Veninder på røvtur

Der ligger tilsyneladende store tanker og ambitioner bag reality-serien Veninder på 1. klasse, som i aften ruller over skærmen på Kanal 4 for første gang.

Ifølge Anne Christensen, programdirektør på SBS-TV, udgør seriens 15 afsnit ”en samtidsfortælling om ungdomskultur og ungdomsliv - i autentisk form”. Et generationsportræt, intet mindre.

Filminstituttet har givet støtte gennem Public Service Puljen, og bag serien står ingen ringere end Christoffer Boe — dansk films hippeste intellektuelle, der er vild med Godard og helst laver film om film.

Men trods gode intentioner, skattekroner og et intellektuelt fyrtårn som hr. Boe falder herligheden tungt til jorden.

Dels fordi serien allerede findes i USA, hvor først The Hills og siden spin off’et The City har kørt flere sæsoner på MTV. Dels fordi den ikke lever op til de serier, som den plagierer.

Instrueret virkelighed
Livet nord for København er en dyr og lækker sag, og det pakkes ind i præcis den samme champagne-boblende æstetik, som The Hills også betjener sig af.

Det ligner grangiveligt en film, men alle medvirkende er virkelige mennesker.

Dog er Christoffer Boe med på sidelinjen som indpiskeren, der guider og fremprovokerer dramaet og til tider lægger ord i munden på tøserne og deres mandlige love interests.

Ord, der sjældent falder naturligt i seriens første to afsnit. Visse scener er simpelthen bare dårligt skuespil. Veninder på 1. klasse er en sæbeopera, ikke mange niveauer over den fiktive discount-soap 2900 Happiness, der foregår i samme postnummer.

Uendelige intriger
De tre Hellerup-veninder — Line, Mathilde og Louise — nyder livet på solsiden. De frekventerer butikker, restauranter og natklubber, som de færreste gymnasieelever har råd til.

Men da Lines ekskæreste Sebastian i første afsnit kiler sig ned mellem de to slyngveninder, har vi balladen.

Intrigerne vil ingen ende tage.

Men lige så sjovt det er at hænge ud med de amerikanske overklasseløg i The Hills, der giver plads til virkelighedens svinkeærinder, lige så lidt hygger man sig med de tre danske veninder.

Bag Gucci-tasken
De griner sjældent, og når de går til champagnefest i en lejet suite på SAS-hotellet, begrænser dialogen sig til:

”Jeg er lige vendt hjem fra Tokyo - fantastisk, fantastisk by. Jeg plejer at kalde den Asiens New York.”

Bag om Gucci-tasken kommer vi i hvert fald aldrig. Hvis der ellers er noget at komme efter.