Nyhed
04. feb. 2018 | 23:20

Vinterbrødre er årets store Robert-vinder

Foto | Masterplan Pictures
Elliott Crosset Hove (tv.) vinder en Robert-pris for sin hovedrolle i Vinterbrødre, hvor han spiller over for Simon Sears (th.).

Den danske filmbranche hylder Hlynur Pálmasons Vinterbrødre med hele ni priser på en aften, hvor Fenar Ahmads Underverden må nøjes med to tekniske priser.

Af Claus Christensen

2017 vil blive husket som året, hvor en ny generation af filmskabere slog igennem kunstnerisk med deres første spillefilm.

På Filmmagasinet Ekko valgte vi Hlynur Pálmasons Vinterbrødre som årets danske spillefilm, og medlemmerne af Det Danske Filmakademi – som tæller filmarbejdere i den danske filmbranche – er åbenbart rørende enige.

Her til aften vandt filmen nemlig ikke færre end ni priser, heriblandt prisen for årets film og årets instruktør samt årets mandlige hovedrolle (Elliott Crosset Hove) og årets kvindelige birolle (Victoria Carmen Sonne).

Vinterbrødre handler om følsomme Emil, der forsøger at blive en rigtig mand i en maskulin og vinterkold kalkmineverden. Islandske Hlynur Pálmason forvandler Faxe Kalkbrud til et nærmest abstrakt univers, der befinder sig milevidt fra typisk dansk socialrealisme – et markant signal om en ny, stærk visualitet i dansk film.

Vindere og tabere
Også en anden Ekko-favorit, En frygtelig kvinde, havde en god aften. Den blev hædret med prisen for årets kvindelige hovedrolle (Amanda Collin) og årets bedste manuskript, som brødrene Christian og Mads Tafdrup har signeret.

I modsætning til Vinterbrødre har Tafdrups film også været populær ved billetlugerne, hvor den har passeret imponerende 150.000 solgte billetter.

Årets børne- og ungdomsfilm blev animationen Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Den er baseret på en børnebog af Jakob Martin Strid, og det indbragte filmen prisen for årets adapterede manuskript.

Aftenens store taber blev Fenar Ahmads actionfilm Underverden, der havde fået hele femten nomineringer, men måtte nøjes med prisen for årets klip og underlægningsmusik. Henrik Ruben Genz’ absurde parcelhuskomedie Gud taler ud og Peter Schønau Fogs psykologiske drama, Du forsvinder, havde hver især seks nomineringer, men begge film forlod festen uden en eneste pris.

Dejan Cukic blev heller ikke belønnet for sit livs rolle som uhelbredelig ludoman i Christian Dyekjærs Fantasten, årets vel nok mest oversete film – også af Robert.

Ligesom Ekko kårede Det Danske Filmakademi den melankolske Manchester by the Sea til årets amerikanske film og Ruben Östlunds satire over kunstverdenen, The Square, til årets ikke-amerikanske film.

Det blev i familien
På tv-serie-fronten blev DR’s dramaserie om tro, Herrens veje, aftenens store vinder med tre priser: årets tv-serie samt mandlige og kvindelige hovedrolle (Lars Mikkelsen og Ann Eleonora Jørgensen).

Tredje ombæring af familiekrøniken Arvingerne blev belønnet med prisen for årets mandlige og kvindelige birolle (Mikkel Boe Følsgaard og Lene Maria Christensen).

Inden for korte tv-serier måtte Ekko Shortlist-vinderen fra 2014, Thomas Daneskov, se sin Joe Tech blive slået af Mogens Hagedorns Tinkas juleeventyr.

Vinderen af bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards 2017, Sylvia Le Fanus Abu Adnan, formåede overraskende nok ikke at gentage triumfen. Bedste korte fiktion gik til en anden Shortlist-kending, nemlig Aske Bang for Silent Nights, som også i det forløbne år opnåede en Oscar-nominering.

Silent Nights er produceret af formanden for Det Danske Filmakademi, Kim Magnusson og hans far Tivi Magnusson. Sidstnævnte blev hædret med en Æres-Robert, så på den vis blev Robert 2018 i familien.

