Klovn: Vi har behandlet LA som Rødovre

Mikkel Nørgaards cv er svært at hamle op med.

I en tid, hvor biografer presses af piratkopier, streaming-tjenester og almindelig krisetid, har den århusiansk-fødte filminstruktør i en alder af 40 år stået bag tre uhørt succesfulde spillefilm.

De to film om Afdeling Q, Kvinden i buret og Fasandræberne, solgte henholdsvis 724.509 og 758.237 billetter.

Klovn: The Movie, der var en videreudvikling af den populære tv-serie, solgte imponerende 855.174 billetter. Det svarer til, at mere end hver sjette dansker var forbi billetlugen for at se Frank Hvam lave en pearl necklace på svigermor.

I oktober i år bekræftede Casper Christensen og Frank Hvam, at franchisen skal udvides med endnu en spillefilm med titlen Klovn Forever.

Bureaukrati i Los Angeles
En stor del af optagelserne er foregået i Los Angeles, og vanen tro er Mikkel Nørgaard den sprechstallmeister, der har det overordnede ansvar i Klovn-universets moderne manege af pinligheder og ansigtstab.

– Hvis man kigger på din karriere, så har du arbejdet dig op gennem hierarkiet i filmbranchen, og nu har du optaget spillefilm i Hollywood. Er det lidt af en instruktørdrøm, der går i opfyldelse?

”Det har aldrig været min drengedrøm at optage en film i Hollywood. Jeg synes stadig, der er fantastiske muligheder i Danmark. Nu er det her jo også en film, som er lavet på danske præmisser i en amerikansk kontekst,” siger Mikkel Nørgaard om Klovn Forever, hvor en stor del af det gamle skuespillerhold – inklusive Iben Hjejle og Mia Lyhne – medvirker igen.

”Jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor du skulle have tilladelse til så mange ting som i Los Angeles. Til at filme på et fortov. Du skal have tilladelse til alt. Men samtidig er alt muligt i USA – hvis du vil betale for det. Tingene er sat enormt meget i system.”

– Var I nødt til at skippe nogle scener, fordi restriktionerne var så strenge?

”Nu var det ikke, fordi vi med Klovn skulle noget, der var helt crazy. Men tingene tog lang tid. Det tog uger at få lov til at filme på en bestemt gade eller strand. Vi skulle igennem et omfattende bureaukrati,” siger Mikkel Nørgaard om optagelserne i Los Angeles, der stod på i tre uger. Omtrent en tredjedel af den kommende film foregår ifølge instruktøren i den amerikanske storby.

Gennem Frank og Caspers liv
– Har det også været en bagtanke, at det er lettere at sælge filmen i udlandet – og selvfølgelig især i USA – hvis en del af filmen foregår i Los Angeles?

”Nej, Klovn er et meget dansk fænomen. Der er folk i udlandet, som også holder af Klovn, men det er sådan et lille marked, så det er ikke noget, der har nogen særlig betydning. Tanken har været at udvide vores eget univers for vores egen skyld.”

– Hvordan havner Frank og Casper i USA?

”Uden at afsløre for meget så kan man vel godt sige, at Danmark er ved at blive for småt til Casper,” siger Mikkel Nørgaard og indikerer, at han, Casper Christensen og Frank Hvam er yderst forsigtige med at lække plottet til den nye film.

Efter en halvlang tænkepause fortæller han dog, at der vil medvirke både kendte og mindre kendte amerikanske skuespillere i Klovn Forever.

”Los Angeles er jo på mange måder én stor filmkulisse. Men vi har aldrig interesseret os for, at noget skulle foregå ikoniske steder. Det har altid været vores intention at bevæge os gennem Frank og Caspers liv i en næsten dokumentarisk stil, og den tankegang har jeg egentlig bibeholdt i Los Angeles. Det er karakterernes rejse, der driver os derhen, hvor vi nu engang kommer. I virkeligheden har vi behandlet LA lidt som Rødovre. Det var vigtigt ikke at lade os overvælde.”

”I sidste ende er jeg instruktør”
– Behøver du overhovedet at instruere Frank og Casper i det her univers, de selv har skabt?

”Vi har altid opdelt i forskellige faser. Der er en skrivefase, hvor Casper og Frank er manuskriptforfattere. Når vi går i gang med at optage, tager de manuskriptkasketten af og skuespillerkasketten på. Og så er de skuespillere på lige fod med alle andre. Så kan de koncentrere sig om kun at varetage deres egen karakters rejse og ikke have ansvaret for selve filmen.”

– Er det svært at korrigere dem i noget, de selv har skabt?

”Det synes jeg ikke. På samme måde som på andre set er der en åbenhed til at sige: ’Hør her, det her fungerer sgu ikke.’ Når vi eksempelvis laver en scene med Frank og Mia, så er det ikke sådan, at det, Frank siger, tæller mere end det, Mia siger. De er to skuespillere, der hver har øvet scenen og har deres tilgang til det, og i sidste ende er jeg instruktør og kan sige: ’Jeg synes, vi skal gå denne vej,’” siger Mikkel Nørgaard.

Historien frem for overskridelser
Klovn-universet er især kendetegnet ved Frank Hvams manglede evne til at afkode sociale færdselsregler. I løbet af seriens seks sæsoner nåede han at skide i en kattebakke og tage karbad med en mindreårig pige for at gøre Mia jaloux.

Den efterfølgende film sprængte alle rammerne for pinlige påfund.

– I Klovn: The Movie så vi en såkaldt pearl necklace og billeder af en lille drengepenis. Hvordan overgår man det på pinlighedsskalaen?

