Vejen til Vejles første spillefilm

”Jeg kan huske, at jeg sagde til mine producere: ’Jeg kan skrive det afslag på forhånd,’” fortæller den midtjyske instruktør Stefan Kjær Olsen.

Som så mange håbefulde instruktører søgte han i 2015 støtte på Dansk Filminstituts støtteordning New Danish Screen til en sin første spillefilm. Og som så mange fik han afslag.

Alligevel er han i denne uge aktuel med Gælden, Vejles første spillefilm, der har premiere på Cph Pix-festivalen og i en række biografer over hele landet.

Filmen er en spillefilmversion af instruktørens kortfilm Blodbrødre, der vandt Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards i 2014.

Handlingen følger to brødre fra Vejle, Michael og Johnny, der har en hård barndom i bagsmækken. Og de må slå pjalterne sammen, da storebror Johnny kommer til at skylde et stort beløb til den lokale gangsterboss.

Guld værd
De fleste filmskabere ville finpudse manuskriptet og genansøge Filminstituttet, hvis nåleøje stort set alle filmprojekter skal igennem for at blive til noget. Men Stefan Kjær Olsen tog sagen i egen hånd.

”Jeg har ikke gået på Filmskolen, og det kommer jeg heller ikke til. Jeg har ikke en onkel i Nordisk Film, jeg bor i Jylland, så jeg har ikke noget netværk. Så jeg tænkte: ’Nej, fuck det, nu gør vi det, så må det jo briste eller bære,’” siger Stefan Kjær Olsen. 

Han modtog dog 25.000 støttekroner af Aarhus Filmværksted til en klippekonsulent. 

”Det er jo småbeløb, men klippekonsulenten var fantastisk. Vi fik Morten Højbjerg, som har klippet for både Susanne Bier og Lars von Trier. Så det var jo guld værd.” 

Men ellers er filmen finansieret gennem private investorer. Det var en strategi, Stefan Kjær Olsen fuld af optimisme luftede tidligt i processen, blandt andet i et interview med Ekko. 

Finansier springer fra
I dag er hans optimisme afløst af, ja, en realisme. Han beskriver med et suk processen som ”lang og med masser af op- og nedture”. Og filmen var på nippet til slet ikke at blive produceret. 

”Lige før optagelsernes start sprang en investor fra projektet uden nogen forklaring. Det var endda, efter han havde stået frem i avisen med en check på 50.000 kroner. Så lige pludselig havde vi slet ikke råd til at lave filmen.” 

Uheld til trods landede holdet på fødderne, da man fandt en anden investor, det lokale ejendomsfirma Linderoth & Sørensen, til at finansiere filmen. Og med den finansielle del i orden var Stefan Kjær Olsen og hans filmhold fri til at lave den film, de ønskede, for ”omkring en tiendedel af beløbet for en almindelig spillefilm”.

”Det var spændende at lave filmen uden for systemet og finansiere den på en anden måde. For det giver jo lidt en større frihed,” siger han noget overraskende.

”Hvor meget Filminstituttet ville have blandet sig, er nok svært at sige. Det hænger nok sammen med, om man hedder Lars von Trier eller Stefan Kjær Olsen, tænker jeg,” konstaterer han med et smil.

Veteranbil kom ikke med
Den kreative frihed kan bestemt ses på filmen, der på godt og ondt skiller sig ud fra mængden. 

Med en skarp spilletid på omkring de 75 minutter, når filmen længere rundt om den allerede etablerede historie fra Blodbrødre. 

Samtidig blandes hårde genrer som gangster- og røverigenren med blød dansk socialrealisme. 

Ligesom i Blodbrødre har Stefan Kjær Olsen ikke været bleg for at bruge product placement, altså mærkevarer, som et firma har betalt penge for at få med i filmen. 

”Det var meget naturligt at fortsætte samarbejdet med den person, som havde stået for product placement i Blodbrødre, da vi skulle lave Gælden,” siger han. 

”Og jeg tror ikke, at du finder mange instruktører, der ville sige nej tak til en million for, at hovedpersonen kører i en BMV frem for en anden bil, hvis det ikke har betydning for handlingen,” pointerer instruktøren. 

Alligevel ønsker Stefan Kjær Olsen ikke at gøre brug af product placement i fremtidige projekter. 

”Vi havde fået stillet en rigtigt flot veteranbil gratis til rådighed. Men scenen, som den var med i, fungerede overhovedet ikke, så bilen kom slet ikke med i filmen,” fortæller han.

”Og hvad nu, hvis der havde stået 100.000 kroner på spil? Så havde det været sin sag at skulle ringe til sponsorerne og fortælle, at bilen alligevel ikke kom med.”

Jysk Pusher
For overhovedet at få filmen lavet var det afgørende at placere produktionen i en mindre by som Vejle.

”I Vejle synes folk, det er spændende, fordi der ellers aldrig bliver lavet en film i deres by. Vi har fået en allerhulens masse opmærksomhed. Vi fik lukket en hel gade af! Det er nemmere end i København, fordi kommunen er mere interesseret i at hjælpe,” fortæller Stefan Kjær Olsen.

Filmens lokation har dog ikke kun haft en økonomisk effekt. Instruktøren har haft for øje, at filmen finder sted i Udkantsdanmark langt væk fra hovedstadens gader og stræder.

”Det er lidt en jysk Pusher, men den er mere blød i det. Vi har også nogle af de der rigtigt onde fyre ovre i Vejle, men miljøet er ikke så barskt. Så det ville ikke give mening at lave filmen i den dér hyper-voldelige stil.”

Problemer i baglandet
Nu hvor filmproduktionen er ovre, ser Stefan Kjær Olsen tilbage på et samarbejde med privatinvestorer og producere, som ikke altid har været lige let.

”Selvfølgelig kan det være en udfordring med private investorer. Der kan være forskellige interesser, kunst kontra det økonomiske,” forklarer han. 

”Hvis jeg skal give et godt råd til folk, der sidder i den samme situation: Få lavet kontrakter på alt! Hvad er instruktørens rolle, og hvad er producernes rolle! Det er det, jeg har lært mest af under denne her produktion.”

Skulle han vende tilbage til spillefilmverdenen, ville han da også gøre det med Filminstituttet i ryggen. Det har ganske enkelt været for svært at stable et professionelt budget op.

”Lad være med at være naiv og blåøjet. Det er det, jeg kan give videre til andre,” siger han med en alvorlig mine.