Debutant: Vil tage Nesgaard i forsvar

Jeg er tidligere instruktør elev fra Filmskolen og føler mig som gidsel i den her debat. Jeg vil nemlig gerne tage Poul Nesgaard i forsvar, men gruer lidt for at blive overfaldet, altså verbalt.

Jeg hører nemlig til den gruppe af elever, der konstant ville bryde alle rammer, men som igennem skolens semestre fik retning på vores energi. Og selvom nogle vil mene, at det er en kliche, at man skal lære reglerne, før man bryder dem, så må jeg desværre tilslutte mig metoden.

Nu er vi talenter meget forskellige, men skolen havde faktisk et stående tilbud om at låne udstyr, hvis man ville eksperimentere. Jeg begik i hvert fald flere såkaldte søndagsfilm (Filmskolens støtteordning til ideer, der lå udenfor pensum), som aldrig blev færdige, men jeg lærte meget af dem.

Hvad betyder visionær?
Skal jeg se kritisk på skolen, ville jeg ønske, at den blev bedre til at gå ind i den enkelte elev.

De fire år, skolen tager, er en skrøbelig tid, og mange instruktører kæmper med angst, hvorfor opbakning er vigtig. Et andet aspekt, som enhver uddannelsesinstitution altid skal være obs på, er overgangen fra studietid til arbejdsliv. Den del ser jeg til gengæld som et fælles ansvar for lærere og elever.

Når jeg følger debatten i Ekko, optræder der ofte en del personlig hetz, hvilket ikke klæder debatten. Det er så nemt at kritisere, og det virker, som om alt ville løse sig, hvis filmskolen blev drevet af en visionær rektor. Jeg fristes dog til at spørge, hvad ”visionær” dækker over?

Nye interessante platforme
Jeg ved det ikke, men succesraten på skolens tidligere elever bruges i hvert fald ofte som målestok. Og jeg bliver så træt, når jeg gang på gang skal konfronteres med, at vi, der er uddannet fra instruktørlinjen, ikke debuterer nok med spillefilm. Det er simpelthen så altmodisch.

I dag har instruktører jo vidt forskellige ambitioner, især tv er vundet frem, men også kunst og reklamer, for slet ikke at nævne nettet, er faktisk meget interessante platforme.

For ligesom Filmskolen ikke har monopol på uddannelse, hvilket Super16 er et levende bevis på, så er for eksempel Det Danske Filminstitut heller ikke selvskrevet, når vi instruktører kaster os ud i nye projekter.

Ros for at vælge udlændinge
Derudover findes der adskillige andre kreative linjer på Filmskolen. Eksempelvis dokumentar-, manus-, animation- og producerlinjen.

Og hvis jeg lige må rose Filmskolen for noget, så vælger optagelsesudvalget, i øvrigt primært bestående af fremtrædende filmfolk uden for skolen, ofte mange udlændinge.

Specielt svenskere og islændinge har været velrepræsenteret de sidste mange år, og effekten af det er jo først noget, branchen oplever nu.

Så summa summarum: Hvem der skal sidde i rektorstolen næste gang, må afhænge af ansøgerfeltet.

Men at Filmskolen ikke har fostret et talent siden den gode Chr. Bo & Co er langt fra min oplevelse. Af de årgange, jeg kender til, laves der mange forskellige ting, hvilket for mig at se er fremtiden i denne medieverden.