”Vi skal ikke vise film, der krænker eleverne”

Hvis de to lærere på Den Danske Filmskole denne morgen lige før jul virker lidt matte i sokkeholderne, er det meget forståeligt.

Kim Leona, prorektor og leder af manuskriptlinjen, og Jonas Frederiksen, leder af produceruddannelsen, har på kort tid haft tre forskellige rektorer med alt, hvad det indebærer af forandringer og kaos.

I november 2019 blokerede eleverne iført gule veste adgangen til skolen, så lærerne ikke kunne komme på arbejde. Eleverne protesterede mod rektor Vinca Wiedemanns reformer. Mange lærere bakkede rektoren op, men eleverne var stærkest.

Wiedemann endte med at blive fyret af Kulturministeriet.

Man ansatte Bo Damgaard som midlertidig rektor for at skabe en smule ro på den turbulente skole, der regnes for at være en af Danmarks dyreste uddannelser. I foråret 2021 blev Tine Fischer ansat som rektor med en dagsorden om at åbne skolen for offentligheden.

I sommer startede en ny årgang (2021-25), hvor toneangivende elever lægger vægt på temaer som diversitet, inklusion og antiracisme. Flere elever udvandrede i protest, da en lærer viste klip fra Casper Christensen-komedien Dan Dream, hvor Magnus Millangs karakter angiveligt optræder racistisk.

Og da fotografen Catherine Pattinama Coleman var konsulent på midtvejsfilmene fra årgang 2019-2023, reagerede hun på, hvad hun opfattede som racistiske træk i flere af filmene. Dels på sin Instagram-konto, dels over for skolens ledelse.

Op til jul modtog Ekko så et debatindlæg fra en elev på den nye årgang. Eleven krævede at være anonym af frygt for skolens og filmbranchens straf, men Ekko kender vedkommendes identitet.

Eleven skriver, at pensum på skolen orienterer sig mod ”den konventionelle, hvide, mandlige instruktør”, og at undervisningen har ”eksplicit racistisk og minoritetsfjendtligt indhold”. Eleven kalder også lærerstaben for ”dinosaurer”, og i Ekkos opfølgende artikel bakker flere navngivne elever op om kritikken af lærerne, der ”trænger til et los i røven”.

Hensyn til sensitive elever
Lærerne har været svære at trække til et interview. Flere henvendelser til Kim Leona forbliver ubesvaret, og Tine Fischer vil have, at alle spørgsmål til lærerne skal sendes til hende.

Men til sidst indvilger Kim Leona og Jonas Frederiksen i at stille op uden nogen former for begrænsning i, hvad vi må spørge om. Hvis de har lagt en strategi, går den tydeligvis ud på at omfavne kritikken i brede vendinger og være så lidt konkret som muligt.

Da jeg spørger, om En nations fødsel, der i 1915 revolutionerede filmsproget og banede vejen for den klassiske spillefilm, men samtidig er en dybt racistisk film, vil kunne vises på Den Danske Filmskole, bliver de meget tavse.

”Jeg vil ikke kommentere på det. Jeg er ikke med til at planlægge den del af undervisningen,” siger Jonas Frederiksen efter noget tid.

– Men du har vel en holdning til det?

”Jamen, den er privat. Jeg vil ikke kommentere det.”

– Hvad med dig, Kim?

”Jamen, altså … det er virkelig vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, vi viser på skolen. Det er klart, at vi ikke skal vise film, som vi ved kan krænke elever. Vi bestræber os på at tilrettelægge en undervisning, hvor alle kan føle sig inkluderet og repræsenteret og samtidig lære noget.”

– Men synes du, det vil være okay at vise klip fra En nations fødsel?

”Jeg har aldrig vist klip fra den film. Jeg har masser af andre film, jeg kan vise klip fra. Den ligger ikke i min bevidsthed.”

Udfordringen stopper imidlertid ikke ved En nations fødsel.

Leni Riefenstahl lavede visionære, æstetiske værker, men var samtidig en del af Hitlers nazistiske propagandamaskine. Og så er der den film, som ofte topper lister over verdens bedste film.

– Jeg går ud fra, at I begge har et forhold til Hitchcocks Vertigo. Men den er også blevet kritiseret for at være misogyn. Kan den vises på Filmskolen?

”Som underviser bliver man nødt til at have en stor opmærksomhed på den sensitivitet, der er i forhold til de politiske agendaer,” forklarer Jonas Frederiksen.

”Man bliver nødt til at være bevidst om, hvilken hensigt man har med at vise klip fra kontroversielle film. Og man skal sikre sig, at hensigten kan formidles.”