Robert-vindere 2018


Årets danske spillefilm

VINDER: Vinterbrødre
Den utrolige historie om den kæmpestore pære 

En frygtelig kvinde 

Mens vi lever

Underverden

Årets børne- og ungdomsfilm

VINDER: Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Danmark

Jeg er William 

Sikke et cirkus

Team Hurricane

Årets instruktør

VINDER: Hlynur Pálmason (Vinterbrødre)
Annika Berg (Team Hurricane)

Christian Tafdrup (En frygtelig kvinde)

Fenar Ahmad (Underverden)

Mehdi Avaz (Mens vi lever)

Årets originale manuskript

VINDER: Christian Tafdrup og Mads Tafdrup (En frygtelig kvinde)
Annika Berg (Team Hurricane)

Dunja Gry Jensen (QEDA)

Fenar Ahmad og Adam August (Underverden)

Hlynur Pálmason (Vinterbrødre)

Årets adapterede manuskript

VINDER: Philip Einstein Lipski, Amalie Næsby Fick og Bo hr. Hansen (Den utrolige historie om den kæmpestore pære)
Anders Ølholm (Aminas breve)

Bo hr. Hansen og Henrik Ruben Genz (Gud taler ud)

Kim Fupz Aakeson (Jeg er William)

Peter Schønau Fog (Du forsvinder)

Årets mandlige hovedrolle

VINDER: Elliott Crosset Hove (Vinterbrødre)
Dar Salim (Underverden)

Dejan Cukic (Fantasten)

Nikolaj Lie Kaas (Du forsvinder)

Sebastian Jessen (Mens vi lever)

Årets kvindelige hovedrolle

VINDER: Amanda Collin (En frygtelig kvinde)

Danica Curcic (Darling)

Julie Christiansen (Mens vi lever)

Lene Maria Christensen (Den bedste mand)

Trine Dyrholm (Du forsvinder)

Årets mandlige birolle

VINDER: Jakob Oftebro (Mesteren)
Ali Sivandi (Underverden)

Dulfi Al-Jabouri (Underverden)

Lars Mikkelsen (Vinterbrødre)

Simon Sears (Vinterbrødre)

Årets kvindelige birolle

VINDER: Victoria Carmen Sonne (Vinterbrødre)
Bodil Jørgensen (Aldrig mere i morgen)

Charlotte Munck (Mens vi lever)

Marijana Jankovic (Aldrig mere i morgen)

Marijana Jankovic (QEDA)

Årets scenograf

VINDER: Gustav Pontoppidan (Vinterbrødre)
Gitte Malling og Søren Gam (Du forsvinder)

Jette Lehmann (Gud taler ud)

Sabine Hviid (Underverden)

Thomas Bremer og Nikolaj Danielsen (QEDA)

Årets fotograf

VINDER: Maria von Hausswolff (Vinterbrødre)
Adam Wallensten (Den bedste mand)

Kasper Tuxen (Underverden)

Louise McLaughlin (Team Hurricane)

Rasmus Videbæk (QEDA)

Årets kostumier

VINDER: Nina Grønlund (Vinterbrødre)
Jane Marshall Whittaker (QEDA)

Lucie-Marie Layers (Fantasten)

Manon Rasmussen (Gud taler ud)

Rikke Simonsen (Underverden)

Årets sminkør

VINDER: Katrine Tersgov (Vinterbrødre)
Kirsten Zäschke (Gud taler ud)

Kirsten Zäschke (Sikke et cirkus)

Louise Hauberg Lohmann (Underverden)

Salla Yli-Loupa (QEDA)

Årets klipper

VINDER: Kasper Leick (Underverden)
Anders Albjerg Kristiansen (Darling)

Julius Krebs Damsbo (Vinterbrødre)

Nicolaj Monberg (En frygtelig kvinde)

Åsa Mossberg (QEDA)

Årets sounddesigner

VINDER: Lars Halvorsen (Vinterbrødre)

Oskar Skriver og Bo Asdal Andersen (Den utrolige historie om den kæmpestore pære)

Peter Albrechtsen (QEDA)

Peter Albrechtsen (Underverden)

Peter Schultz, Niels Arild og Eddie Simonsen (Du forsvinder)

Årets score

VINDER: Jens Ole Wowk McCoy (Underverden)

