”Usunde skønhedsidealer og proppet med sex”

30-årige Jonas Risvig har med sine mange ungdomsserier og film længe været anmeldernes darling.

I et af sine første interviews fortalte han til Ekko, at han opgav at søge ind på Den Danske Filmskole, fordi lederen af manuskriptlinjen sagde, at man skulle have haft en dårlig barndom for at blive kunstner.

”Dér sad jeg – en ung dreng opvokset på en stille villavej i Silkeborg – og følte, at min provinsbaggrund betød, at jeg ikke ville kunne lave film,” sagde han.

Men i stedet for at give op gik han sin egen autodidakte vej med musikvideoer, kortfilm og serier. Flere af de korte produktioner kan ses på Ekko Shortlist.

I 2019 vandt han publikumsprisen ved Ekko Shortlist Awards. Han begyndte at inddrage den unge målgruppe i tilblivelsen af sine serier om teenageliv og lavede sågar sin egen filmskole i barndomsbyen Silkeborg.

I det hele taget blev han et forbillede for unge med sin fandenivoldske just-do-it-tilgang, og snart kom den myreflittige instruktør ind i varmen hos film- og tv-branchen.

Hos DR arbejder han på tredje sæson af Salsa, der handler om to unge søstres forhold til seksualitet og kærlighed, og for bare en måned siden var han æresgæst på filmfestivalen i Odense.

Stereotypt billede
Spillefilmdebuten Kontra er produceret på det anerkendte selskab Nimbus Film.

Den handler om den hårde kultur blandt piger på et nordsjællandsk gymnasium. Og efter at Jonas Risvig havde rejst land og rige rundt med skuespillerne og holdt snigpremierer, fik filmen premiere 19. september og har solgt over 50.000 billetter. Anmelderne har også været positive.

”Jonas Risvigs velspillede debutfilm om ungdommens magtkampe er som at gennemleve ens egen gymnasietid på 100 intense minutter,” skrev Ekkos Kjartan Hansen.

Men det er ikke alle enige i.

På sociale medier som Instagram og TikTok har der været mange kritiske kommentarer fra unge, som instruktøren skal forestille at have et fast greb om.

”I virkeligheden er hans film og serier med til at opretholde et stereotypt billede af ungdom og forskruede idealer om udseende, sex og druk, som kan være skadelig for især de yngste publikummer,” siger 25-årige Regitze Jørgensdatter til Ekko.

Hun har gået på European Film College og er i dag filmskribent.

”Børn og unge spejler sig i, hvad de ser. Når man laver ting til det segment, så sætter man en standard, og man har et ansvar. Men Jonas Risvig fralægger sig ansvaret ved at gemme sig bag de unge, han har brugt til research,” mener Regitze Jørgensdatter.

De rigtige stemmer
Den dårlige vibe omkring Jonas Risvig har ulmet i noget tid, efter at han er gået fra at være en uafhængig underdog til et etableret navn og mediedarling.

I marts 2024 udgav mediet Illustreret Bunker et interview med instruktøren, hvor han bliver spurgt, om hans værker ikke tegner et ensidigt billede af, at man skal feste, gå i det rigtige tøj og have sex for at være rigtigt ung.

”Jeg er virkelig ked af, at mine serier har haft en ekskluderende effekt. I mange af dem er jeg nok endt med at skabe den ungdom, jeg gerne selv ville have haft,” siger instruktøren.

Han er i samme interview mindre imødekommende over for kritikken af, at han som en voksen mand laver serier og film om teenagepiger.

”Fordi det er en serie om kvinder, bestod næsten hele produktionsholdet (på Salsa, red.) af kvinder. Jeg ønskede at starte en nuanceret samtale om seksualitet, men jeg har lagt et kæmpe arbejde i at få de rigtige stemmer indover,” siger Risvig og tilføjer:

”Man må altid bedømme produktet, men når kritikken går på min person og mine intentioner, bliver jeg mega ked af det.”

