Verdens mest anerkendte anmelder

Det er den 23. januar 2011, og første afsnit af det nye tv-program Ebert Presents at the Movies har ikke været i gang særligt længe, før der sker noget vidunderligt bizart.

Et segment kaldet ”Roger’s Office” går i gang, og den amerikanske filmkritiker Roger Ebert toner frem på tv-skærmen for første gang i fem år.

Men det er ikke ham, der taler i indslaget. Det er derimod den tyske mesterinstruktør Werner Herzog.

Skrivelyst eksploderer
”This is Werner Herzog speaking as Roger’s voice,” fortæller instruktøren på sit karakteristisk gebrokne engelsk, inden han begynder at anmelde animationsfilmen My Dog Tulip.

Kameraet dvæler et par sekunder ved Roger Ebert, som sidder ved et bord og skriver på sin MacBook, mens Herzog som Eberts talerør snakker løs om filmen.

Anmelderens grå hår og store, runde briller er intakte, men ikke alt er, som det plejer. Kæben er skiftet ud med en protese, og stemmen er væk efter en lang og sej kamp mod flere års kræftsygdom.

En kamp, Roger Ebert vandt i 2006, men som kostede ham evnen til at tale.

”Der er ingen grund til at have ondt af mig. Se, hvor glad jeg er. Min sygdom har fået min skrivelyst til at eksplodere,” fortalte han til magasinet Esquire for et år siden.

Flittig bruger af Twitter
Pennen har da heller ikke stået stille, siden Roger Ebert blev frarøvet evnen til at udtrykke sig verbalt.

Hans hjemmeside, rogerebert.com, bugner af anmeldelser og blogindlæg, der indeholder alt fra kras kritik af 3D-fænomenet til mere private tanker om hans sygdom.

Han er en af de mest flittige brugere af Twitter, hvor han bliver fulgt af næsten 350.000 mennesker.

Da Roger Ebert startede sin karriere som filmkritiker i 1967 ved avisen Chicago Sun Tribune, var der hverken blogs, twitter eller 3D. Her blev den kritiske stemme først hørt, når blækket i avisen var tørt.

Modtager Pulitzer-prisen
Hans første anmeldelse var af George A. Romeros horrorklassiker Night of the Living Dead. Den fik 3.5 ud af 4 stjerner, et klart ”thumbs up” fra den dengang kun 25-årige skribent.

Siden er det blevet til tusindvis af anmeldelser, og i 1975 blev Roger Ebert den første filmkritiker nogensinde til at modtage den prestigefyldte Pulitzer-pris.

Den hæder brugte han på genial vis 30 år senere til at give Rob Schneiders komedie Deuce Bigalow: European Gigolo en ordentlig sviner.

”Din film stinker”
Schneider havde raset mod kritikeren Patrick Goldstein fra Los Angeles Times, som havde sablet filmen ned. Komikeren udtalte, at Goldsteins anmeldelse var ukvalificeret, fordi han aldrig havde vundet en Pulitzer-pris.

Roger Ebert gik i brechen for sin kollega og skrev følgende i sin nul-stjernede anmeldelse af filmen:

”Det er rigtigt, at Mr. Goldstein aldrig har vundet en Pulitzer. Nu er det tilfældigvis sådan, at det har jeg. Derfor er jeg kvalificeret til at sige til dig, Mr. Schneider: ’Din film stinker.’”

Et godt eksempel på Eberts særlige evne til at inddrage sig selv og sit eget liv i sine anmeldelser, der ofte er krydret med tør humor, bidende sarkasme og originale pointer.

Rob Schneider sendte et år senere en buket blomster til Ebert, da han var indlagt med kræft på hospitalet. Det medfølgende kort var underskrevet: ”Your Least Favourite Movie Star, Rob Schneider.”

Det skæve makkerpar
I 1975 tog Roger Ebert skridtet fra filmskribent til tv-anmelder, da han sammen med kollegaen Gene Siskel medvirkede i programmet Sneak Previews.

Det skiftede senere navn til Siskel and Ebert at the Movies, og de næste 23 år gav det skæve makkerpar deres dom over ugens biografpremierer ved at vende tommelfingeren op- eller nedad.

Deres karismatiske had-kærlighedsforhold er ofte forsøgt kopieret, men aldrig overgået, og i årevis var Siskel og Ebert indbegrebet af filmkritik, akkurat ligesom Ole ”Bogart” Michelsen var det herhjemme.

I 1999 døde Gene Siskel af en kræftsvulst i hjernen, og filmkritikkens Gøg havde pludselig mistet sin Gokke.

Programmet fortsatte med den nye vært Richard Roeper under navnet Ebert and Roeper, men Ebert kom sig aldrig rigtig over tabet af sin ven og kollega.

”Han er i mine tanker hver dag. Vi havde et bånd, der overgik selv de største uenigheder. ’Det kan godt være, at du er et røvhul,’ plejede Gene at sige. ’Men du er mit røvhul,’” skrev Ebert på sin blog på tiårs-dagen for sin vens død.

Stemmen er forstummet
I 2002 spillede skæbnen Roger Ebert et ondskabsfuldt puds, da han selv fik konstateret kræft i kæben.

De næste par år røg han ind og ud af hospitalet, hvor han kæmpede for sit liv, og for en tid var en af verdens mest elskede kritiske stemmer forstummet.

I dag kan Roger Ebert hverken tale eller spise, men hans kritiske vid og bid er langt fra lagt i graven.

Via en avanceret computer, der har lært at efterligne hans oprindelige stemme ved at bearbejde timevis af optagelser fra tv-udsendelser og dvd-kommentarspor med anmelderen, har Ebert igen fået muligheden for at strø om sig med verbale guldkorn.

Talte for meget i skolen
”Når jeg skriver noget på min computer, kommer det ud som min gamle stemme. Da jeg gik i første klasse, fik jeg at vide, at jeg talte for meget. Nu kan jeg pludselig gøre det igen,” fortalte han i et interview med Oprah Winfrey sidste år.

Med premieren på Ebert at the Movies skete der noget, som mange ikke havde troet muligt.

Filmkritikernes grand old man er vendt tilbage til de amerikanske tv-stuer, hvor han har været fast inventar i snart en halv menneskealder.