Ekko Shortlist: Vi er blevet for selvbevidste

I 2005 blev omkring et par tusinde viber forstyrret på deres vej mod Storbritannien under stormen Inga, som blæste dem mod Norges kyst med 100 kilometer i timen. Dagen efter blev der observeret tre viber i den norske kommune Utsira, og dagen efter eksploderede det med 2.000 forvirrede viber. Vibens ynglebestand er nu vurderet som sårbar.

Min kortfilm Vibe, som netop er blevet bobler på Ekko Shortlist, er opkaldt efter fuglen. Det er et autofiktionelt projekt, hvor jeg selv spiller alter ego-karakteren Vibe.

I filmen skildrer jeg selvdestruktivitet, selvkærlighed og selvhad. Og jeg undersøger, hvordan det selvcentrerede fokus forhindrer ægte selvforståelse.

Vibe er en dansk kvinde i slutningen af tyverne. Hun er bosat på Lofoten i Nordnorge, hvor hun studerer kunst og film. Vibe kæmper med sig selv og sit selvhad, samtidig med at hun stræber efter at blive set og hørt gennem sin kunst og i sociale interaktioner, som hun ofte må drikke sig mod til at kunne deltage i.

Men inderst inde synes hun vel egentlig, at hun er ret attraktiv, intelligent og sjov, ikke sandt?

På grund af Vibes destruktive alkoholforbrug og hendes tørst efter bekræftelse ender hendes sociale interaktioner ofte langt fra, hvad hun havde forestillet sig.

Som regel fører de til mere skade end gavn for hende selv og menneskerne omkring hende.

Men Céline Dion er der altid og vil altid være det. Céline Dion har smukke brune øjne ligesom Vibe. Tro det eller ej, men de fleste mennesker synes ikke, at Céline Dion er et særligt spændende samtaleemne.

Ikke uden alkohol
Hvorfor vil din generation kun have sex, når I er fulde?

Det spørgsmål fik jeg af en ældre kvinde, som jeg har haft sex med nogle gange. Hun var træt, og det forstår jeg godt.

Jeg begyndte at tænke: Hvorfor er det så svært for os at være til stede i øjeblikket og åbne os en smule for en anden person uden at være berusede?

Så kliché som det lyder, får jeg lyst til at spørge: Siden hvornår er vi blevet så dårlige til bare at give os hen til den rus, vi kender som begær?

Jeg tror, vi er blevet for selvbevidste.

Lad os tage Vibe. Der er ikke et tidspunkt i filmen, hvor hun flirter eller lægger an på nogen i ædru tilstand. Det er næsten, som om hun ikke ved, hvordan man skal gøre det uden alkohol. Eller som om det er uhøfligt at antyde, at man har en seksuel lyst eller tiltrækning, uden at bunden af vinglasset skal røres med tungen.

Jeg forstår meget vel, at man måske skal drikke sig mod til. Jeg gør det selv. Men faktisk er jeg i mine senere tyvere blevet meget bedre til at erklære kærlighed eller begær uden alkohol.

For hvad er det værste, der kan ske? Det er et nej, og det er faktisk ikke så slemt.

Forestil dig, at du får et ja. Du går hjem med en person og har et godt, middelmådigt eller dårligt one night stand. Måske ser I hinanden igen. Måske er det begyndelsen på noget fantastisk. Måske ikke.

Det er enormt farligt, at alkohol er blevet en forudsætning for seksuelt samvær. Måske initierer man noget, som man ellers ikke ville have initieret. Måske krydser man en grænse, som aldrig burde være krydset. Jeg har selv haft meget sex, jeg i ædru tilstand aldrig ville have ønsket.

Dårlige orgasmer
Onani er blevet en stor del af filmen. Jeg har undersøgt, hvordan onani og selvopfattelse hænger sammen.

Jeg mærker det selv i min cyklus med hensyn til onani, intensitet og selvopfattelse. Er det lige op til menstruationen med pms, har jeg det ikke godt og føler mig slet ikke attraktiv.

Er jeg derimod på vej mod eller i ægløsningen, føler jeg mig smukkest.

Jeg går lidt langsommere, fordi jeg ikke har noget imod, at folk kigger lidt ekstra på mig. Jeg har mindre tøj på, fordi jeg ikke har noget imod, at folk ser mere af mig. Jeg har ikke noget imod at se mere af mig selv og betragte mig selv længe i spejlet. Betragte formerne, benene, håret, øjnene, smilet, brysterne og ikke mindst den fandens sexede røv.

Guess what? Jeg er i min ægløsningsperiode, så derfor tør jeg skrive alt dette her.

I løbet af filmprojektet har jeg været meget optaget af forskellige måder at masturbere på. Jeg mener ikke teknikker, men forskellige mentale tilstande.

Vibe onanerer flere gange i filmen, og kun én gang gør hun det af kærlighed. De andre gange er det en slags flugt eller tvang.

Den udløsende faktor bliver her det selvdestruktive. Det bliver mekanisk, noget der skal gøres i et forsøg på at opnå ro og frigivelse. Som en søgen efter endorfiner, der ikke er der.

Selv hvis Vibe når en orgasme, føles den ikke god.

Det føles, som om fissen nyser, og det er ikke på den tilfredsstillende jeg-fik-alt-støvet-ud-af-næsen-måde. Det støver stadig. Som om fissen har pollenallergi, der ikke kan helbredes med Canesten. Det er bare kroppen, der reagerer på gentagen fysisk stimulering uden nogen følelsesmæssig tilfredsstillelse.

Psykiske behov
Vibes destruktive alter ego dukker op i forskellige situationer, men kun Vibe kan se det. Her kan det skubbe Vibe fysisk ud i selvdestruktive handlinger eller bare sidde og se Vibe dumme sig eller have det ondt.

Årsagen til at alter egoet delvist tager form som en vagina, er, at det er Vibes fisse, som hun ser som rod til de dårlige ting, der sker for hende.

Vibe har en skæv opfattelse af sine behov. Hvis hun har brug for nærhed, tror hun, at hun har brug for sex. Hvis hun har brug for omsorg, tror hun, at hun har brug for sex. Hvis hun har brug for tryghed, tror hun, at hun har brug for sex.

Alle disse ting er nødvendige, men hun kæmper med at give dem til sig selv. Selv om det er meget psykiske behov, ser Vibe det som noget fysisk, hun har brug for. Hendes fisse personificeres derfor som noget ondt.

Det er fissen, der ønsker at sluge den ene pik efter den anden. Det er fissen, der ønsker at blive rørt ved og mislykkes. Det er fissen, der skaber de behov, som hun har svært ved at kontrollere.

Gennem Vibes karakter udforsker jeg på denne måde komplekse mentale sundhedsproblemer og behovet for at opnå selvforståelse. Forhåbentlig er Vibe en film, der kan anspore til en åben samtale om seksualitet og samtykke.