En smule creepy
I DR-podcasten Genstart fortæller Jonas Risvig i september, at han efter negative reaktioner på anden sæson af Salsa fra 2023 valgte at tage konsekvensen og lave om i planen for Kontra.

Den skulle være et opgør med den perfekthedskultur, han selv havde bidraget til.

Men efter premieren på Kontra er kritikken blot taget til. Både Se og Hør, Berlingske og Ekstra Bladets podcast Bare mellem os har omtalt, at synet på den ellers hyldede instruktør har ændret sig.

”Der er ikke noget helt konkret. Det er en følelse af, at det, han gør, er en lille smule creepy,” siger Nikita Klæstrup i Bare mellem os og spørger den ikke-tilstedeværende instruktør direkte:

”Hvorfor vil du så gerne skildre sexlivet for piger på femten år? Du er ikke en femtenårig pige, du har aldrig været en femtenårig pige!”

Blinde vinkler
På filmdatabasen Letterboxd er der fyldt med negative anmeldelser fra unge.

”Jeg har netop forladt biografen efter at have set Kontra med en veninde og følte mig nødsaget til at oprette en profil her, simpelthen for at skrive den anmeldelse, ingen danske medier tilsyneladende tør at skrive. Måske er problemet, at de har samme alder, udgangspunkt og blinde vinkler som instruktøren bag filmen,” skriver carolinemedc i sin anmeldelse.

Hun og andre mener, at filmen unuanceret skildrer sex og køn.

”For eksempel bliver vi som publikum lært, at hvis man som ungt menneske overskrider sine egne grænser seksuelt, bliver alt bedre efter et dyp i en swimmingpool med en veninde. Vi lærer også, at unge drenge har det sjovt og nyder livet, mens unge piger er onde og manipulerende,” skriver hun.

En anden bruger, ottotulinius, kalder Risvig for den danske Sam Levinson, der står bag serien Euphoria, som er blevet beskyldt for at seksualisere unge.

”Risvig er åbenbart stemmen for de unge, hvilket måske kun skyldes, at os, som faktisk er de unge, frarøves vores stemme af mennesker som dig, Jonas,” skriver brugeren.

”Endnu en gang har han formået at snyde anmelderne til at tro, at han på nogen som helst måde har et talent. Medmindre man ser evnen til at misrepræsentere og fejlfortolke den gruppe af mennesker, man prøver at opbygge sin karriere rundt om, som et talent,” lyder bredsiden fra ottotulinius.

I Weekendavisen den 22. september forsøger Jonas Risvig selv at nedtone rollen som ungdomsportrættøren par excellence.

”Med al respekt og taknemmelighed vil jeg gerne være fri for at blive omtalt som ’ungdommens stemme’ eller ’ungdomshviskeren’, som jeg er blevet kaldt. For det er en umulig mission, jeg bliver sat på, det er et alt for stort brød, der bliver slået op,” siger han.

Casting på Instagram
Den mest gennemgående kritik handler om, at Risvigs film og serier mangler diversitet. Hovedpersonerne er næsten altid konventionelt attraktive, tynde og rige piger, der går med makeup og smart tøj i skolen.

I Genstart svarer Risvig, at det først nu er gået op for ham, at han vælger den type piger, som råber højest, fordi de ikke tvivler på, at de ser helt rigtige ud.

”Det gik igennem hovedet på mig. Har vi været gode nok til at vise i vores casting, at det er lige meget, hvordan du ser ud, eller hvor du kommer fra?” siger han.

Instagram-kontoen Kraenkelseskulturellememes, der definerer sig som et feministisk ekkokammer og har 43.000 følgere, er blevet et centrum for kritikken af Risvig. Her er der af flere omgange blevet delt anonymiserede beskeder fra unge og folk, der angiveligt arbejder i filmbranchen. Ligesom kontoen satiriserer over instruktøren i memes.

Blandt andet problematiseres det, at Risvig i castingprocessen kontakter unge piger på sociale medier og skriver, at han kan lide deres energi og vil høre, om de vil være skuespillere.