Paradigmeskift
Hverken Kim Leona eller Jonas Frederiksen føler sig som ”et udstoppet museum”, som de udtrykker det. Men de giver de kritiske elever ret i, at skolen skal have en diversitets- og inklusionspolitik.

”Jeg anerkender utålmodigheden, som debatindlægget er udtryk for. Vi gør, hvad vi kan, for at der kommer fart i udviklingen. Men vi må bare konstatere, at skolen er en stor og kompleks skude, hvis kurs det tager tid at ændre på,” siger Jonas Frederiksen.

Kim Leona nikker.

”Der er kommet en generation, som er ekstremt opmærksom på det her emne. Og de har modet til at konfrontere de institutioner eller sammenhænge, de indgår i,” siger Kim Leona.

”Vi har været i gang med en samtale om diversitet og inklusion, siden jeg startede på skolen i 2015. Men der har været andre ting – to rektorskifte og en ny studieordning – som er kommet til at fylde meget. Men målet er at lave et code of conduct i 2022.”

– Eleven skriver, at ledelsen har været positiv over for diversitet og antiracisme, men at der blandt lærerne har været en fjendtlig indstilling?

”Det kan jeg ikke nikke genkendende til,” siger Jonas Frederiksen. ”Jeg oplever tværtimod en engageret og sammenspillet lærergruppe, der arbejder aktivt med at forholde sig til det paradigmeskift, der sker, hver gang der kommer en ny årgang på skolen. De er altid rundet af nogle nye udviklingssignaler og nye dagsordener i samfundet.”

”Jeg oplever ligesom Jonas en lærergruppe, som enormt gerne vil,” supplerer Kim Leona. ”Men fordi vi laver processer, hvor alle på skolen bliver inddraget – som vi har lært at gøre det – tager det tid. Vi hører, hvad de nye elever siger, vi lytter til dem, og vi er operationelle på det, de kritiserer.”

Bevidstgørelse
Da der var kritik af fællesundervisningen, reagerede skolen prompte, fortæller Kim Leona.

”Vi gik med det samme ind og justerede på undervisningen. Der skal selvfølgelig ikke sidde elever og føle, at undervisningen ikke er inkluderende. Så vi hev straks gæstelærere ind, som har et andet og mere repræsentativt blik end det amerikanske og nordeuropæiske.”

– Men hvordan kan I være de rigtige til at skabe mere diversitet, når I har været en del af den faste lærergruppe, som i årevis ikke har været inkluderende?

”Vi lever i en tid, hvor vi alle sammen er ved at vågne op, og jeg forstår i dag godt, at der har været rigtigt mange, som ikke har følt sig inkluderet. Jeg er glad for, at der kommer unge mennesker ind på skolen med en stærk dagsorden. For det gør, at jeg ikke ender som en dinosaur,” siger Kim Leona.

Jonas Frederiksen tager over:

”Jeg oplever, at den nuværende lærergruppe formår at favne de forskellige generationer, der kommer ind på skolen hvert andet år. Jeg håber, at eleverne viser tålmodighed. Vi har den rigtige indstilling, og arbejdet pågår.”

Den eksterne lærer Catherine Pattinama Coleman slår til lyd for, at skolen skal lære eleverne, hvordan de undgår at reproducere racisme i deres film. ”Det er vores ansvar ikke at fodre folket med stereotype fortællinger, da de har reelle politiske og sociale konsekvenser,” siger hun.

– Er I enige med Coleman?

”Det er i hvert fald vigtigt at lære eleverne, at en film altid forholder sig til sin samtid,” mener Kim Leona.

”Det er nødvendigt for dem at blive bevidste om, hvilken effekt deres film kan have. Det er ikke vores opgave at diktere, men vi skal gøre eleverne opmærksomme på, hvad deres film gør – også hvis deres film eksempelvis indeholder strukturel racisme.”

Jonas Frederiksen fremhæver entreprenørskabsfaget, som alle fagretninger har på skolen. Det beskæftiger sig med omverdensrelationen.

”En film står ikke alene. Vi beskæftiger os med den værdi, som et værk kan have for andre end for skaberne selv. Det er det omliggende samfund, og det kan være af både økonomisk, social og kulturel art. Vi arbejder med, hvordan et værk har potentiale til at præge verden.”

Ingen censur
Trods de gode intentioner er noget tilsyneladende gået galt på midtvejsfilmene. Målet var, at filmene skulle være inkluderende, men flere af dem bliver i debatindlægget kritiseret for at være decideret racistiske.

Jonas Frederiksen siger, at lærerne ikke kan kommentere filmene, fordi de er blevet skabt til et fortroligt undervisningsrum.

Kim Leona er enig.

