret som hovedpersonen i Sabbat. Men jeg skal ud og lave en masse forskelligt, og jeg vil stadig gerne blive bedre til at instruere. Der går nok mange år, før jeg er fuldblodsinstruktør, der kan præcis det, jeg gerne vil. Dér er stor forskel på, hvad jeg vil, og hvad jeg evner, men jeg må jo bare blive ved!”