Fetichering
Regitze Jørgensdatter fortæller til Ekko, at hun som spejderleder har talt med femten-sekstenårige piger, der – selv om de er målgruppen – synes, at Jonas Risvigs serier er ”direkte klammo”.

”Mængden af sex i hans serier og film er ekstrem. Han propper bare sexscener ind, selv om de slet ikke er med til at drive plottet frem,” siger Regitze Jørgensdatter.

”Sex er mega akavet, når man er teenager, men for Risvig er det bare noget, der giver flere seere. Jeg tror ikke, at det rører ham, at han er med til at fremme det forbandede Lolita-fænomen.”

”Den konstante fetichering af unge piger kan have alvorlige konsekvenser for pigers selvopfattelse. Særligt når de eksponeres for fortællinger, der lærer dem, at deres værdi i livet måles på, hvor attraktive de er i andres – især mænds – øjne.”

For nylig skrev Ekko om, at der bliver lavet ualmindeligt få børne- og ungdomsfilm i Danmark. En af de seneste var sidste års Underverden II, der ikke er en ungdomsfilm i konventionel forstand.

”Jeg tror, flere unge kan tage noget med sig fra Underverden II end fra Kontra,” siger Regitze Jørgensdatter.

Hun retter noget af kritikken imod Det Danske Filminstitut, som har givet filmen 6,4 millioner kroner i støtte gennem konsulentordningen for børne- og ungdomsfilm.

”I forhold til, hvor svært det er at være teenager i dag med usunde skønhedsidealer og absurd høje krav, synes jeg ikke, Filminstituttet kan være bekendt at støtte sådan noget her. Især når der går så langt imellem, at en dansk ungdomsfilm har premiere. Filminstituttet bør være langt mere bevidst om, hvilke idealer og fortællinger, man vælger at fremme gennem støtten.”

– Folk på film og tv er smukkere end gennemsnittet. Hvorfor skal Jonas Risvig klandres for at gøre ligesom de fleste andre instruktører?

”Jeg tror, vreden skyldes, at det unge publikums oplevelse ikke hænger sammen med, hvor godt filmen er blevet anmeldt. Han bliver rost som ungdommens talerør, men er han virkelig det, når hans målgruppe siger noget andet?”

– Er det ikke godt, at Jonas Risvig prioriterer at lave serier og film om piger eller unge kvinder, som jo generelt er underrepræsenteret?

”Jo, det er virkelig fedt, men der er jo mange kvindelige filmskabere, som også gerne vil lave noget til unge, og de har svært ved at komme til, når han nærmest har monopol på ungdomsfiktion i Danmark.”

Har klaret sig flot
Jonas Risvig har altid gerne villet stille op til interview i Ekko, men denne gang svarer han slet ikke på vores henvendelse. I stedet bliver vi kontaktet af pr-bureauet bag Kontra, Have Kommunikation, der meddeler, at han ikke giver flere interviews.

Selv efter en indtrængende mail er svaret det samme: ”Han takker fortsat pænt nej til at lade sig interviewe på nuværende tidspunkt.”

Det var Filminstituttets daværende filmkonsulent for børn og unge, Lotte Svendsen, der støttede Kontra. Men hendes ansættelse udløb sidste år, så Ekko har talt med efterfølgeren Kirstine Vinderskov, der er meget tilfreds med filmen.

”Det er i stigende grad blevet vanskeligere at fange de unges opmærksomhed. Men Kontra har billetmæssigt og anmeldelsesmæssigt klaret sig godt, og så er det en dansk ungdomsfilm, der har skabt debat. Det er faktisk utroligt flot,” siger hun.

– Der bliver lavet meget få film til unge, og når der så endelig kommer én, oplever flere unge, at den ikke repræsenterer deres liv. Hvad tænker du om det?

