Vi tror på Sherlock Holmes

Tillykke til Sherlock Holmes!

Mesterdetektiven med deerstalkeren fyldte 160 år i denne uge, men han har sjældent været mere i live.

Det var ikke nogen lille tv-begivenhed, der skød året ind i England. Sherlock Holmes vendte 1. januar tilbage fra de døde og til tv-skærmen i sæson tre-premieren på BBC’s afsindigt populære serie Sherlock, der flytter den excentriske detektiv ind i samtidens London.

Tæt på ti millioner tv-seere tændte for The Empty Hearse for at få svar på, hvordan den konsulterende detektiv fingerede sin død i sæson to-afslutteren The Reichenbach Fall for to år siden.

Sherlock Holmes har altid været mere howdunnit end whodunnit, og efter to år med endeløse diskussioner og teoretiseren på nettet skulle forklaringen endelig komme. Troede man.

Beredskabsfilm under krigen
Men forfatterne gav blot skalkagtigt tre mere eller mindre søgte scenarier og mere end antydede, at ingen af dem var det rigtige.

I stedet fik seerne en mængde følelsesladede og humoristiske scener mellem Sherlock og hans håndgangne hjælper John Watson, et uudgrundeligt bombekomplot og en ultrakort appetitvækker med Lars Mikkelsen, der erstatter Holmes’ ærkefjende professor Moriarty som überskurk i sæson tre.

Palle Schantz Lauridsen er lektor på Københavns Universitet, medlem af den danske Sherlock Holmes-klub og har to bøger om deduktionens mester på vej. Men han har ikke nogen forkromet forklaring på, at netop Sherlock Holmes omgærdes af en så massiv interesse lige nu.

”Holmes er hele tiden blevet dyrket i mindre kredse, men det har nok mest været for morfar i mange år,” fortæller han.

”Conan Doyle Estate, Doyles arvinger, har forsøgt at holde Holmes-navnet varmt hele tiden, men især siden The Adventures of Sherlock Holmes fra 1980’erne med Jeremy Brett, som også var meget populær, har det været ret slapt.”

Men der må alligevel være så mange stærke, gennemgående træk, at man kan blive ved med at trække Sherlock-navnet op af hatten og bruge det til alt muligt forskelligt.

”Ja, under Anden Verdenskrig blev der lavet beredskabsfilm om ham, Sherlock mod nazisterne. Men hvorfor det er dukket op lige nu, har jeg ikke hørt nogen god forklaring på,” erkender Palle Schantz Lauridsen.

Nik til dedikerede fans
”I believe in Sherlock Holmes,” siger den fyrede retsmediciner Anderson undervejs i The Empty Hearse.

Den forhenværende Sherlock-skeptiker var gået helt i hundene efter Sherlocks forsvinden og havde åbnet en fanklub, der mødtes for at udtænke sindrige teorier om, hvordan mesterdetektiven kunne have iscenesat sin død.

Endnu et nik til de dedikerede fans.

Efter The Reichenbach Fall, hvor Holmes’ argeste fjende Moriarty fik stemplet Sherlock som en bedrager og sat ham i den offentlige gabestok, organiserede fansene sig på de sociale medier. Inden længe kunne man på t-shirts, plakater, pjecer eller bare husmure i hele verden læse budskabet: ”I believe in Sherlock Holmes.”

Forholdet mellem Holmes og Watson
At Sherlock har mødt en klangbund i et bredere publikum, undrer ikke Palle Schantz Lauridsen.

”Serien handler jo i bund og grund om to mænd og deres forhold til hinanden, og det kan alle relatere til, uanset om det er Sherlock Holmes og John Watson eller nogle helt andre. Forholdet mellem dem er velspillet og sjovt.”

”De gør noget mere ud af Sherlock og Watsons forhold, end Doyle gjorde. Eksempelvis har tv-skaberne klaret genforeningen mellem dem efter Sherlocks tilbagevenden rigtig godt. Da han vender tilbage fra de døde hos Doyle, besvimer Watson bare, og så snakker de aldrig om det igen.”

