Vinterberg taler om katastrofens psykologi

Danmark drukner i Familier som vores, Thomas Vinterbergs imødesete storserie i syv afsnit, som lørdag havde verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. 

Serien er et storslået bud på, hvordan den danske befolkning ville håndtere en krisesituation, hvor vandstanden stiger så meget i verdenshavene, at vores land ikke længere er beboeligt. 

Og den er god – jeg har allerede kvitteret med fem stjerner. 

Stemningen var da også høj på filmens store pressekonference, hvor Thomas Vinterberg og hans ensemble af skuespillere blev modtaget som stjerner – et tegn på den anerkendelse, instruktøren nyder internationalt efter Festen og senest Druk. 

”Familier som vores handler om, hvem du tager med i din redningsbåd. Og tværs gennem det hele er der en bekymring for planeten, som jeg også deler med mine børn,” siger Thomas Vinterberg. 

”En af dem sagde forleden, at det er, som om vi sejler på første klasse på Titanic. Vandet fosser ind på tredje og fjerde klasse, men vi bliver bare ved med at spise og feste.” 

”Jeg læste en undersøgelse, der viser, at unge danskere nok ønsker at ændre deres vaner, men at de ikke gør det. De bliver ved at købe ting og bliver ved at flyve.” 

Empatien forsvinder
Familier som vores tegner et tværsnit af Danmark med personer fra forskellige samfundsklasser og situationer. Serien tematiserer et nært forestående tab, ikke blot af landet, men også af den danske kultur. 

Derfor er Familier som vores også et samfundsportræt, som favner bredt og rammer præcist. 

”Vi forsøgte at lave noget, der var så specifikt dansk som muligt. For jeg har lært, at det er det mest specifikke, der rejser længst ud i verden. Når ting bliver for generelle, er ingen interesserede,” siger Thomas Vinterberg på pressemødet. 

For Thomas Vinterberg og hans medforfatter, Ekko-skribent Bo Hr. Hansen, var det ikke afgørende, om serien skulle fremskrive verdenssituationen på videnskabeligt gennemresearchet vis. Selv om han understreger, at de læste grundigt op på lektien. 

”Vi talte med en masse folk fra Udenrigsministeriet og med videnskabsfolk, men i sidste ende er serien et tankeeksperiment, der skal afspejle, hvordan vi ville håndtere situationen.” 

Familier som vores handler netop om en familie med forgreninger og forviklinger. 

Rigmandsparret Henrik og Nikolaj skynder sig at sælge, da de får nys om den snarlige lukning af landet. Arkitekten Jacob vil føre sin familie til Paris, men hans datter Laura er bange for at lade sin mor, der ikke kan komme med, bo alene i Bukarest. 

Evakueringen medfører frygt og bringer fordomme til overfladen, og personerne vikler sig ud i desperate situationer. 

”Jeg talte med en psykologiprofessor, der sagde, at empati forsvinder i krisesituationer. Mennesker bevæger sig et skridt tilbage, de bliver mere aggressive, mindre empatiske, mere grådige og mere beskyttende over for deres nærmeste,” siger Thomas Vinterberg. 

”Men lige så snart, man finder sig til rette igen, vender empatien tilbage. Det er sådan, vi mennesker fungerer, og det er meget smukt.” 

Kunsten at håndtere kriser
Familier som vores har været mange år undervejs. 

”Vi startede projektet for syv år siden, og dengang sagde mine venner: ’Thomas, det her lyder vanvittigt.’” 

”Så var der en pandemi, og vi var nødt til at fjerne scener fra manuskriptet, fordi de var for tæt på virkeligheden. Halvdelen af historien udspillede sig i Kiev, og så udbrød der krig. Og når serien får premiere i Danmark til oktober, kommer der til at stå mere vand på markerne, end vi ville have råd til at lave med computereffekter.” 

”Verden har forandret sig, men det vigtige er, hvordan vi kan håndtere krisen. Disse unge mennesker viser os, hvordan vi kan klare os, forblive optimistiske og vænne os til en ny virkelighed.” 

”Det første udkast af manuskriptet blev skrevet på et meget svært tidspunkt i vores liv,” siger Thomas Vinterberg med reference til sin datters tragiske død i et biluheld. 

”Og da Helene (Reingaard Neumann, Vinterbergs kone, red.) læste det, kom hun grædende til mig og sagde: ’Thomas, jeg tror, du lider af depression. Vi har brug for håb.’” 

”Så vi føjede mere håb til historien, mere modstandsstyrke og mod. Og det er de kvaliteter, der bevæger mig mest ved serien.” 

Bekymret for finansiering
Thomas Vinterberg håber ikke, at serien bliver tolket som politisk sprængfarlig. 

”Den handler ikke om syriske flygtninge, vi forsøgte at holde os på et eksistentialistisk plan. Men jeg var meget stolt, da Jagten gik fra kultursektionen til debatsektionen i aviserne. Og jeg håber da, at det samme sker denne gang.” 

”Alle gør det bedste, de kan. Det gør vi alle sammen. Og det går ikke særligt godt. Vi køber mere end nogensinde før, vi flyver mere end nogensinde før, men vi gør det så godt, vi kan. Det er udgangspunktet for alle mine historier.” 

Hvad er så hans næste projekt, spørger en journalist på pressemødet. 

”Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg altid ville have mit næste projekt linet up inden premieren på det forrige. Så det giver mig omkring to timer til at finde finansiering,” joker Thomas Vinterberg med henvisning til den forestående verdenspremiere i Venedig. 

”Det er faktisk noget, der bekymrer mig.”