”Det er vigtigt at skelne mellem, hvornår en film skal møde verden, og hvornår den kun skal bruges i undervisningen. På Filmskolen skal der være mulighed for at begå fejl, og der skal være mulighed for at eksperimentere. Midtvejsfilmenes overskrift er netop ’Det radikale kunstneriske eksperiment’, og det er vigtigt, at det foregår i et tillidsfuldt rum, hvor eleverne har mulighed for at fejle,” siger Kim Leona.

Midtvejsfilmene er dog blevet vist for hele skolen. De var også planlagt til at blive vist for en række udvalgte filmfolk i branchen.

”Der har tidligere været refleksions-sessioner med branchefolk, og det skulle der også have været med midtvejsfilmene denne gang. Det er jo den branche, eleverne skal ud i efter skolen. Vi skaber et fagligt rum, hvor man kan diskutere læringen. Men coronavirus kom i vejen for, at vi i år kunne holde arrangementerne,” forklarer Jonas Frederiksen.

– Tidligere stod Filmskolen med Mogens Rukov i spidsen for, at filmkunsten er fri. Eleverne blev opfordret til at dyrke det forbudte og skandaløse. Når I taler om nødvendigheden af at tilpasse jer nye årgange, har kunstsynet på skolen så også ændret sig?

”Der er ikke et vedtaget kunstsyn i lærergruppen, og vi har en ikke-censurerende tilgang i det pædagogiske,” siger Jonas Frederiksen og fortsætter:

”Vi censurerer ikke elevernes idéer. Det er en talentskole, og eleverne har hver især unikke, kunstneriske stemmer, som selvfølgelig er rundet af den tid, de er vokset op i. Vores væsentligste opgave er at understøtte det. Vi skal lære eleverne at blive præcise med filmhåndværket og samtidig skal vi understøtte deres kunstneriske stemme.

– Betyder den ikke-censurerende tilgang, at I ikke vil blande jer i en elevs idé, selv om den kan opfattes som racistisk?

”Hvis en elev kommer med en idé, som er direkte kriminel at udføre, reagerer vi. Men ud over det censurerer vi ikke deres idéer. Vi gør et stort nummer ud af, at de skal beskæftige sig med deres eget indhold, og hvordan det kan forstås af andre,” siger Jonas Frederiksen.

– I vil ikke censurere, siger I. Men er det ikke netop det, eleven med debatindlægget reagerer på, når vedkommende taler om, at debatten ofte ender med en fordummende snak om ytringsfrihed versus krænkelseskultur?

”Jeg synes også, det er fordummende at tale om ytringsfrihed over for krænkelseskultur. Det er hver sin pol. Vi må kunne mødes i et mere nuanceret rum,” siger Kim Leona.

– Hvad er jeres holdning til, at elever simpelthen ikke vil finde sig i at skulle se Dan Dream på grund af en karakters racisme?

”Det er selvfølgelig ikke ideelt, at der bliver skabt situationer på Filmskolen, hvor elever udvandrer. Men jeg tager det på lige fod med de undervisningsevalueringer, som bliver lavet hvert eneste semester. Vi forholder os aktivt til elevernes feedback,” siger Jonas Frederiksen.

Åben og tryg dialog
Flere har kritiseret, at eleven bag debatindlægget har krævet at være anonym af frygt for repressalier. Det er både Kim Leona og Jonas Frederiksen kede af.

”Vedkommende skal ikke frygte for sin fremtid i filmbranchen,” siger Jonas Frederiksen. ”Jeg kan ikke tage fra vedkommende, at følelsen eksisterer, men i forhold til skolen oplever jeg, at vi har en åben, respektfuld og demokratisk måde at håndtere de konflikter på. Jeg oplever, at de her agendaer godt kan tages i det rum.”

– Men én ting er at tage en debat i skolens lukkede rum. Noget andet er at føre debatten i offentligheden, som eleven har gjort med sit indlæg. Hvad er jeres holdning til det?

”Det skal kunne foregå. Den dialog skal vi kunne have på alle planer – både på Filmskolen og i filmbranchen. Det er uheldigt, hvis man ønsker at anonymisere sine meninger,” siger Jonas Frederiksen.

– Men I taler hele tiden om, at debatten skal foregå på skolen og i filmbranchen. Hvad med at debattere det offentligt?

”Det skal også kunne foregå. Det er ærgerligt, hvis vi ikke kan diskutere de her ting offentligt. Det bliver vi da nødt til at gøre. Ligesom alle mulige andre dagsordener,” siger Kim Leona og tilføjer:

”Og det er vigtigt, at debatten kan starte på Filmskolen. For vi uddanner fremtidens filmkunstnere og filmskabere. Derfor skal vi have en åben og tryg dialog, hvor det faktisk er muligt at sige, hvad man mener. Det skal selvfølgelig også kunne tåle dagens lys.”