Viggo – havets skræk

Viggo – havets skræk er udgivet på Ekko DVD #6.

Intro

I denne smukke animationsfilm med de livagtige dukkefigurer præsenteres tilskueren for et ægte sørøverslag. Og her lægges der ikke fingre imellem. Dramatikken er i højsædet, og der er både bulder og brag samt afrevne kropsdele. Det grænseoverskridende element ligger i at det er børn der lemlæstes og tager del i søslagets kamp på liv og død. Men dette er blot rammen for den langt vigtigere fortælling om to børns spirende kærlighed til hinanden. Til sidst sejrer kærligheden, og ven og fjende forenes i en rørende og følelsesbetonet afslutning. Filmen kan også ses som en moderne, anarkistisk fortolkning af det klassiske kærlighedsdrama om Romeo og Julie. Slutningen er blot en anelse lykkeligere da vores helt overlever trods sin lemlæstede krop.

Handling

Vi er hensat til året 1810 og befinder os i et farvand ud for Kinas kyst. Det er tid for ”Søens årlige piratskoleturnering” der foregår ved at to skibe, tete á tete, dyster ved at lade deres besætningsmedlemmer skrubbe skibets dæk. De to hold består af henholdsvis et drengemandskab med europæiske aner (kolonimagten) og et orientalsk pigehold. Drengene har en meget maskulin kaptajn, mens pigerne har en sadistisk hystade som kaptajn. Tonen og dialogen mellem de to mandskaber er rå, sarkastisk og meget humoristisk. Dysten sættes i gang, men børnene på begge sider har svært ved at koncentrere sig om konkurrencen da der opstår drillerier adresseret på pigen Ying og titelpersonen Viggo. De to har tilsyneladende et godt øje til hinanden til stor frustration for kaptajnen på drengeskibet der viser sig at være Viggos far. Han bliver faktisk så oprevet at han med sin sabel forsøger at revse drengen da han ødelægger piratskoleturneringen med sin betuttede forelskelse. Den dystre stemning der er under opsejling, underbygges af de mørke skyer der trækker ind over skibene.

Også den kvindelige kaptajn, der selvfølgelig er mor til Ying, forsøger at tage livet af Viggo. Hun retter kanonen mod ham med det resultat at Viggos ene ben bliver revet af. Der er for Viggo ingen trøst at hente hos faderen/kaptajnen der kun går op i om Viggo formår at udtrykke sin smerte som en rigtig pirat – AARRGH. Faderens afstumpethed kommer til udtryk idet han kyler benstumpen ud til hajerne og smider Viggo i kanonen. Få meter derfra udfolder omtrent det samme scenarie sig da den kvindelige kaptajn lader sin datter gå planken ud med beskeden om at hun egentlig ikke kan lide hende (men hun håber at hajerne kan). Altså nogle helt ubegribeligt onde og sadistiske voksenfigurer som man dog godt kan leve med da filmens humoristiske og søde opsætning gør denne barske voksen/forældre‐karikatur acceptabel.

Viggo får imens reddet sig ud af kanonen inden affyring og skynder sig at hoppe etbenet i vandet for at redde den stakkels Ying fra at ende sine dage som hajføde. Viggo besejrer da også hajen i første omgang, og Ying får reddet sig ind på en ø. Hajen angriber desværre vores helt igen der tilsyneladende har mistet livet. Samtidig har den uskyldige skolepiratturnering udviklet sig til regulær ildkamp hvor kanonerne brager og skibene smadres og synker i havet. Ying spejder fortvivlet ud over havet i sin søgen efter sin redningsmand. Op til overfladen dukker Viggos to arme samt hans amputerede krop. Ying skynder sig at hale torsoen (med hoved og et ben) op, og ved lyden af ordene: ”Jeg elsker dig”, kommer Viggo til bevidsthed. Ude på havet ligger resterne af de to skibe, mens børnene og deres kaptajner flyder rundt på planker og tønder. De istemmer koret ”Viggo og Ying er kærester”. Ying er da bare ligeglad. I den gryende morgensol får helten sin heltinde – eller er det omvendt?

Formål

Da målgruppen for denne film spænder fra 3. til 6. klassetrin må der nødvendigvis være forskellige mål for arbejdet med denne film afhængigt af elevgruppen. Såfremt filmen vises i 3.‐4. klasse kan der arbejdes med relationen barn/voksen, og hvordan dette indbyrdes forhold kommer til udtryk i filmen.

Hvis filmen vises for 5.‐6. klassetrin kan der stadig arbejdes med ovenstående relation, men desuden bør man inddrage kæresteforholdet og kærlighedens væsen i samspillet mellem filmens to hovedpersoner. Umiddelbart vil temaet kærlighed mellem dreng/pige ikke tilgodese børnenes modenhed hvis man ønsker at tage denne optik på filmen i 3.‐4. klasse hvorfor der bør være en differentiering i det fokus man lægger på det fortolkende arbejdende med filmen. Hvis relationen mellem Ying og Viggo tages op hos de yngre elever, kan man arbejde med tematikken venskab i stedet for kærlighed.

I nedenstående undervisningsforløb lægges op til et arbejde omkring den første kærlighed hvor målgruppen er 5.‐6. klasse.

