Viggo Mortensen springer ud som instruktør
Foruden en særdeles succesfuld skuespilkarriere har Viggo Mortensen med de danske rødder gjort sig som fotograf, digter og musiker, men nu skal han afprøve endnu en kunstnerisk rolle.
Filmen handler om en mand med det danskklingende navn John Petersen, der bor med sin partner Eric og deres adopterede datter Monica i det sydlige Californien.
Da Johns konservative far besøger den lille familie, støder far og søn hovederne sammen, fordi de ser verden vidt forskelligt.
Viggo Mortensen er blevet Oscar-nomineret to gange som skuespiller: I 2017 for Captain Fantastic og i 2008 for Eastern Promises.
Han er bookmakernes favorit til at blive nomineret ved næste års Oscar-uddeling for periodedramaet Green Book, der begejstrede ved verdenspremieren i Toronto.
Viggo Mortensens debut som instruktør er endnu ikke helt en realitet, da rettighederne til Falling først skal sælges på det forestående American Film Market.
Men med et navn som Viggo Mortensen på filmens tre vigtigste funktioner, bliver det næppe noget problem at få filmen finansieret. Lance Henriksen skal spille rollen som Johns far Willis, mens også Sverrir Gudnason – kendt for titelrollen i Borg – er på rollelisten.
Kommentarer