”Det er jeg heller ikke sikker på, at vi gør. Det har ikke været ambitionen for os tre at skabe noget, der var mere pinligt. Ambitionen er at finde ind til en interessant historie og så se hen ad vejen, hvad det kaster af sig af sjove og pinlige scener,” siger Mikkel Nørgaard.

– Den første film solgte vanvittige 850.000 billetter. Tror du Klovn Forever også ryger helt derop?

”Som du selv siger, var det fuldstændigt vanvittigt! Jeg håber, folk kan lide den film, vi laver, men det tal er så sindssygt højt, og jeg tror ikke, man kan regne med, at det går så godt igen,” siger instruktøren, der målt per billetsalg er Danmarks mest succesrige instruktør.

Komedier er underkendte
– Hvordan er stemningen på en komedie som Klovn i forhold til en mere alvorlig film som Fasandræberne?

”Der er en stor forskel. Når man skal lave noget, som er improviseret, er det vigtigt, at der ikke er for mange ting, man skal nå hver dag på settet. Når man lavet mere traditionelle film, er programmet pakket meget mere stramt. Dér ved man præcis, hvad man går efter. Det ligger åbenlyst i forskellen på at have et færdigt manuskript med replikker og så et manuskript som på Klovn, der kun er en storyline,” siger Mikkel Nørgaard.

– Så en stor del af optagelserne er ren improvisation?

”I den grad. Og der er en stor frihed til at sige: ’Den scene fungerer ikke i køkkenet, lad os gå ud i haven i stedet.’ Hvis jeg laver en klassisk film skal jeg være forberedt 85-95 %, og hvis jeg laver Klovn, skal jeg være forberedt 60-70 %. Der er nødt til at være et større rum til det uventede. Jeg er nødt til at være åben for, hvad Frank eller Mia eller Casper kommer med.”

– Er det reelt sjovere at lave en komedie end en mere alvorlig film?

”Jeg griner mere, når jeg laver Klovn, end når jeg laver Fasandræberne. Men det er to vidt forskellige ting. Når jeg lige har lavet Fasandræberne, som er klassisk fortalt, og hvor man bruger hele den filmiske værktøjskasse, så er det enormt fedt at lave noget mere legende bagefter.”

– Man siger populært, at komedier er den sværeste genre at instruere. Er du enig i det udsagn?

”Ja, komedier er i den grad underkendte. Jeg har altid troet på, at man skal gå til en komedie lige så seriøst, som man går til et klassisk drama. Man skal stadig fortælle en klassisk historie i en komedie, for at det bliver sjovt,” siger Mikkel Nørgaard.

– Efter succeserne med dine forrige film må der nu hvile et enormt pres på dig for at præstere?

”Det er da klart, at nu er der måske en forventning om at de film, jeg laver, skal helt derop for at være en succes. Jeg prøver selv at lade være med at tænke for meget over det. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed for at sælge så mange billetter. Man skal lave en god film, man skal ramme tidsånden. I perioder kan jeg godt mærke presset, men når jeg først er i gang med at lave en film, koncentrerer jeg mig om det.”

Fordomsfulde kritikere
– Betyder anmeldelser noget for dig?

”Jeg ved godt, at anmeldelser på denne type projekter vil være delte. Nogle vil synes, at Fasandræberne og Kvinden i buret er for kommercielle projekter, for mainstream. Jeg bliver glad, hvis du kan lide det, jeg laver. Jeg bliver ked af det, hvis du hader det. Al respons betyder noget for én.”

”Nu føler jeg ikke, at jeg er blevet slagtet, men jeg tror, det er hårdt, når det sker. Hvis man ser på 1864, så er det nok ikke ligefrem gået Ole Bornedals næse forbi, at serien fik en hård medfart,” siger Mikkel Nørgaard, der også i et tidligere interview med Ekko har påpeget kritikernes vane med at sætte genrefilm i bås.

”Der har været en tendens herhjemme til at dele film op i mainstream og arthouse, hvor man på forhånd beslutter sig for, hvad en film er og ikke er. I udlandet oplever jeg mere, at man anmelder filmen uden at være forudindtaget. Især komedien, men også thrilleren er genrer, som vi ser en lille smule ned på, hvorimod et klassisk drama i udgangspunktet er finere,” siger Mikkel Nørgaard og tilføjer:

”Men jeg tænker ikke så meget over anmeldelser som for tre-fire år siden.”

– Har du fået mere selvtillid?

”Ja, eller i hvert fald en forståelse for, at kritikken er en del af pakken. Man skal hverken dvæle ved sejre eller nederlag. Og kritikken ændrer jo ikke mit syn på den film, jeg har lavet.”

Nysgerrig på andre genrer
– Hvis du skal følge din vante arbejdsskabelon, skal du vel tilbage til Afdeling Q næste gang?

”Det ved jeg faktisk ikke endnu. Jeg kunne godt have lyst til inden for en overskuelig fremtid at kaste mig over noget helt andet end de to genrer, jeg har arbejdet i. Måske skulle jeg kaste mig over et polsk sort-hvid-drama. Jeg kunne jo lave Ida 2,” griner Mikkel Nørgaard med reference til Pawel Pawlikowskis Golden Globe-nominerede fortælling om en polsk nonne, der konfronteres med fortiden.

– Bliver det her det sidste kapitel i Klovn-universet?

”Det tænkte jeg for seks år siden, da vi lavede det sidste afsnit af serien. Så lavede vi den første film, og så tænkte jeg: ’Det var så det store punktum.’ Nu kommer den her film. Jeg er helt holdt op med at sætte punktummer.”

Klovn Forever har forventet premiere den 17. september 2015.