”På billedsiden er den noget af de mest kreative, jeg har set, med mange visuelle effekter, som sms’erne der vises på skærmen og skift mellem slow- og up-tempo,” siger Sherlock Holmes-eksperten.

En kvindelig Watson
BBC-serien er langt fra den eneste nyfortolkning af Sir Arthur Conan Doyles detektivhistorier.

Uafhængigt af Sherlock-serien kom i 2009 Guy Ritchies action-blockbuster Sherlock Holmes med Robert Downey Jr. som detektiv og Jude Law som doktor, som fik en toer i 2011. Og i USA kører på tredje år serien Elementary, hvis novation er et kønsskifte til dr. ”Joan” Watson spillet af Lucy Liu.

”Der er mange fans, der ser det som helligbrøde med en kvindelig Watson, men jeg synes, det fungerer meget godt, og der har heldigvis ikke været antydning af romance indtil nu,” fortæller Palle Schantz Lauridsen.

”Elementary er en god, gammeldags krimiserie med pæne ti millioner seere om ugen, hvilket er mange flere, end Sherlock har i USA. Men den er mindre sprælsk end Sherlock.”

”Guy Ritchies film er også af høj kvalitet, om end med en helt anden indfaldsvinkel end Sherlock. De har ikke så meget at gøre med Doyle-historierne ud over karakterernes navne, men fungerer fint som humoristiske actionfilm med en god dynamik mellem karaktererne og veludførte stunts.”

Kræs for connaisseurer
Men kenderne sværger til tv-serien Sherlock.

Den er velskrevet, velspillet og visuelt nyskabende. Forfatterne Steven Moffat og Mark Gatiss er særdeles godt inde i Conan Doyles forlæg, og de kræser for connaisseurerne, når de promenerer deres kendskab i subtile forskydninger, når Sherlock Holmes skal omplantes fra 1800-tallet til nutidens London.

Når der hos Doyle var et ”three-pipe problem”, altså en sag der måtte gennemgrubles over tre piber, bliver det i tv-serien til et ”three-patch problem”, fordi Sherlock er hoppet på antirygervognen og har købt nikotinplastre.

”De gør meget ud af at gøre kernefansene glade. På alle niveauer trækker de på mere eller mindre obskure referencer.”

”I sæson to kom for eksempel The Reichenbach Fall. Det var her, Sherlock Holmes fakede sin død hos Doyle. Men kun få sekunder inde i afsnittet finder vi ud af, at det ikke har en skid med vandfaldet i Schweiz at gøre – her er The Reichenbach Fall bare et maleri, som Sherlock havde hjulpet med at genfinde.”

”Mange seere fanger slet ikke de her referencer og kan i stedet nyde serien for dens andre kvaliteter. Men mange nye, unge fans er begyndt at grave i de gamle historier, og dagen efter premieren på sæson tre kunne man flere steder på nettet finde lister over referencerne,” siger Palle Schantz Lauridsen.

Empty Hearse i Londons gader
Serien har et usædvanligt format med kun tre afsnit af spillefilmlængde per sæson, og der er gået to år mellem hver sæson. Alligevel har BBC formået at holde serien varm.

”Der bliver med jævne mellemrum lagt nogle snaser ud. De skriver blogindlæg fra John Watson, og forfatterne har forud for sæson to og tre præsenteret tre kodeord. På den måde pirrer de nysgerrigheden hele tiden. Faktisk er der allermest gang i fankulturen i pauserne,” forklarer Palle Schantz Lauridsen.

”Da premieren på sæson tre, The Empty Hearse, skulle offentliggøres, skrev BBC på Twitter, at seriens fans skulle holde øje med Londons myldretrafik dagen efter. Her sendte de så en rustvogn, en Empty Hearse, rundt i Londons gader, og så stod der 1. januar 2014 i blomstervinduet, hvilket spredtes som en steppebrand på de sociale medier.”

”Det er vel kun Obama, der bruger de sociale medier bedre,” siger Palle Schantz Lauridsen.