”Det er ikke meningen, at ungdomsfilm skal repræsentere alt og alle på en gang. Og film er ikke kun realistiske. Noget af det, vi ved fra publikumsstudier, er, at unge nogle gange er lidt trætte af at se noget, der én til én er fra den virkelighed, de allerede kender,” siger konsulenten og fortsætter:

”Men den følelsesmæssige relevans er vigtig for dem, og den kendetegner Risvigs produktioner. Hans film og serier vækker følelser og skaber debat i modsætning til alt muligt andet, der måske kommer lidt for meget fra et voksent perspektiv og gerne vil løse en helt masse ting. I Kontra er der helt klart skruet op for tingene, men det tror jeg også er vigtigt i en film.”

– Kritikken er blandt andet, at de unge drikker og horer og har dyrt tøj og makeup på i skolen. Er der ikke en fare for, at det giver et stereotypt billede af, hvordan man skal være som ung?

”Jo, men en enkelt film siger ikke noget om alle unge, ligesom én voksenfilm ikke siger noget om alle voksne. Kontra viser jo netop også bagsiden af festen. Det tror jeg godt, at de unge kan afkode og genkende.”

”En ungdomsfilm skal ikke ramme alle unge og samtidig betrygge de voksne. Jeg tror mest, det er de voksne, der bliver chokeret. Når man taler med nogle af de unge, jeg har snakket med, kan de godt genkende hierarkierne, selv om det er meget skarpt skåret.”

– Er det ikke et problem at reproducere de rigide skønhedsidealer ved kun at have hovedpersoner, der er tynde, konventionelt smukke og lyse i huden?

”Jeg tænker egentlig, at der er mange forskellige hudfarver repræsenteret i filmen, og de er ikke alle sammen tynde. Og så er der jo også en tematik omkring spiseforstyrrelse hos en af hovedkaraktererne.”

– Men de bærende roller er tynde!

”Både-og. Rollerne er vel sådan rimelig diverse, bortset fra at de alle er af hunkøn. En central karakter, der bestemmer det hele, er for eksempel brun i huden. Den enkelte film skal ikke løse alle diversitetsproblemer. Det skal ske på tværs af film.”

Målgruppen taler gennem ham
– Hvorfor støtter Filminstituttet en mand, der laver film om unge piger og deres sexliv?

”Jeg abonnerer ikke på det synspunkt, at man kun kan lave film om noget, man selv er. Det vigtigste for Filminstituttet er historien og projektets kvalitet i forhold til en målgruppe. Og Jonas Risvig arbejder meget tættere med målgruppen end vel nogen anden instruktør. Så det er i høj grad målgruppen, der taler gennem ham,” svarer Kirstine Vinderskov.

– Men optager han ikke pladsen for kvindelige filmskabere, der gerne vil lave noget om piger og faktisk selv er en del af målgruppen?

”Vi sidder ikke på den måde og sorterer i projektforslagene. Men vi holder øje med kønsbalance, og der er masser af kvindelige instruktører, som debuterer med børne- og ungdomsfilm. Næste år kommer Mira, som er instrueret af den debuterende, yngre Marie Limkilde. Jonas Risvig har piger i hovedrollerne, og det er et meget vigtigt kriterium i forhold til diversitet.”

– Ser du slet ikke et problem i, at filmen er lavet af en voksen mand og fokuserer så meget på teenagepigers seksualitet?

”Nej, og jeg synes heller ikke, Kontra handler om det. Den handler om meget mere. Om konsekvenserne og mulighederne ved at gå kontra på et system, man ikke bryder sig om. Om at stå ved sig selv og ikke underkaste sig det, der føles forkert – også selv om prisen er høj.”

– Hvad tænker du om, at Jonas Risvig caster unge uprøvede skuespillere ved at skrive direkte til dem på Instagram?

”Det ved jeg ikke noget om. Men jeg kan bare konstatere, at det cast, han har i Kontra, er interessant blandt andet, fordi det er nye ansigter.”

– Du siger, at det mest er voksne, som er skeptiske over for filmen. Men faktisk er det jo de unge, der råber op. Har I ramt skævt i forhold til målgruppen?

”Det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg må bare sige, at masser af mennesker har været inde at se filmen, og jeg går da ud fra, at en stor del af dem også har været de unge,” siger Kirstine Vinderskov.