Undervisningsforløb

Den didaktiske strukturering af undervisningsforløbet til Viggo – havets skræk bygger på principperne i Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik. Her arbejdes der med tre faser i mødet mellem tekst og læser: Ind i teksten, inde i teksten og ud af teksten.

For at sætte elevernes forforståelse i spil, arbejdes der først med forskellige opgaver der er relateret til filmen uden at eleverne har set denne først. Herved aktiveres elevernes forforståelse og deres tilgang til og forståelse af filmen forbedres.

Hernæst arbejdes der specifikt med filmen og forskellige opgaver der relaterer sig til de mål man har sat for forløbet. I dette tilfælde bliver det et arbejde med filmens tematik omkring kærlighed.

I arbejdet "ud af teksten" fokuseres der på andre genrer eller tekster der relaterer sig til filmens budskab og tematik. Der drages her paralleller hvorved elevernes intertekstuelle referencer kommer i spil.

Processen

Ind i filmen – 4 lektioner

Der skal først laves en mindmap

• Eleverne laver i grupper (pige‐ og drengegrupper) en mindmap over ordet forelskelse. De skal skrive alle de ord de kommer i tanke om i forbindelse med dette begreb. Denne mindmap kan kreeres på forskellige måde (evt. som hjerte) hvorefter de kan hænges op i klassen. Herefter stilles følgende spørgsmål – der skal besvares skriftligt og anonymt.

• Har du været forelsket?

• Hvordan kan man mærke at man er forelsket? •Hvad skal der til for at blive forelsket – hvordan skal en dreng/pige være for at I vil kunne forelske jer?

Opfølgning på klassen.

• Læreren noterer på tavlen hvor mange i klassen der har prøvet at være forelskede, samt hvordan følelsen beskrives. Der tages en snak i plenum om disse spørgsmål og svar.

Inde i filmen – 16 lektioner

I det analyserende og fortolkende arbejde med filmen skal eleverne først have en meddigtende opgave •Vis filmen frem til 5 min. 36 sek. Viggo har netop skræmt hajen væk én gang i dens forsøg på at angribe Ying. Nu vender hajen tilbage og Viggo går til modangreb. Ying siger ”Nej, Viggo”... Eleverne skal nu i grupper (3‐4 elever) komme med et bud på hvordan resten af filmen udspiller sig. Dette skal skrives som et manuskript med en oplæser og skuespillere med replikker. Disse skuespil (man kan selvfølgelig også filme de forskellige skuespil og herefter vise dem for hinanden) vises for hinanden på klassen. Til sidst vises afslutningen på filmen, og der tales om hvilken slutning der var den bedste: elevernes eller filmens.

• Eleverne skal herefter komme med et bud på en titel til filmen. Elevernes bud sammenlignes med den rigtige – er det en god og retvisende titel?

Eleverne skal arbejde videre med tematikken ”den første kærlighed”. De får i grupper udleveret filmen og en bærbar computer og skal besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan kommer det til udtryk i filmen at Ying og Viggo har noget kørende? Noter alle de gange hvor man fornemmer et indbyrdes kærlighedsforhold; hvad sker der, og hvad bliver der sagt?

• Hvordan reagerer de to kaptajner og de øvrige børn på Viggo og Yings kærlighedsforhold, og hvordan påvirker det Ying og Viggo?

• Hvad synes I om de to forældre, og den måde de behandler deres børn på. Hvem er værst, faderen eller moderen – hvorfor?

Ud af filmen – min. 4 lektioner

Her inddrages andre tekster med den samme tematik for at aktivere elevernes intertekstuelle referencer. Det kunne fx være:

• Eleverne får til hjemmeopgave at finde andre tekster (sange, film, fortællinger) der indeholder samme tematik omkring den første generte kærlighed eller bare forbudt kærlighed. Hvilke referencer er der mellem disse tekster og Viggo – havets skræk. Eleverne skal fremlægge de tekster de har fundet, og der sammenlignes med filmen.

Læreren kan eventuel præsentere klip fra Niels Malmros’ klassiker Kundskabens træ. Læreren kan også vælge at læse passager fra Romeo og Julie – måske endda i en oversættelse hvor det gamle sprog er bevaret da man derved kan skabe en samtale om hvorvidt den seriøse teatralske form ændrer på opfattelsen af tematikken ”forbudt kærlighed”? Endelig kan man afspille sangen Søren Kragh Jacobsens Kender du det (Mona – Mona). Hvilken af de intertekstuelle referencer synes eleverne bedst om, og hvorfor. Dette kan lede over i en samtale omkring genrer og elevernes præferencer i forhold til disse.

Eventuelt

Der kan desuden under dette punkt arbejdes med den bizarre humor i filmen, og hvorfor det er legitimt at grine af lemlæstelse. Til dette vil eleverne højst sandsynlig respondere at det er i orden fordi det er en animeret film. Hvis (når) de svarer dette, viser læreren et klip fra Jackass (søg på www.youtube.com), og spørger hvorfor denne form for humor så er blevet mainstream inden for de unges kultur. Via denne øjenåbner skal eleverne i grupper forsøge at lave en liste over emner man godt må gøre grin med, og emner der er for ”alvorlige”. Her kan man desuden komme ind på begreber som fx sort humor, satire, gøre nar af folk, grine på bekostning af minoriteter etc.

Opmærksomheden henledes på at dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Sylfidden af Dorte Bengtson.


Mere undervisningsmateriale til Mellemtrinnet.