Jonas Struck og Vladislav Delay (QEDA)

Kristian Selin Eidnes Andersen (Fantasten)

Kåre Bjerkø (Gud taler ud)

Toke Brorson Odin (Vinterbrødre)

Årets originale sang

VINDER: I Don’t Know How to Get in Your Heart (Rumle, Rumle Sieling Langdal Jensen, Mesteren)

Sikke et cirkus (Lotte Svendsen, Rasmus Møldrup, Sikke et cirkus)

Vi står ved din side (Martin Brygmann, Martin Brygmann, Far til fire på toppen)

Årets visuelle effekter

VINDER: Martin Madsen (QEDA)
Dan Dirckinck-Holmfeld (Far til fire på toppen)

Fynn Laue, Asger Peder Mortensen og Niels Träff (Alle for tre)

Jonas Drehn, Jan Tvilling og Hummer Højmark (Underverden)

Martin Madsen og Thomas Øhlenschlæger (Dræberne fra Nibe)

Årets kortfilm: Fiktion og Animation

VINDER: Silent Nights (Aske Bang)
Abu Adnan (Sylvia le Fanu)

Fædreland (Ulaa Salim) 

Halvmand (Frederik Louis Hviid)

Lille danser (Nils Holst-Jensen)


Årets kortfilm: Dokumentar

VINDER: Weltschmerz (Jesper Dalgaard)
Fra hjertet (Kasper Bisgaard)

Kraniebrud eller ”Er du ikke lidt for ung til at optegne dine erindringer?” (Mads Hedegaard)

Sea of Sorrow (Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga)


Årets dokumentarfilm

VINDER: De sidste mænd i Aleppo (Feras Fayyad)
At elske Pia (Daniel Borgman)

Land of the Free (Camilla Magid)

Venus – Let’s Talk About Sex (Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob)

VOLD – i kærlighedens navn (Christina Rosendahl)

Årets amerikanske film

VINDER: Manchester by the Sea (Kenneth Lonergan)
Blade Runner 2049 (Denis Villeneuve)

La La Land (Damien Chazelle)

Moonlight (Barry Jenkins)

Nocturnal Animals (Tom Ford)

Årets ikke-amerikanske film

VINDER: The Square (Ruben Östlund)
Dunkirk (Christopher Nolan)

Frantz (François Ozon)

God’s Own Country (Francis Lee)

Prøven (Cristian Mungiu)

Årets korte tv-serie

VINDER: Tinkas juleeventyr (Mogens Hagedorn)
Joe Tech (Thomas Daneskov)

Min mosters historier (Tone Mygind Rostbøll)

Perfekte steder (Mikael Wulff)

Yes No Maybe (Mads Rosenkrantz Grage)

Årets tv-serie

VINDER: Herrens Veje (Kaspar Munk)
Arvingerne III (Heidi Maria Faisst)

Mercur (Charlotte Sachs Bostrup)

Norskov 2 (Heidi Maria Faisst)

Rita 4 (Lars Kaalund)

Årets mandlige hovedrolle i tv-serie

VINDER: Lars Mikkelsen (Herrens veje)
Andreas Jessen (Mercur)

Carsten Bjørnlund (Arvingerne III)

Jacob Lohmann (Norskov 2)

Youssef Wayne Hvidtfeldt (Yes No Maybe)

Årets kvindelige hovedrolle i tv-serie

VINDER: Ann Eleonora Jørgensen (Herrens veje)

Marijana Jankovic (Norskov 2)

Mille Dinesen (Rita 4)

Neel Rønholt (Mercur)

Trine Dyrholm (Arvingerne III)

Årets mandlige birolle i tv-serie

VINDER: Mikkel Boe Følsgaard (Arvingerne III)
Christian Tafdrup (Tinkas juleeventyr)

Henrik Birch (Norskov 2)

Morten Hee Andersen (Herrens veje)

Simon Sears (Herrens veje)

Årets kvindelige birolle i tv-serie

VINDER: Lene Maria Christensen (Arvingerne III)
Alba August (Gidseltagningen)

Camilla Lau (Herrens veje)

Charlotte Munck (Rita 4)

Fanny Louise Bernth (Herrens veje)

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko