”Uskylden blev taget fra mig”

Når DRTV fra i dag viser Livet mens vi dør, er det kulminationen på års arbejde og personlige udfordringer for Christine Albeck Børge.

Dokumentaren, der også vises på DR1 den 22. juni, følger fire forskellige kvinder, som alle lider af uhelbredelig brystkræft. Kvinderne er kommet hinanden nær gennem et fællesskab, de har skabt i et lukket forum på Facebook for kvinder med den samme diagnose.

Christine Albeck Børge arbejder normalt som skuespiller og har blandt andet medvirket i Selvmordsturisten og serier som Rita og Broen.

Hun fik idéen til dokumentaren, da hun researchede til en rolle som kræftsyg og udviklede et venskab med en af kvinderne, hun mødte. Det var Sabrina Kryger, der også medvirker i Livet mens vi dør.

”Jeg sagde til hende, at jeg ville ønske, jeg var forfatter, journalist eller instruktør, så jeg kunne fortælle historien om det utrolige fællesskab, jeg havde oplevet. Hun sagde, at jeg bare skulle tage og gøre det!” fortæller Christine Albeck Børge og fortsætter:

”Jeg kunne spejle mig så meget i kvinderne og deres følelse af pludselig at være sat uden for samfundet. Der er et eller andet ved at været tjekket ud af samfundet, som optager mig.”

Hensyn kontra lyst
Christine Albeck Børge fik med Sabrinas hjælp adgang til det normalt lukkede fællesskab på Facebook. Hun formidlede kontakten og sagde god for Christine Albeck Børge.

”Det er så sindssygt sejt af de medvirkende, at de inviterer os ind i et fællesskab, der som udgangspunkt er så intimt og personligt for dem,” siger 45-årige Christine Albeck Børge.

”Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg selv ville turde det, hvis jeg var i den samme situation. Måske er det en af grundene til, at jeg har lavet filmen. At jeg ville ønske, jeg selv havde det samme mod.”

En anden slags mod skulle der dog til, før Christine Albeck Børge turde tage skridtet fra skuespiller til instruktør.

”Det har været den stejleste læringskurve i universet. Der er hele tiden et hensyn at tage til de medvirkende, men samtidig har jeg også producenter og Danmarks Radio, som forventer at jeg får gode optagelser i kassen til tiden, ” fortæller Christine Albeck Børge.

”Jeg var flere gange i den situation, at en optagelse, der var vigtig for filmen, blev aflyst en time inden, fordi en af de medvirkende fik det dårligt. Dér kunne jeg godt gå helt i panik,” fortsætter instruktøren.

”Jeg havde lyst til at tigge og bede dem om at komme, fordi alt var klart til optagelse. I de situationer har modsætningen mellem at tage hensyn til de medvirkende og lysten til at lave den bedst mulige film været en svær balance.”

Galoperende angst
Inden optagestart var Christine Albeck Børge blevet advaret om, at hun ville løbe ind i den slags problemer.

”Før jeg begyndte, kontaktede jeg en masse dokumentarinstruktører for at få hjælp. Jeg fik flere gange at vide, at du kommer til at føle dig som et røvhul, fordi du vil lave en god film. Det var jeg så glad for at få at vide. Det er ikke mig, der er en dårlig instruktør eller menneske. Det er præmissen for at lave dokumentarfilm,” siger Christine Albeck Børge.

”Det har været en læring at blive kynisk nok til at forstå rollen som instruktør, men det er et spændende fag og redskab. Dog skal jeg nok lige lave ti film, før jeg har helt styr på det,” fortsætter hun med et smil.

Samtidig har det i Livet mens vi dør været en speciel udfordring konstant at have døden lige om hjørnet.

”De medvirkende kvinder havde fortalt mig, at de kunne dø, men alligevel var det, som om jeg ikke havde tænkt det til ende. For mig var det ikke meningen, at dokumentaren skulle handle om døden,” fortæller Christine Albeck Børge.

To af de medvirkende kvinder døde undervejs i optagelserne.

”Det var jeg slet ikke parat til. At skulle sidde og klippe i materialet og se dem, har været meget svært. Jeg havde jo lyst til at ringe til dem og føler, at de er i live endnu. Det er virkelig en uskyld, som er blevet taget fra mig. Jeg havde jo forpligtet mig til at lave filmen. Jeg fik galoperende angst.”

Tænk på de medvirkende
Christine Albeck Børge fik derefter hjælp af en coach, som normalt arbejder med sygeplejere på hospicer. Og det betød alverden for instruktøren.

”Hun sagde rent ud: ’Hold din kæft og tænk på dine medvirkende!’ Jeg forstod godt, hvad hun mente. Hele filmen handler om at turde være i situation, hvor man hele tiden skal sige farvel. Det er et evigt forandrende fællesskab. Og da jeg så selv oplever det, og jeg er ikke engang syg selv, så kan jeg ikke tåle mosten!”

Det var særdeles vigtigt for Christine Albeck Børge at sikre etik og moral for de fire kvinder i filmen, men også for deres mange pårørende.

”Jeg har set filmen sammen med alle de involverede og pårørende. Og det var heftigt. Jeg ville være sikker på, at alle havde det okay med filmen, for det er jo så sårbart at sidde og se,” siger instruktøren.

”Men filmen handler ikke om at dø af kræft. Vi følger ikke disse kvinder i døden. Filmen handler om det stærke fællesskab, og jeg har kun fået at vide, at de medvirkende og deres pårørende er taknemmelige og glade for resultatet.”